I ugens løb #11

Gad vide om der på et tidpunkt kommer en uge, hvor jeg må lægge ud med at skrive, at det sørensusme har været en kedelig én af slagsen. Det bliver ikke i denne, i alle tilfælde, for der er simpelthen sket så mange fantastiske ting i den forgangne uge, at jeg efterhånden ikke gør andet end at banke under bordet af frygt for, hvornår mit held med at have det så dejligt, mon slipper op.

I ugens løb har jeg…

… Spist happy meals med min søde næsten-nabo og hendes børn i Fælledparken. Nogen siger at den slags kan få én nomineret som årets dårligste mor. Andre siger, at det er årets bedste.

IMG_0998

… Dvælet en lille smule ved hvor stor Jens er ved at blive, nu hvor han er rykket til storebørnegruppen i børnehaven. Senere samme dag skrev jeg et indlæg om blandt andet hvor skørt det er, at jeg er blevet sådan én der dvæler ved den slags. Det er ret skægt, synes jeg. Læs det HER.

detsagdejegbareikke

… Spist morgenmad med Christina og Cecilie på Hafnia Bar, der serverer vegansk og glutenfri mad, som smager fantastisk!

IMG_0955

… Fået nøglen til mit og Cecilies nye kontor

image

… Linket til de smukkeste kjoler HER

maxikjoler

… Spist frokost på Fars Dreng med én af mine allerbedste veninder

P6013144

… Fejret Peters 2-års fødselsdag

IMG_0595

… Været til et drønhyggeligt event med PlayMobil, hvor Jens og hans kusine fik lov til at ride på rigtige heste. Dét var stort!

P6053271 (1)

… Lært at lave ballondyr. Jeg kan nu lave både et sværd, en indianerhat og en hund. Og en diller.

IMG_0993

… Endnu ikke rigtigt pakket noget, selvom vi flyver til Østrig i morgen tidlig. Måske mest fordi jeg ikke aner hvad man skal tage med til Østrig om sommeren, udover nogle gode gåsko

image

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Altså………din positivisme vipper mig bagover gang på gang, det er jo lige til at blive i svimlende godt humør af 😃😉 fantastisk at høre om din dejlige uge og at blive mindet om at det jo er de små ting der gør dét 🎶🌞 Tak, tak og tak igen. Rigtig god tur til Østrig og kom gerne tilbage med flere fantastiske fortællinger 🌹💕

  2. Lyder som en skøn uge! 🙂

    Og hvor lyder det skønt med Jens’ ridetur 🙂 Men kære Cana – en lille kommentar (ikke kritik, kun en bekymring) .. Når Jens er ude at ride, bør han virkelig have en hjelm på! Cykelhjelm/ridehjelm what ever – det virker måske fjollet, men det er virkelig hamrende farligt at ride uden.
    Og hvis stedet, hvor han red ikke omtalte det, så burde de skamme sig. .

    Jeg selv har redet siden jeg var 3 år og har i min dressurkarriere undervist en masse børn, unge og voksne – og erfaring fortæller mig, at det kan gå rigtig galt, hvis man falder af eller bliver sparket ..

    Børn i Jens’ alder har hovedet lige i den højde hvor heste sparker, hvis de bliver bange 🙁 ..

    Hesteverdenen er vidunderlig og fantastisk, og skulle dine unger få lyst til den sport, så kan jeg kun anbefale det – og I skriver bare, hvis I skal bruge en underviser 😉 .. Når det er sagt, så er man nødt til at tage sikkerheden alvorligt – hjelmen er altafgørende, hvis noget går galt ..

    Jeg håber virkelig ikke, at du ser denne besked som en kritik – det er det ikke, det er kun fordi jeg ved hvad der kan ske og hvor meget hjelmen redder! 🙂

    Det blev en meget lang besked – håber det er ok!

    Jeg nyder meget at følge med på din blog – den er skøn <3

    1. Tak for din søde besked, Ane! Jeg er i øvrigt HELT enig! Jeg boede i 4 år af min barndom på et stutteri og er altså selv opvokset med heste omkring mig altid og det undrede mig faktisk at der ikke var hjelme til børnene til eventet. Rideturen var dog en kæmpe succes alligevel og hvis vi en dag får lyst igen, så tager vi en cykelhjelm med hjemmefra, bare for en sikkerheds skyld 🙂

  3. Kære cana
    Jeg er helt vild med den grønne kjole du har på på billedet hvor du og Cecilie er på besøg på jeres nye kontor. Hvor er den fra og kan den mon købes endnu. Hilsen Kirstine

  4. Jeg elsker at din blog! Den er så hyggelig at følge med i. Du virker som et rigtig dejligt menneske, som er helt nede på jorden. Det er skønt at se, at der stadigt findes den slags mødre. Jeg stemmer i hvert fald for, at happy meals i fælledparken giver dig en placering blandt verdens bedste mødre 😉