Menstruation – vi skal da bare owne den!

P6023194 Annonce

Der var engang hvor jeg nærmest var bange for at købe hygiejnebind. Jeg bryder mig sådan set stadig ikke så meget om det, men det er blevet meget bedre. Det var engang noget af det mest pinlige jeg overhovedet kunne tænke på og især hvis kasseassistenten, som skulle bippe mine varer ind, var en mand. Eller hvis der stod en mand bag mig som kunne se det store monster af en pakke bind, som tydeligt indikerede at jeg styrtblødte. Det eneste der kunne nærme sig den samme pinlighedsgrad var når jeg skulle købe toiletpapir. Jeg følte at der hang et blinkende neonskilt over hovedet på mig hvor der stod “Se mig! Jeg skal hjem og skide/skifte bind”

Sådan var det i hvert fald inde i mit hoved.

Det er jo i virkeligheden noget underligt noget, at noget så naturligt som det faktum at kvinder menstruerer, stadig kan være – eller i hvert fald føles – så tabubelagt. Lige nu raser debatten omkring friblødere – altså kvinder, som hverken bruger bind, tamponer eller vaginalkopper, til at holde styr på deres blødning og uanset min holdning til netop dén tendens, så synes jeg det er fantastisk, at der kommer lidt fokus på emnet.

Ja, kvinder bløder omtrent en gang om måneden, and so what? Det er sgu da oldnordisk at synes det er ulækkert, mærkeligt eller pinligt, som jeg selv har tendens til, for dén sags skyld.

Blødningen, som i virkeligheden bare er et sundhedstegn, skyldes at livmoderens slimhinde “skyller sig ud” for sidenhen at blive gendannet på ny og være helt “frisk” og parat til at holde på en baby, som jo for de flestes vedkommende på ét eller andet tidspunkt enten bliver eller har været relevant. Kvindens naturlige cyklus, som er den der gør, at vi kan få børn. Uden menstruationer, ingen babyer.

Derfor synes jeg det er så pisse tåbeligt, at mange kvinder stadig føler at hygiejnebindene skal gemmes væk og er “flove” over at menstruere.

Vi skal da bare owne den, damer! Smide bindene i baglommen eller øverst i tasken og være stolte over vores krops funktionalitet.

P6023184

Libresse gør det i hvert fald ret let at prøve. Indpakningerne på deres bind er, udover at være praktiske med super funktionel genluk til brugte bind, blevet ret fine i designet, synes jeg.

Udover dét, så forsøger Libresse lige nu også at bryde tabuet omkring menstruation lidt ekstra, ved at gøre indkøb af hygiejnebind en lille smule mere festligt, med små gaver og skrabefelter med koder, som kan bruges til at deltage i onlinekonkurrencer om ret fede præmier på deres kampagnesite.

P6033198

Jeg synes det er super sødt og altså, selvom jeg måske ikke køber en pakke bind, bare for at få en gratis hårkur, så skal jeg da ikke se mig for fin til at synes at den gratis hårkur er totalt optur. Det føles næsten som en lille dulle-goodiebag man får med sig.

Uanset hvad, synes jeg at det er vildt nice, hvis der kan komme lidt fokus på, at hygiejnebind jo for fa’en bare er dullegrej, som alt det andet vi holder os på badeværelset. Det er ikke pinligt, det er bare pige-ting og jeg gider i hvert fald ikke spilde mere tid på at gemme hverken mig selv eller mine bind af vejen.

Skriv din kommentar

Kommentarer (15)

  1. Friblødning er måske liiiige for meget for mig, men hvor er jeg glad for, at der er lidt fokus på det naturlige i menstruation. ☺ det er så tåbeligt, det der med at gemme bindende i ærmet når man går på toilet. 😜 jeg er en voksen kvinde, selvfølgelig har jeg menstruation. Det burde ikke komme bag på nogen.

  2. Jeg er så glad for at der kommer focus på noget der er en helt naturlig ting for kvinder og som ikke skal være tabu. Jeg er bruger af moderne stofbind og kan se og de er ved at vinde indpas og jeg elsker at de damer i de forskellige Facebook grupper stolt ligger billeder op i gruppen når de har købt nogle fine nye stofbind.

    1. … Så vasker og genbruger man sine bind? Det lyder meget sejt, men også ret omstændigt…

  3. Jeg synes egentlig aldrig jeg har syntes det var pinligt at købe bind eller have mens.
    Efter jeg for 3 år siden fik konstateret pcos, er mens syret nok noget jeg går og savner og venter utålmodigt på. Det er mega irriterende aldrig at vide hvornår mens kommer og derfor altid er nød til at have min. nogle trusseindlæg med konstant.

