JordemoderOnsdag – Om sikkerhed ved hjemmefødsler versus hospitalfødsler

Skærmbillede 2016-06-01 kl. 10.54.23

Siden i fredags er det endnu engang rullet ind med spørgsmål og udsagn omkring sikkerheden ved hjemmefødsler og jeg har derfor valgt at forsøge at besvare nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af JordemoderOnsdag.

Resume af videoen

Selvom de fleste godt ved at undersøgelser viser, at de det er ligeså sikkert at føde derhjemme som det er at føde på et hospital, så oplever jeg, at flere alligevel betvivler det, med spørgsmål som “Hvad så hvis man pludselig begynder at bløde derhjemme?” eller voldsomme udsagn som “Heldigvis fødte jeg på hospital, for jeg blødte meget kraftigt efter fødslen og hvis jeg havde været hjemme, er jeg ikke sikker på om jeg havde overlevet”.

Det ER ligeså sikkert at (planlægge at) føde derhjemme som det er at føde på et hospital. Den øgede ro vil give et bedre oxytocinflow (det hormon der skaber veer) i kroppen og fødslen skrider derfor frem uden behov for indgreb i samme omfang som ved en planlagt hospitalsfødsel. Des flere små som store indgreb der gøres under en fødsel, des højere er risikoen for at alvorlige komplikationer kan ske. Derfor kan man ikke sammenligne hjemmefødsler og hospitalsfødsler 1:1 – den kvinde som pludselig blødte voldsomt efter sin fødsel på hospitalet, havde måske ikke gjort det samme derhjemme.

Der er – uanset hvor man planlægger at føde – altid en risiko for at der vil opstå komplikationer; både alvorlige og mindre alvorlige, men risikoen og faren ved at føde er altså ikke større ved planlagte hjemmefødsler end den er ved planlagte hospitalsfødsler.

Skriv din kommentar

Kommentarer (16)

  1. Hej Cana.. Nu bliver der snakket rigtig meget om det babyboom der vil komme her i løbet af sommeren. Jeg er sat til at føde i slut august på OUH, som jeg ved er en meget stor og meget travl afdeling. Så her er mit spørgsmål, når der nu i forvejen er meget travlt og de forventer endnu mere at lave på afdelingerne, kan man så være sikker på at få den støtte/hjælp man har brug for fra en jordemoder under fødslen? Og hvis man gerne vil have en hjemmefødsel, er det så muligt at beslutte først her i 3. Semester og er der nok jordemødre til at kunne tage ud til hjemmefødsler når nu der er så travlt på fødeafdelingerne? Hilsen Dorthe

  2. Kære Cana
    Jeg nyder altid dine videoer, og idag er ingen undtagelse :-). Tak for dem, og fordi du så empatisk og rummeligt deler ud af din viden hver uge!

    Og så til mit spørgsmål, som måske er svært at svare entydigt på for dig, men alligevel forsøger jeg mig lige:

    Jeg er gravid med mit andet barn i uge 20. Alt går godt i graviditeten, og jeg glæder mig til at føde i oktober.

    Min første fødsel foregik på Hvidovre, var et langstrakt forløb, der endte med vestimulerende drop, hård kop og tab af 1500ml blod i forbindelse med at moderkagen kom.
    Jeg oplevede forløbet på hospitalet som lidt ‘ude af mine hænder’. Som jeg mistede lidt af mig selv og den måde, jeg ønskede at være til stede i min fødsel og bruge min krop. Det var der sikkert mange grunde til, bl.a. at jeg var meget udmattet, men også at forløbet på hospitalet virkede fremmed og uvelkomment på mig, trods at min jordemoder og den jordemoderstuderende, der var tilstede under hele fødslen, gjorde deres bedste.

    Til denne fødsel drømmer jeg derfor om at føde hjemme. Alt ved det tiltaler mig, og min forventning er, at jeg i langt højere grad vil evne at tage ejerskab og være til stede i mig selv, når jeg er i mit eget hjem.
    Men til mit første jordemoderbesøg i forrige uge frarådede min jordemoder mig at føde hjemme på baggrund af min første fødsel og blodtabet. Hun sagde, at min livmoder måske ikke har så let ved at trække sig sammen af sig selv, og måske igen vil have behov for hjælp til dette. Og denne hjælp er kun mulig på hospitalet.

    Hun vil mig selvfølgelig alt det bedste, men alligevel føler jeg behov for at få en second opinion. For det slog mig helt ud at få dén besked.

    Samtidig vil jeg jo aldrig føde hjemme, hvis kompetente og erfarne fagpersoner fortæller mig, at der er reel risiko for komplikationer enten for mig eller mit barn. Det ville jo være fuldkommen hovedløst og på ingen måde skabe den nødvendige tryghed til en hjemmefødsel.
    Så det er derfor, jeg skriver til dig. Fordi du i videoen fortæller, at selvom man har blødt på hospitalet, er det ikke sikkert, at man ville have gjort det hjemme. Hvad tænker du om perspektivet i en hjemmefødsel, når du hører min (godt nok kortfattede) fødselsberetning?

    Jeg håber, at du har tid til at svare :-).

