I ugens løb #12 – jeg har søgt et job!

Fuldstændigt som forventet blev det til endnu en uge med en masse forskellige ting på programmet. Det overordnede tema har dog været ferie og familietid, som ovenpå en lang periode med en delvist udeboende mand, har været tiltrængt! Nårh ja, og så har jeg søgt et job.

I ugens løb har jeg…

… Været ude at flyve fire gange. To gange på vej til Østrig og to gange hjemme. Og faktisk også ret mange ture med lift, som mine drenge syntes var det samme – og lige så sjovt – som at flyve.

P6103401

… Oplevet at blive “anklaget” for at min blog var en porno-side. Well…

image

 

… Cyklet tur med min familie i det fantastiske landskab i Østrig, som viste sig at være endnu smukkere end jeg nogensinde havde forestillet mig. Også selvom jeg fik en lille smule sved på panden, når vi cyklede igennem ko-markerne, som man tilsyneladende gør dernede. Altså, cykler på markerne, imens køerne går frit rundt. Selvfølgelig iført cykelhjelm.

IMG_1053

… Spist knödel for første gang i mit liv. Vistnok i daggammelt-brød-versionen. Og brudt mig sådan nogenlunde om det, hvor klamt det end lyder. Og ser ud.

P6063328

… Ikke barberet ben én eneste gang.

IMG_0979

… Haft sygt meget optur over mine børn. Det sker selvfølgelig ret tit, men det er altid mere intenst, når vi holder fri sammen i længere tid. På billedet herunder er vi i Tivoli, hvor Jens stolt prøvede karruseller imens jeg vågede over sovende Peter. Epic win!

P6123458

… Spist en Brownie Sundae fra ParadIS, som jeg i øvrigt ikke syntes var kalorierne værd. Altså, jeg spiste den, selvfølgelig, men en anden gang tror jeg at jeg vil holde mig til deres fremragende is og lade både flødeskum, brownies og chokoladesovs vente, til jeg kommer til et sted der har ekspertise i dét.

P6123465

… Set et klip af min mand, som synger nationalsangen til Speed-way i Horsens. Nationalsangen. Med Thomas i spidsen. Det giver mig alligevel håb for, at Danmark bliver ved med at være et sted jeg har lyst til at bo.

image1

… Lavet verdens nemmeste iskaffe, efter at have læst om den hos Marie Jedig. Jeg bruger 1,5 tsk instant kaffe, en skvæt kogende vand, masser af mælk (jeg kan bedst lide det med ko-mælk, please don’t judge me) og så lidt sirup (eller sukker). Jeg er især vild med at bruge amarettosirup, som får det til at smage en lille smule af kage, synes jeg.

P6123470

… Søgt et job. Og fået det. Og sagt nej tak, selvom det kunne være herresejt. Det var et 5-ugers vikariat på Danmarks mindste fødeafdeling på Bornholm, hvor jeg tror jeg ville elske at arbejde (for en sommer) imens min familie kunne bade og tage på drengeture i den skønne natur. Men altså, først og fremmest mangler jeg slet ikke et job. Faktisk vil jeg slet ikke have et. I hvert fald ikke ud over dét jeg har, selvfølgelig. Jeg vil i stedet forsøge at holde fokus på alt det fede jeg har gang i. Ikke mindst på mit og Cecilies kontorfællesskab, som skal stables på benene i løbet af de kommende måneder. For eksempel skal vi have fundet møbler og indrettet stedet og den slags, som er svære at gøre fra Bornholm. I mellemtiden håber jeg at den heldige sveske af en jordemoder som får jobbet på Bornholm i stedet for mig, får verdens dejligste sommer.

P6073342

Skriv din kommentar

Kommentarer (18)

  1. Undrer mig lidt over at du søger et job, hvis du ved du ikke vil have det, er det ikke lidt at spilde folks tid?

    1. Det vidste jeg selvfølgelig ikke da jeg søgte det. Så havde jeg naturligvis holdt mig væk 🙂

    2. Hahahaha, for filan… Jeg undrer mig OG morer mig over folks kommentarer til blogs. Gang på gang bliver I skudt alverdens ting i skoene. Det er jo lige før, I er nødt til at forsvare hver eneste sætning, I skriver, INDEN I skriver den…

  2. Elsker sætningen “køerne går frit rundt. Selvfølgelig iført cykelhjelm” 😂 Det er muligvis set up’et på min computer der har sammensat nogle sætninger den ikke skulle, men det gav nu alligevel nogle dejlige mentale billeder af verdens mest snusfornuftige kvægbestand 😃 Nå, men lyder som en herlig og tiltrængt tur 👍 PS: Man ved sjældent om man rigtig brænder for et job, før man har søgt det.. Det kræver det ligesom bare, for at kickstarte mavefornemmelsen!! Og så giver det altid et skulderklap at man kunne have fået det, hvis man ville 😉

