Om at smide liiidt for meget mad ud


image Annonce

Jeg kan simpelthen ikke være den eneste som hver eneste uge kommer til at smide madvarer i skraldespanden, fordi de ikke er blevet brugt inden sidste udløbsdato. Vi smider i Danmark, ifølge miljøministeriet, hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne have været spist. Herunder står husholdningerne – altså sådan nogle som mig – for 260.000 ton pr. år og vores supermarkeder står for 163.000 ton. For pokker, hvor er det meget mad og jeg synes nærmest at det er helt pinligt, at vi misbruger både vores egne og naturens ressourcer på den måde.

For mig selv kan jeg tænke på, at jeg for eksempel ikke spiser kød af primært miljømæssige årsager, men alligevel kasserer jeg ugentligt grøntsager og mejeriprodukter som er blevet for gamle, fordi jeg simpelthen ikke er i stand til at planlægge mine indkøb så langt ud i fremtiden som jeg ofte ellers prøver på. Jeg er skabt til at være hver(anden)dags-indkøber og jeg er derfor helt oppe at trippe over Netto og Fødevarebankens nye app “Mad Skal Spises“, som kan downloades til alle smartphones HER.

P6033207

App’en som jeg for nyligt selv har downloadet er super brugervenlig og mega smart, for sådan én som mig. Den samler alle supermarkeders dagligvarer som er nedsat på grund af kort holdbarhed i en fin oversigt, sorteret efter hvor langt butikken ligger fra éns eget hjem, så man let kan se om der er en fidus i at gå i et andet supermarked end man plejer, for at hente billig aftensmad, for eksempel.

Fordi man selvfølgelig ikke kan forvente at samtlige medarbejdere i samtlige supermarkeder render og uploader deres nedsatte varer til app’en, kan man som forbruger også selv uploade varer, når man ser dem i butikken. Det er super nemt og man skal ikke andet end at tage et billede af varen og angive før- og nu-pris og voila, så har man hjulpet sin nabo og samtidig givet en hjælpende hånd med i kampen om at mindske vores groteske madspild.

Det er for mig ikke alle varer der er lige relevante at købe tæt på udløbsdatoen og jeg synes for eksempel at brød let kan blive en noget kedelig fornøjelse at tygge i når det ældes, men til gengæld synes jeg at de fleste kolonial- og kølevarer fungerer helt fint. I hvert fald indtil datoen er overskredet. For eksempel kunne jeg godt have fundet på, da jeg stadig spiste masser af kød, at springe på et tilbud som nedenstående. Økogris med 30% rabat, fordi det snart skal spises (eller fryses!).

P6033203

Jeg forestiller mig, når jeg kommer lidt bedre igang med at bruge app’en, at jeg rent faktisk vil komme til at bruge den som en inspiration til aftensmaden de kommende dage og jeg vil forhåbentlig nedsætte både mit eget og butikkernes madspild, bare en lillesmule.

Alt har sin ret og hvis nu vi alle gør en lillebitte indsats, så skal det nok rykke noget i det store billede og dét kune fan’me være sejt!

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Den må jeg prøve.. Min evige dårlige samvittighed er blandt andet, at smide mad ud… Det eneste jeg altid får brugt og mangler er rugbrød… Og det er kun fordi begge mine børn får madpakker med hver dag..😬Af en eller anden grund besidder jeg ikke evnen til, at kunne strukturere madindkøb til for mange dage i træk..🙄 Jeg kan desværre ikke sige, at jeg har det med hjemmefra, for både min mor og mormor er sindsyge gode til at får brugt deres mad i tide…