Mandag, behøver den være så dårlig?

Egentlig så forstår jeg det ikke. Hvorfor mandag har så forfærdeligt et rygte og hvorfor de sociale medier så sandt som at solen altid skinner oppe over skyerne, bliver plastret til med hvor uretfærdigt det kan føles at skulle ud af sengen mandag morgen.

Bevares, jeg forstår selvfølgelig godt at weekender for de fleste er noget vi værdsætter højt, hvor vi har tid til at gøre flere af de ting vi godt kan lide og hvor vi har tid til at være sammen med vore venner og familier. Selvfølgelig forstår jeg det.

Men jeg kan faktisk ret godt lide mandage også. Starten på en ny uge, hvor jeg ovenpå en weekend, typisk glæder mig til at komme igang med nogle af de tanker og ideer jeg har fået imens jeg har holdt fri.

Kald mig bare optimist eller måske ligefrem irriterende, men jeg kan virkelig godt lide at gøre en dyd ud af at gøre min mandag god. Især inde i mit hoved, for der ér sgu da ikke noget værre end at starte ud med at synes noget er dårligt. Så er det i hvert fald op ad bakke at gøre det godt.

P6203607

I dag har Cecilie og jeg den allerførste “rigtige” dag i vores nye kontor. Her er stadig rungende tomt, lige bortset fra den nespressomaskine, som Cecilie gudskelov har været så kløgtig at tage med som det første og det bord og den ene stol, som Thomas hjalp mig med at flytte ind i sidste uge. Det føles godt og rigtigt og som starten på både en god uge og en god fremtid. Jeg er fan af mandag. Især i dag.

Skriv din kommentar

Kommentarer (13)

  1. Mandage har da bestemt også deres charme 🙂 Men det er måske nemt at sige, når man er på barsel og den ene dag flyder ind i den anden.

    Det lyder til at det bliver en skøn mandag for dig og Sneglcille. Stort tillykke med kontoret!

  2. Hej:)
    Vi er nogle i min termins gruppe som undre os meget:) Vi har termin her i juli. Men vi undre os over at nogle jordmødre siger forskellige ting, ang slimproppen. Nogle har fået at vide den ikke kan gendanne sig, andre får at vide det kan den sagtens gøre, hvis den fx går tidligt. Og nogle siger det er et tegn på fødslen snart er oppe over, andre t det ikke har noget med hinanden at gøre og at der kun kan gå dele af den af, men at hele slimproppen først går når man næsten er fuldt udvidet.

    Så jeg tænkte at det må søde Cana da kunne svare på:) håber du kan og vil svare på vores undring og hvad der sker og ikke sker:-)
    Rigtig go mandag:)

  3. Nu jeg ikke lige hende som får læst blogs kronologisk og det er med lidt humor og et glimt i øjet at jeg skriver dette 😉 Men synes det var lidt humoristisk at læse dette indlæg efter jeg har læst indlægget om uheldet med den hvide kjole 😁🙈 Er ret så sikker på at når du har startet mandagen med dette positive syn så er det også “nemmere” at komme sig over sådan en episode 👍
    Tak for en af de mest jordnære blogs som jeg elsker at læse med på – må din tirsdag blive fantastisk 😉

    1. Kæft, du er sød – tak!!
      Ha ha ha, ja jeg slog godt nok lige mig selv lidt i hovedet for at have jinxet min “fantastiske” mandag! Christ, man!