    Kærligst Henriette

    1. Kære Henriette,
      Først tillykke med din graviditet! Når du sidste gang blødte mere end de “almindelige” 500 ml, er du desværre i øget risiko for at komme til at bløde for meget igen ved den kommende fødsel og jeg vil derfor, ligesom din egen jordemoder, anbefale dig at føde på hospitalet.
      Jeg er ked af sådan at være med at at briste din drøm om en hjemmefødsel, men som du selv siger, så skal en hjemmefødsel selvfølgelig ikke være på bekostning af sikkerheden.
      Pøj pøj,
      KH

  3. Hej Cana.
    Jeg er højgravid med nr. 2, termin 29/6 så er én af dem der medvirker til babyboom.
    Min første fødsel var en igamgsættelse grundet jeg gik 14 dage over, fødslen var simpelthen så rolig men gik forholdsvis hurtig. Jeg bar ligesom i flow med mig selv under veerne og havde egentlig kun brug for hjælp under selve presseveerne. Min nuværende jm syntes klart at jeg skulle overveje hjemmefødsel når nu den første var rolig osv. Jeg ville vildt gerne men farmand er ikke tryg ved det (hans første), hvilket jeg anerkender og respektere så vi suser på fødegangen når tid er.
    Jeg har den seneste tid, som den meget empatiske person jeg nu er, reflekteret over om det at optage en jm til en hjemmefødsel om det er fair overfor andre fødende og sikkert travle kollegaer i en babyboomsperiode.
    Dette er virkelig ikke en klandring af de der føder hjemme, for det ville jeg egentlig gerne selv og måske får jeg endda mulighed for det hvis et tredje barn skulle bydes velkommen, men altså bare en tanke.
    Er der egentlig ressourcer til at en jm smutter afsted til en planlagt hjemmefødsel – hvor datoen jo oftest aldrig er kendt på forhånd. 🙂

    1. Åh det er et virkelig godt spørgsmål og jeg ville ønske at jeg bare kunne sige at “ja, der er altid ressourcer til at jordemoderen kan tage ud til en hjemmefødsel” men faktum er, at i absolutte spidsbelastninger er det ikke altid muligt. Da jordemødre landet over sidste år lavede en video med deres fødder og en masse udsagn husker jeg at én fortalte om, hvordan de en dag havde måtte kræve at en hjemmefødende kom på hospitalet på grund af manglende jordemoderhænder. Det er godtnok i strid med dansk lovgivning, men hvis ikke der er jordemødre nok, så er det virkelig svært at gøre noget ved.
      I min egen tid som jordemoder er jeg dog aldrig stødt på det og jeg forestiller mig ikke, at det vil blive et stort problem til sommer, men selvfølgelig noget man bør have med i sine tanker, som hjemmeføder 🙂

  4. Hej Cana
    Den 4/2-16 fødte jeg min tredje datter ved en planlagt hjemmefødsel. De foregående 2 gange havde jeg gode fødsels oplevelser på sygehuset, men denne gang havde jeg lyst til, at prøve noget andet.
    Jeg fik virkelig den perfekte hjemmefødsel, hvor der var ro og tid til nærvær. Havde kraftige plukkeveer hele aften ala veer. Men fik både givet mine piger aftensmad og puttede dem. Fra kl 20 begyndte mine plukkeveer at minde om rigtige veer. Ringede efter min jordemoder som kom efter en lille times tid. Jeg selv hoppede i vores badekar. Kl 22.01 fødte jeg vores skønne datter ved en fantastisk hjemmefødsel. Alt gik lige som jeg havde håbet på. Og hvor var det fedt efterfølgende, at kunne puttede sig ind på sin egen sofa med sin baby og mand. Nyde egne lune boller – kakao og hvad man ellers tænker man lyster efter sådan en omgang. Og syntes også det var et plus ikke at skulle have sin nyfødte ud i vinterkulden. Hun kunne bare putte i ro hos mig. Min jordemoder blev hos os ca 2 1/2 timer, hvor hun skrev lidt journal. Snakkede med os og undersøgte vores baby. Det var bare SÅ hyggeligt og skønt. Vil til en hver tid anbefale en hjemmefødsel.
    Der er virkelig heller ikke meget arbejder i det. Tror min mand og jeg brugte en lille halvtime på at forbedre hjemmefødselsen. Og blod og oprydning var der ikke meget af efterfølgende. Jordemoderen tager det meste med sig. Så mændene kan være rolig. Hjemmet kommer ikke til at ligne et slagterhus…

    1. Sikke en dejlig kommentar. Det lyder som den perfekte fødselsoplevelse du har haft <3

  5. Og jeg havde været helt og aldeles død, hvis jeg fødte hjemme…. Ingen blod, blot uopdaget svangerskabsforgiftning!

    1. Åh ja, det er altid svært med den slags, for ingen kan jo vide om det ville have været opdaget (noget før) hvis du havde planlagt at føde hjemme <3

  6. Der er altså et lille vigtigt men i det der med at hjemmefødsler er lige så sikre som hospitalsfødsler. I statistikkerne over dette, tæller dem der starter som hjemmefødsler, men af den ene eller anden årsag/komplikation ender som hoapitalsfødsler, som hospitalsfødsler. Dvs tallet med “komplicerede” hospitalsfødsler er meget større end hjemmefødsler, der er komplicerede! Det er bare SÅ væsentligt i denne her debat, men synes sjovt nok det altid bliver overset, hvis afsenderen er meget pro hjemmefødsler. Dem der i statistikkerne er hjemmefødende er altså dem, hvor alt går som det skal og også ender som hjemmefødsler!