    1. Ha ha, oh well – I get what you mean! Jeg håber også du, trods min kluntede konstruktion af sætninger, forstod hvad jeg mente 😀
      Og tak – det var præcis sådan det føltes med det job <3

  3. Hej Cana

    Dejligt at I alle har haft en dejlig ferie, og at du fik et nyt syn på Østrig 😊 Jeg har selv haft den samme opfattelse om Jylland, man tog sku da ikke på ferie i sit eget land, helt ærlig…for mange år siden, da mine drenge var 2 og 7 år invitere mine forældre os på en weektur til Jylland, med forskellige ture vi skulle på, kanon weekend, og imens vi kørte rundt derovre i det skønne landskab, fik jeg et helt nyt syn, nok også fordi jeg var blevet mor. Og syntes at mine børn skulle ikke kun opleve udlandet, men også kende deres eget land, så godt jeg og min mand kunne fortælle om det vi var ude og se, så det betød st vi hvert andet år lejede sommerhus i Jylland, forskellige steder, og hvert andet år, blev det starter tur til syden, som jeg også nyde i stor stil.

    Ja, det er dejligt på sin ferie, bare år give sig selv fri, til at nyde maden og det usunde, selvom man mange gange bliver lidt skuffet…og så bare dejligt, at du kan give dig selv fri med at barbere ben, det ville jeg havde. Svært ved 😊

    Men en eg undre mig over, hvorfor søge et job, du alligevel ikke vil havde, for det lyderda som om, at du har tænkt over det inden, at det ville være nogle skønne uger på Bornholm, og dine drenge kunne nyde ø’en imens du var på arbejde…synes ikke du kan være bekendt, hvis du ikke har hjertet med dig, eller hovedet, at søge, der er mange der ikke kan få job, og søger i stor stil, og så er du så heldig st få jobber, og siger så nej tak, alligevel….der tænker jeg også på den arbejdsplads, som søger en jordmoder, de har brugt tid på at læse din ansøgning, samt samtale….jeg ved godt at vi nogle gange, bare prøver at søge, fordi man som arbejdsløs skal søge job. Men du står i den situation, som du selv skriver, ikke som sådan har brug for jobbet, og det kun er et vikariat….det vidste du jo i forvejen…

    Ellers hygge til dig og alle dine skønne drenge ❤️❤️❤️

    1. Sikke dog en god idé med ferie i Danmark hvert andet år! Virkelig 🙂
      Jeg har netop udgivet et indlæg hvor jeg skriver om hvorfor jeg ikke tog jobbet – det håber jeg du vil læse. Så er jeg sikker på at du forstår 🙂
      … Og altså, benene har jeg ikke barberet, fordi de i stedet er blevet epileret for nogle uger siden – jeg kan nemlig heller ikke (så godt) holde ud at lade dem gro 😀

    1. HAHAHA!! Nej da – den skal jo være i størrelse 75 eller noget i den dur, hvis den skal kunne rumme alt håret 😀

  4. “… (jeg kan bedst lide det med ko-mælk, please don’t judge me)…”??? Hvad skulle der vaere galt i at drikke helt almindelig maelk?

    1. Åh altså, det er fordi det er så mega hypet at drikke plantemælk – som jeg gør i nogle ting, men i min kaffe er jeg bare mest vild med ko-mælk. Hypen formoder jeg er opstået af, at der er uenigheder om hvor sundt ko-mælk i virkeligheden er, samtidig med at det selvfølgelig belaster miljøet mere at drikke ko-mælk end plantemælk. I hvert fald hvis planterne kan gro i baghaven 😀

      1. Og jeg som troede at “ko-mælk” var lige fra patten – ligesom vi får den her på landet – og altså ikke den tynde fra karton 😛

        1. Ha ha, det var det faktisk da jeg var barn, hvor vi hentede en 5-liters spand henne hos “Poul” og kaldte det for ko-mælk. Jeg er helt sikker på, at det smager allerbedst i kaffen, men jeg har faktisk aldrig prøvet det.

  5. Hej Cana. Ift en cykelhjelm til T, kig hos Nana Voxtrup. Hun har købt sådan en fancy beskyttelses fætter til at have rundt om nakken. Den virker åbenbart ret godt. Og så er man i det mindste beskyttet i trafikken 🙂
    Kh Katrine