Går du (også) og er lidt sløv i betrækket?

AMINO1Annonce

“Man ved først hvad træthed er, når man har fået børn” sådan lyder én af de mest gennemtæskede klicheer om forældreskabet og jeg er selv – som mor til to – tilbøjelig til at være enig. Men er det i virkeligheden søvnfrarøvelsen, der er den altafgørende faktor?

Før jeg fik børn sov jeg ofte kun 3-4 timer om natten og kunne fint fungere dagen efter. Selvfølgelig ikke ligeså godt som hvis jeg havde fået en fuld nattesøvn, men alligevel så godt, så jeg, efter at have fået børn, tænker tilbage på det som værende a walk in the park. Dengang.

I løbet af det seneste års tid er min kroniske træthed langsomt blevet mindre – også selvom min yngste stadig vågner hver evig eneste nat og jeg er derfor kommet til at tænke på, om andre faktorer mon har spillet ind.

Min blodprocent for eksempel.

Min blodprocent, som ved en blodprøve jeg fik taget for ganske nyligt, viste sig at ligge på 9,1 og altså værende glimrende – især min livsstil, hvor jeg stort set aldrig spiser kød, taget i betragning.

Så heldige er det dog langt fra alle der er, men der er gudskelov hjælp at hente, hvis man er én af dem der døjer med træthed, på trods af et søvnmønster der burde være nogenlunde sufficient. Man kan for eksempel tage jerntilskud, som er én af de vigtigste byggesten for at kroppen kan producere røde blodlegemer. Der findes masser af forskellige præparater, men ét af dem jeg selv kender rigtigt godt og har gode erfaringer med – både for mig selv og i mit virke som jordemoder – er Aminojern.

amoni1

Aminojern optages 2-4 gange bedre i kroppen end traditionelle jernpræparater og man behøver derfor kun tage den halve dosis i forhold til andre jerntilskud.

Vi kvinder er qua vores menstruationer i øget risiko for at få blodmangel og hvis vi går og føler os lidt trætte i hverdagene, kan det altså meget vel være at blod- og dermed ofte jernmangel er en del af svaret, for selvom sløve jerndepoter har en stor betydning for trætheden, så betyder det naturligvis ikke, at jeg underkender det faktum, at det er trættende at have små børn. Oh Lord, it is – men netop derfor, synes jeg også ligeså godt, at vi kan gøre hvad vi kan, for at undgå at andre faktorer, som vi relativt let kan gøre noget ved, gør os endnu mere trætte.

Det bedste er selvfølgelig at smutte ind forbi sin læge og få taget en blodprøve som kan give et rimeligt præcist svar, men hvis nu ikke har lyst til at “belemre” jeres læge med en blodprøve, så lærte jeg engang at man kan kigge ned i slimhinden under øjet og se om man er rødlig eller bleg. Som en tommelfingerregel vil man være rødlig, hvis man har en høj blodprocent og bleg, hvis man har en lav. Som I kan se på mit billede ovenfor, er slimhinden i mit øje fint rødlig og den hænger derfor godt sammen med mit blodprøvesvar.

Hvis I har fået lyst til at prøve Aminojern, så kan man gratis få en vareprøve med 10 tabletter, svarende til 10 dages forbrug, lige HER. Jeg tænker ikke at 10 dages brug kommer til at rykke det store ved hverken blodprocent eller træthed, men til gengæld så kan man måske teste af, om man kan huske at tage pillerne og hvordan det føles i kroppen, inden man stikker ud og køber flere, hvis det kører godt.

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Jeg er helt enig i, at aminojern er rigtig gode, såfrem man har brug gor jerntabletter. Jeg vil dig stadig anbefale, at man smutter en tur forbi lægen, hvis man føler sig meget træt eller selv synes man er bleg under øjnene. Træthed og lav blodprocent kan skyldes andre tilstande end jernmangel, som kan være værd at få opdaget… 🙂

    1. Du har selvfølgelig helt ret i at det altid er det bedste at konsultere sin læge, men jeg vil nu alligevel påstå, at det – medmindre man oplever en pludseligt opstået og voldsom træthed – for manges vedkommende er helt fint at forsøge sig med jerntilskud inden man ringer til lægen 🙂

  2. Lige supplerende til Malenes kommentar, så er det jo heller ikke helt ufarlig med for meget jern. Min kæreste tog supplerende jern tilskud på en længdrr rejse for et par år siden og fik for høj dosis i forhold til hans øvrige kost indtag. Så han endte fakrisk med ar blive temmelig syg af det (blodprøver vist er temmeligt forhøjet indhold af jern)

    1. Hej Stine,
      Du har ret i at det ikke er ufarligt med for meget jern, men med så lave doser som Aminojern, er der vist ikke den store risiko for at overdosere, medmindre man lider af en sygdom, hvor kroppen har svært ved at nedbryde jern 🙂
      Hvis man oplever kraftige mavesmerter er det selvfølgelig vigtigt at nævne for sin læge at man tager jerntilskud, men for langt de fleste er der ingen ko på isen, selvom det mest optimale selvfølgelig er, at man får målt sin blodprocent, inden man tager tilskud af jern. I hvert fald medmindre man er gravid, hvor det jo anbefales til alle efter uge 10 🙂

  3. Herhjemme er det Kräuterblut der dur. Det brugte jeg også under min graviditet, i stedet for tabletter. Der er alt muligt andet godt i ‘bluten, og så er jeg en af de særlinge som ret godt kan lide smagen. 😁