Gåtur, ungdomsminder og chokolade der fortjener at blive spist

IMG_1135 Annonce

Jeg er lige kommet hjem efter at have gået en hyggelig tur rundt om (én af) søerne, og har sat mig med min computer, en kop kaffe og nyder at jeg ikke skal spor andet lige nu, end at sidde lige her, indtil min babyalarm fortæller mig at jeg skal hente Peter.

Thomas og Jens er sammen taget ud til et sted hvor Thomas skal spille i eftermiddag og jeg så derfor mit snit til at droppe den gode vane om “bare” at putte Peter i klapvognen i gården, til fordel for en gåtur i blæsevejret, hvor jeg så også lige kunne få købt en gave til den dame jeg skal til fødselsdag hos i aften. I virkeligheden kender vi ikke hinanden så forfærdeligt godt og jeg har derfor haft lidt kvaler med, hvad pokker jeg skulle give hende og endte på klassikeren: chokolade.

Altså, lige indtil jeg kom i tanker om hvad jeg i virkeligheden burde give hende, da jeg gik rundt med klapvognen foran mig og hørte min mands allerførste album “Fantastiske Mandag” i mine (i øvrigt dødlækre og lige nu nedsatte HER) hørebøffer. I virkeligheden er det flere år siden jeg sidst har hørt det album og det er virkelig mange år siden jeg har hørt det sådan rigtigt meget. For det har jeg. Hørt det meget, altså.

I et par af semestrene på jordemoderskolen var albummet altid på playlisten, som dengang var i cd-afspiller-udgaven, når jeg mødtes med mine studieveninder til rødvin og singlesnak og på én eller anden måde, føles det helt skørt at høre de sange igen, nu hvor Thomas er min mand. Dengang var han –  for mig – jo bare “en eller anden sanger” som jeg i øvrigt var mere eller mindre ligeglad med, så længe han bare spillede sine sange, som jeg husker at jeg var svært imponeret over. Musikken fra dengang har sat sig, som musik gør, som følelser omkring mennesker og begivenheder fra mit “ungdomsliv” og det var fedt at blive suget tilbage til dengang jeg sad og drak billig rødvin og røg smøg ud ad vinduet med mine veninder, imens vi snakkede om hvor bøvlet det der med drenge egentlig var. For mig er Fantastiske Mandag en lillebitte bid af min ungdom og derfor glæder jeg mig virkelig også til d.3.september, hvor Thomas i andledning af sit 10-års jubilæum, holder en helt særlig koncert i Amager Bio, hvor han har lovet – sammen med drengene fra dengang – at spille hele pladen og et par numre fra hans øvrige plader også, selvfølgelig.

Jeg tager selvfølgelig (mindst) én af mine veninder fra dengang med under armen og jeg er hundrede procent sikker på, at den ikke kommer til at få for lidt – og så tror jeg bare at det bliver mega fedt at høre alle de gamle sange, fra en nu noget mere voksen Thomas. Kæft, det bliver godt og jeg tænker om det min er upassende at tage en ekstra bh med, som jeg kan smide op på scenen i et dirty danse-move. Well, maybe not, men det bliver herreskægt! Der er – i hvert fald lige nu – stadig billetter at få, så hvis I også skal med til en aften i ungdommens tegn, så stik ind forbi HER for at sikre jer billetter.

Pladen blev hørt til ende, barnet sov, gaven blev købt og jeg tænker nu at jeg selvfølgelig skal gå ombord i den der chokolade, som egentlig var tiltænkt min veninde, men som jo pludselig blev lidt overflødig, da jeg fandt en gave som var meget mere rigtig. Jeg mener, det er jo at overgøre det at komme med to gaver og kvalitetschokolade fortjener jo at blive spist imens det er friskt, ikke sandt? Jeg tager sgu én for holdet og Peter Beier og sikrer mig, at hans chokolade ikke bliver dårligt i min vagt!