  4. Men er det tabubelagt?! Du skriver jo selv at det NÆSTEN var lige så pinligt som at købe toiletpapir, så der er altså noget andet, som også er pinligt at købe. Jeg tror ikke der er noget tabu over at tale om menstruation, men det er noget ret privat, så derfor er det ikke alle der har lyst til at dele ud i offentligheden om ens blødevaner. Ligesom det også kan være lidt pinligt at købe kondomer i netto, fordi sex også er en privat ting. Jeg synes virkelig der er blevet talt meget om menstruation i medierne, og der er generelt ret meget fokus på at kvindernes vagina ikke er noget farligt, ulækkert eller mærkeligt. Tænk bare på hende der lavede yoghurt af den kultur hun havde “dernede”, det blev der talt så meget om! Og nogle synes det er ulækkert. Og andre synes det er fedt. Som med så meget andet.

    Helt ærligt, så kan det undre mig hvordan noget så naturligt som vores menstruation kan tage så meget spalteplads. Tabuet er der jo ikke, men det bliver konstant italesat.

    1. Hmm, jeg ved ikke om jeg er enig i din betragtning om at det slet ikke er et tabu – i hvert fald kan det godt føles sådan.
      Jeg tænker at det netop er fordi det er så naturligt, at det kan tage en masse spalteplads – altså, det er sgu da for fjollet at gå og gemme på noget vi alle render rundt med 🙂

    2. Trine, har du set de kommentarer pigen der freebleeder har fået med på vejen i diverse kommentarfelter? Der er ikke grænser for hvor klam og ulækker folk synes hun er. Og tænker det viser at menstruation alligevel er lidt farligt, hvis folk kan gå amok over at en kvinde vælger ikke at gå med bind… Folk tænker automatisk at hun bløder ud over det hele og de vil fandme ikke sidde hvor hun har siddet osv osv- ergo at det er klamt, ulækkert og mærkeligt, og også lidt farligt, hvis man ikke vil sidde på samme sæde som hende i bussen. Som om hun var smittefarlig… Pigen (Sine et eller andet) fortæller at hun bløder meget lidt, og skifter underbukser flere gange om dagen. Og hun altså dermed ikke bløder på Fru Hansens bus-sæde, altså har hendes beslutning ingen konsekvens for andre end hende selv. Og så skriver folk de mest skrækkelige ting om hende, bliver helt flov over hvordan folk opfører sig 🙁
      Hilsen en der er fan af menstruationskoppen- man mærker den ikke, den er billig, og man slipper for diverse kemikalier… 🙂

  5. Libresse er også mit foretrukne mærke. Ikke pga hårkuren, men fordi bindende er uden parfume. Hvad sker der i øvrigt for den trend?! Samtidig bliver de siddende hvor de skal, hvilken de billige mærker ikke altid gør.

    1. Yikes?! Parfumerede bind? Det er jeg heldigvis aldrig stødt på. Det kan ikke være helt sundt med den slags down there…

  6. Selvom man får menstruation, er det ikke ens betydende med at man kan blive gravid eller bære et barn.

    Egentligt er der for lidt fokus på menstruation, og fertilitet i det hele taget i dagens Danmark. Det er egentligt lidt ærgerligt, at kvinder skal føle skam over at købe bind.

    Egentligt så ser jeg mere sort på de der køber en pakke smøger end de som køber en pakke libressebind.

    Tak for et munter dejligt blogindlæg forresten. 🙂

  7. Hejsa søde Cana jeg har aldrig følt at jeg skulke gemme bind eller tamponer væk for har lært hjemmefra at der er en naturlig ting. Første gang jeg fik min menses sagde min mor til min far at han skulle køre ud og købe en pakke hygiejnebind hvortil far svarede nåh er det nu kommer så vidt med den Bette:-D så for mig har det altid været en helt naturlig ting

  8. Jeg er også en af dem der har haft forældre hvor det var naturligt, så det blev købt sammen med mælken 😉 Jeg har aldrig skjult det👍🏻

    Men jeg må nu indrømme jeg er glad for min hormon spiral 👍🏻 har ikke haft menses siden jul, så det er skønt. Det gør bare det hele så meget lettere.

    Læste en artikel hvor gynækologer udtalte at det med almen praktiserende læger siger det er vigtig kvinder holder pause med p-piller er fordi de ikke er opdateret med den nyeste viden.