Ting der bliver lettere efter man har fået børn #3

P6143498

 

/1 Trappegang. Nu tænker I sikkert, at det for pokker da bliver langt sværere at gå på trapper efter man har fået børn, men her vil jeg gerne tillade mig at opponere. Det går så mega-langsomt, at man skal være svært ramt af KOL, hvis man overhovedet skal kunne blive det mindste forpustet af at gå på trapper i selskab med sine børn. Jeg tror sågar jeg kunne tage turen op i Eiffeltårnet uden at miste pusten. Det ville selvfølgelig bare tage et par dage, men det ville være let, ville det.

 

/2 At følge med i tv-serier. Før jeg fik børn kunne det på ingen måder lade sig gøre for mig at følge med i en ugentlig tv-serie. Nul-og-nix. Det kan jeg godt nu. Jeg har, siden jeg har fået børn, jo stort set ikke aftaler om aftenen med andre end min sofa og en stor pose snolder.

 

/3 At gå på arbejde. Det kan nærmest føles lidt som at have fri, ik’? Især turen derhen, efter børnene er afleveret. Ahhh – freedom!

 

/4 Madlavning. Uanset hvad man laver, er der en time-limit der hedder 20 minutter og man er derfor nødt til at lære sig at lave mad. Hurtigt. Helst spaghetti. Med ketchup. Eller havregryn, som altså gør aftensmåltidet temmelig let at overskue.

 

/5 At transportere møbler. På en cykel. Aldrig har det dog været så let at transportere en stol, som det var for mig da jeg i går tog en stol med hjemmefra ned til kontoret. Om på barnesædet og i spænd med sadlen og vupti – jeg behøvede ikke engang at spænde den fast med snor eller holde den med så meget som en finger. Kæft, det var smart.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Turen op i rundetårn, man mærker ikke engang det går op ad når man følges med en 2 årig 👏

  2. Cana, jeg kender godt til at få spaghetti med ketchup eller andet nemt i en travl hverdag, men jeg er ret sikker på, at du også indimellem laver noget lidt sundere 🙂 kan vi ikke få lov at få et indblik i dine hurtige basisretter til aftensmad? Jeg elsker at få nogle gode input til det, fordi man ofte bruger de samme tre, når det skal gå virkelig stærkt 🙂

    1. Jo, det kan du tro jeg gerne vil. Jeg går lige lidt i tænkeboks og ser hvad jeg kan finde på 🙂