For os er det vigtigste, at vi får talt sammen

imageAnnonce

Gudskelov gik det sådan, at Thomas og jeg blev sammen dengang i 2012, hvor forældre- og parforholdskrisen for alvor havde fået tag i os. Sidenhen er det selvfølgelig gået op og ned, som jeg fornemmer det gør i de fleste parforhold og for os er det tydeligt, at de perioder hvor det går ned, er de perioder hvor vi ikke har tid til – eller prioriterer – at tale ordentligt med hinanden. Vi snakker selvfølgelig sammen hver eneste dag, men i perioder kan der godt gå længe imellem at vi sådan for alvor får talt sammen; både om det der er vigtigt og det der er mindre vigtigt. Og det er skide dumt, for at sige det rent ud.

Vi skal tale med hinanden for at passe på vores gode forhold.

Derfor var jeg ikke sen til at sige ja tak, da jeg forleden blev tilbudt at prøve et nyt samtaleredskab, Fuelbox, som er en lille kasse med 170 åbne spørgsmål inddelt i forskellige kategorier, som skal hjælpe med at få sat gang i den gode samtale.

image

Første gang vi prøvede den satte vi os i gården med et glas rødvin og boksen foran os og vi følte os ærligt talt som et midaldrende par, der ikke længere har noget at tale om. Vi syntes jo i virkeligheden slet ikke, at vi havde brug for den slags til at hjælpe os med at tale og pludselig var jeg blevet lidt usikker på om jeg nu overhovedet havde lyst.

Første spørgsmål: “I hvilken sport kunne du tænke dig at være professionel?” spurgte Thomas mig.

… What?! Jeg fattede ingenting. Jeg troede det var sådan en styrk-jeres-parforhold-leg og så skulle jeg svare på dén slags. Jeg svarede, at jeg gerne ville være danser. Jeg er på ingen måder særligt elegant, har altid blå mærker og kan ikke engang komme halvvejs ned i et split, men jeg gad godt at kunne. Thomas smilede. Han ville hellere være fodboldspiller og pludselig sad vi og fik os en snak om at se os selv i forskellige sportsdiscipliner, imens vi grinede og lod alle hverdagstankerne flyde.

image

Vi gik videre med spørgsmålene. Nogle var sjove, imens andre var svære.

Hvilket fælles projekt kunne du tænke dig, at vi kunne have de næste par år?” fik os til at savne hinanden og til at love hinanden, at vi (mindst) én gang om måneden skal på date. Det behøver ikke at være noget vildt, men et par timer, som vi helliger hinanden. Og en tur på bodega, som vi gjorde dengang vi startede med at blive kærester.

I løbet af en flaske vin og et par timer kom vi igennem seks spørgsmål og en hel masse yderligere emner, som spørgsmålene og samtalen der blev skabt, bragte med sig og det var så skide godt, altså!

Det var virkelig en god måde at “tvinge” os til at tale om nogle ting, som vi ellers aldrig ville have overvejet at tale om.

“Græsset er grønnest, der hvor man vander det” står der på pakken og jeg er fuldstændigt enig. Det gode parforhold bliver kun bedre, når vi husker at pleje det og til lige præcis dét, kan jeg kun give Fuelbox mine allervarmeste anbefalinger, hvis man gerne vil pleje og passe på sit parforhold. Det virker og vi kommer til at bruge den igen og igen, for at hjælpe os til, altid at kunne skabe gode samtaler.

image

Fuelbox fås i flere udgaver og den Thomas og jeg har prøvet, er selvklart parforholdsudgaven, men jeg kunne også sagtens forestille mig at købe venne-udgaven, som jeg for eksempel tror kunne blive et hit, når jeg i september inviterer en flok dejlige damer med i sommerhus. Den koster 499 kroner og er alle pengene værd! Køb den HER.

Skriv din kommentar

Kommentarer (19)

  1. Øj, hvor vi kender det. Det hører med. Vi vil hinanden SÅ meget; men livet er ikke altid nemt. Bare husk hinanden – og ikke kun de elskelige unger, vi har sammen. Knus 🙂

    1. I hear you! Hvis ikke du allerede har bestilt Fuelbox’en, så kan jeg klart anbefale dig at gøre det – den er smaddergod.

  2. Det lyder altså skægt, det er jo lidt som spillet Ego, bare noget mere direkte i dens kommunikationsform 😀
    Er sikkert vældig morsomt med et par flasker rødvin på bordet, især hvis det er venneflokken det skal udfoldes med.

    – A

    1. Ha ha, jaaae, jeg synes nu egentlig ikke det er så meget ligesom Ego, men det er måske fordi spørgsmålene i Fuelboxen selvfølgelig er målrettet at man sidder som par overfor hinanden 🙂 Men ja, venneudgaven må være smadderskæg – især med rødvin til.

  3. Lyder som en super idé Cana… Jeg blev gift sidste år i september i en alder af 24. I min tale til min mand brugte jeg præcis udtrykket ; the grass is greener where you water it.. Og det er så MEGA vigtigt hvis du spørger mig.. Vi er en sammenbragt familie, i den forstand at M havde sin datter med ind i vores forhold og det har virkelig kostet blod, sved og tårer. Men det er det hele værd ❤ Tak for din gode blog.

  4. Spændende lille ting.. Jeg vil helt klart overveje venneudgaven.

    Og det med en date mindst en gang om måneden er virkelig en god idé tror jeg. Jeg passer børn for flere par, kun for at de kan komme på date jævnligt, og jeg føler altid at jeg er med til at styrke at parforhold, hver gang jeg passer et par søde børn og jeg ved at deres forældre får en aften med parforholdet i fokus. Det er dejligt og jeg håber at jeg selv vil være god til at gå på date, når jeg engang har mand og børn.

    1. Jeg tror du har helt ret i, at du er med til at styrke forældrenes forhold når du passer deres børn <3 Godt der er sådan nogle som dig.

  5. Kunne godt tænke mig at høre mere om dine tanker i forhold til jeres “krise”. Thomas har skrevet om det flere gange, men tror det er første gang jeg har set dig skrive ordet krise. Ud ad til virker i jo som det “perfekte Par”, og selv om jeg udemærket kan tænke mig til at i formodentlig er lige som alle andre, kunne det være spændende at “kradse lidt i overfladen” og høre hvordan det var, og hvordan i kom videre… Bare en tanke herfra.

    1. Tak for din tanke. Jeg har skrevet lidt om det hist og pist, men aldrig sådan i fuld længde 🙂

  6. What a great idea! After nearly 7 years of parenthood (and almost 17 years together!) my husband and I just started going alone together this year. It’s amazing what a positive impact a few hours without children can have on our relationship. I wish we’d started 7 years ago. These cards sound like they’d be a fun addition. Tak!

  7. Hej Cana
    Nu har jeg taget tilløb i lidt tid, og overvejet om jeg skulle købe den, så vi kan få den med på ferie :)Jeg har dog lige et spørgsmål, som det ikke er sikkert du kan svare på, men ved du hvilke emner der bliver taget op i venneudgaven? Og hvilke emner er der i den I har, som vi ikke kan læse ud fra billedet?
    På forhånd tak 🙂 og rigtig god weekend 🙂

  8. Hej Cena det er nemlig en skide god ide også fordi det bringer os ud af vores fast riller. Min veninde og jeg har netop startet et tiltag i Randers det hedder Date Night Deluxe (tjek det evt ud på facebook) – hjemmedates for man få 3 retter og et kærligt input til det gode samtale. Det er så vigtigt at have tid sammen og ligeledes skabe fokus på det der er godt 👍