En hidsig dame, en forsvunden pakke og tyske motorveje

Med overhængende fare for at springe i luften som en anden overfyldt vandballon i fuld fart mod en murstensmur, lånte jeg i morges Thomas’ telefon for at ringe ind og begræde (okay, beråbe) min nød til en stakkels – og i øvrigt virkeligt sød og forstående – kundeservicemedarbejder.

Mit sim-kort var blevet spærret som følge af at jeg i sidste uge i et svagt øjeblik bestilte en ny telefon; problemet var bare, at jeg stadig ikke havde modtaget hverken ny telefon eller nyt simkort, men at jeg til gengæld skulle nå en færge, som skulle fra mig og de tre andre Buttenschøns en del af vejen mod Polen, hvor vi planlægger at tilbringe de kommende dage.

For helvede man, jeg lever jo af at være på internettet, så jeg er altså nødt til at have en funktionel telefon” fik jeg vist sagt til kundeservicefyren gentagne gange, imens han forsikrede mig om, at min nye telefon lå på posthuset og at den i øvrigt havde ligget der siden i onsdags. En udmelding jeg i dén grad havde svært ved at godtage, fordi jeg trods alt frekventerer posthuset rimeligt ofte og derfor så sent som i går var blevet fortalt, at der ikke lå nogen telefonpakke til mig.

… Klip til at jeg en time senere, så snart de slog dørene op, stod på posthuset og fik sat samtlige tre medarbejdere i gang med at finde den bortkomne pakke, som efter 10 minutters heftig søgning gudskelov dukkede op.

Således sidder jeg lige nu i en bil hvor naturen ræser forbi i usædvanligt høj fart, fordi min lækre mand ved siden af mig har en fest over de tyske motorvejsregler kombineret med en bil der ellers endnu har haft til gode at svinge sig op over 140 km/t. Det ene barn sover, det andet spiller ipad og jeg nyder, at jeg i går da jeg betilte færgebilletten gudskelov var så snedig at bestille en flex én af slagsen, således turen bare blev skubbet et par timer og at jeg ikke skal andet and at grine over mit hidsige temperament, som tilsyneladende ikke kunne klare tanken om at være uplanlagt offline.

Uh, I like it! Eller altså, ich mag es, eller hvordan pokker man nu siger den slags på tysk.

Tschüss og auf wiederschreiben!

image

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

    1. Det er en iPhone 6s plus, eller hvad pokker den nu hedder 🙂 Den perfekte bloggertelefon, hvis du spørger mig.