Det’ sgu da ligemeget

P7013809

Vi er lige vågnet efter henholdsvist 12 og 6 timers søvn. Jeg kunne selvfølgelig ikke finde ud af at gå i seng i går og jeg kom til at sidde og lave ingenting indtil engang efter midnat.

Vi endte med at køre jeep i bjergene i stedet for at hoppe i poolen i går, som jeg ellers havde lovet Jens, så i dag står den på badeland. Jeg har lige nu en indre kamp om hvorvidt jeg skal forsøge at trække navlen ind hele dagen (som jeg véd jeg aldrig vil kunne lykkes med, men så måske bare når jeg tror folk kigger) eller om jeg bare skal owne min dunk, som altså udelukkende skyldes særdeles selektiv fedtophobning – og okay, mavemuskler der trænger til kærlighed. En kærlighed som vi i øvrigt ikke er spor enige om hvordan skal foregå. Jeg tænker jo umiddelbart at chokolade og kage er meget kærlighedsagtigt at give, men det er som om mine mavemuskler skriger efter noget helt andet.

Og jo, jeg var faktisk begyndt i et fitnesscenter, men al den træning gjorde mig bare mega sulten, så det eneste resultat der kom ud af det, var at jeg tog tre kilo (som jeg lover ikke er muskelmasse) på, inden jeg igen (selvfølgelig) mistede motivationen totalt.

Skide være med det. Jeg springer i badedragten og bruger min energi på at have en god dag sammen med Jens, i stedet for at tænke på, om andre måske synes jeg ser gravid ud, selvom jeg ikke er det.

Det’ sgu da lige meget.

God dag til jer derhjemme!

Skriv din kommentar

Kommentarer (22)

  1. Det er virkelig ligemeget. Det gør ikke Jens gladere. Hvis du er glad, så udstråler du alt det smukke 😉

  2. Du er sgu da så smuk, at det ikke er nogen der tænker på, om du har en lille bule på maven 😍 Derudover er du jo sammen med den skønneste lille gut, og ærlig talt, så tror jeg han løber med al opmærksomheden 😘😍😊

    1. Årh du er så sød, Ranveig! Og ja, Jens er heldigvis en lille opmærksomhedssluger 🙂

  3. Somme tider overvurderer man andres interesse i, hvordan man ser ud – bare tænk på, hvor lidt man selv gider glo på andre mennesker og have en mening om, hvordan de ser ud 🙂

  4. Ha nu en fantastisk dag ved poolen og forhåbentlit i sol & varme… OG kommer du til at fokuserer på maven, så udse dig en der er meget større eller helt deform og tænk HOLD NU OP JEG SER LÆKKER UD 🙂

  5. Op i numsen med hvad andre tænker! Du er en skide flot mama og hvis folk ikke kan li hvad de ser må de kigge væk 😄

  6. I look at you and think, “what is she talking about, she’s gorgeous and slim!?!” But, then I remember how I feel about my post-baby body, and how I felt about my pre-baby body and completely understand. I try to tell myself how much I will envy my current body when I’m 60, and what beautiful babies it made, and then I remember how delicious ice cream is…But, you are absolutely lovely. 🙂

  7. Jeg ELSKER virkelig din blog og det at læse om dit liv. Både privat og business … Du virker som et helt igennem fantastisk menneske 🙂 men hvad der ofte undrer mig, er dit fokus på din krop… At du ofte i talesætter at du er tyk osv. Hånden på hjerter, så ved du jo godt selv at det noget fis. Du er uber slank og burde ikke så ofte have behov for at sige noget andet. Stop ynk og kig på dig selv:) forsat dejlig ferie til jer:)(

    1. Ej, jeg kan nu slet ikke mindes at jeg nogensinde har omtalt mig som tyk 🙂 Jeg skriver “bare” at jeg har en god dunk – for ja, jeg ser altså en lille smule gravid ud altid, på trods af at jeg har et glimrende BMI 🙂
      Men TAK fordi du er så skide sød!

  8. Der er ikke en der vil huske på hvordan du ser ud i badedragt, men din søn vil for evigt huske hvor meget I hyggede Jer 🙂
    Mit ferie mantra som lige har virket en hel ugevis poolen 😉