Thomas skal i Vild Med Dans!

Ja, du læste rigtigt. Thomas Buttenschøn skal være med i Vild Med Dans til efteråret. Oh the joy! Jeg er allerede begyndt at lade op til hvordan jeg skal heppe, som ingen andre har heppet før, hver evig eneste fredag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg på mange måder ikke er ovenud imponeret over Thomas’ nuværende dansestil, som mest af alt kan beskrives som en smule kluntet. Hans arme er ukoordinerede, hofterne er stive og hælene er som halvtunge klipper der nagler sig fast i jorden, men til gengæld så smiler han altid når han danser og dét er vel i virkeligheden det vigtigste. Han er så sød når han danser, at det halve kunne være nok – og alt det andet skal han nok få lært.

Arghmen altså, jeg er selvfølgelig drønhamrende misundelig på ham over at han får lov til at lære at danse, men på den anden side, så håber jeg bare at han har energi til indimellem også at give mig en svingom. For helt ærligt, der ér da ikke noget mere sexet, end en mand der kan danse. Okay, det skulle lige være en mand der kan spille musik… Og danse.

What a lucky woman I am, ha ha!

thomasvmd

Skriv din kommentar

Kommentarer (10)

  1. Juhu – så fedt. Tillykke med det. Kan godt forstå du er misundelig på Thomas 😊 Det må være en god nok grund til jeg skal se Vild med dans til efteråret 😊

  2. Jeg har ellers ikke gidet at se VMD, men DET skal der laves om på nu!! Fedt at han har mod på det! 👍🏼

  3. Forstår ikke at han vil med i så dårligt program ! det gør ikke noget godt for din mands omdrømme har altid set Thomas for en der var for klog til at stille op til sådan noget pjat ! så det skuffer meget

  4. Neej, hvor fedt. Jeg er dybt misundelig. Gad vide, hvornår de trækker Fru Ligusterhæk (mig f.eks) gennem hele dansecirkusset, så jeg kan tæske rundt på et dansegulv og oven i købet lige kan smide 10-20 kg, mens jeg har det skide sjovt.

  5. Jeg skal for første gang følge med, stemme og heppe hjemme fra sofaen!
    – og husk sjov – du får en mand, der er sjov, kan danse og spille musik!
    God vind til ham 🙂