    1. Kære Louise,
      Det er simpelthen ikke korrekt det du skriver. Alle undersøgelser jeg er bekendt med, er vurderet ud fra hvor fødslen er planlagt til at foregå og ikke hvor den er endt, så det du skriver har ingen hold.

      Læs evt en kæmpestor undersøgelse fra Holland her:
      https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/foedeomraadet/Foedslen/Documents/Severe%20adverse%20maternal%20outcomes%20among%20low%20risk%20women%20with%20planned%20home%20versus%20hospital%20births%20in%20the%20Netherlands.pdf

      1. Min veninde, der er læge, har forsket indenfor området vha. det danske CPR-register. Det kan godt være, at det forholder sig anderledes i Holland.

        1. Jeg vil i hvert fald stadig gerne vide hvilke undersøgelser du – eller din veninde – refererer til 🙂

          1. Problemet er, at der både bliver registreret intentionel fødsel og faktisk fødsel i cpr-registret – og der er åbenbart nogle metodiske problemer ifm. dette i forskningen, hvis man er inden for dette felt – hvis man er interesseret i at finde at hjemmefødsler er mere sikre end hospitalsfødsler, så kan man sammenligne faktiske fødsler i stedet for intentionelle. Hvis du læser inden for området, så er det mange steder ikke tydeliggjort ordentligt og derfor (mener jeg), at resultaterne kan være ret biased. Der er desværre en tendens til bare at sige, at hjemmefødsler er enormt sikre, hvis man er fortaler for dette – jeg tror billedet er mere nuanceret end det og det siger jeg på baggrund af mine samtaler med min veninde. Jeg har ikke selv forsket inden for dette emne (jeg er psykologistuderende lidt endnu, ikke læge), men det overraskede mig meget, at hun sagde, at det var alment kendt at der var disse problematikker i forskningen af hjemmefødsler/hospitalsfødsler. Jeg har derfor ikke brugt tid (endnu måske?) på at finde artikler om det, men hvis du kan finde nogle (danske, ikke hollandske), så vil jeg også meget gerne se dem 🙂

  7. Hej Cana

    Tak for en dejlig blog.

    Du spørger, hvorfor vi, som skal føde til sommer, er nået dertil. Og for mig er det faktisk dig og din blog, som gør, at jeg er højgravid nu. – Det kræver nok lidt forklaring.
    Min første fødsel var af en slags, som jeg ikke har lyst til at gentage: på hospitalet med en jordemoder, som gjorde mig utryg og til tider bange.
    Da tiden efter fødslen ( det første halve år) også var ret hård (søvnmangel mm), havde jeg meget svært ved tanken om at skulle være gravid igen. Men så læste jeg om hjemmefødsler på din blog, og hele forløbet i første fødsel gav pludselig mening. Jeg kunne i bakspejlet godt se, hvorfor mine veer pludselig stoppede, da jeg (10 cm åben) kom ind på hospitalet. Den forklaring, som min jordemoder dengang gav mig – at det var fordi jeg slappede af – troede jeg overhovedet ikke på, for jeg slappede jo netop ikke af. Til gengæld har det været oxytocinniveauet, som er dalet. Jeg tænkte også efter at have læst din blog, at jeg lettere hjemme ville kunne have noget at skulle have sagt. På hospitalet beordrede jordemoderen mig op på en briks på ryggen, og hun gik og rettede på mig, hvis fx mine fingre ikke lå korrekt. Det, hun sagde, og alt, der foregik. var imod alt, hvad min krop sagde til mig, at der skulle til. Det gjorde mig bange. Desuden var der ingen ros eller anerkendelse men en masse befalinger og kommandoer. Jeg følte mig som en dårlig mor, allerede inden min dejlige pige kom til verden.
    Jeg tror på, at jeg hjemme naturligt har mere at skulle have sagt. Jeg følte jo netop derhjemme, at jeg kunne mærke, hvordan jeg skulle arbejde med veerne i en naturlig stilling.
    Efterfølgende har jeg så læst endnu mere, og dermed står jeg nu overfor en hjemmefødsel inden længe. Så håber jeg bare, at det faktisk kommer en jordemoder.
    Igen tak for en god blog, og tak for at du kunne hjælpe mig til at sætte min første fødselsoplevelse lidt i perspektiv.

    Knus Anna

    1. Åh Anna, du giver mig gåsehud over hele kroppen med din kommentar! Hvor er det bare stærkt og hvor er du sej, at du mærker efter og gør præcis hvad der føles rigtigt for dig denne gang. Jeg ønsker dig en (virkelig!) god hjemmefødsel <3