Fødselsfredag – når det længe ikke gør rigtigt ondt

Man kan aldrig vide hvordan en fødsel kommer til at forløbe, og denne uges fødselsberetning bevidner virkelig, at fødsler føles forskellige for alle. For denne kvinde, den rigtigt gode måde.

ffgodfødsel

Vi er netop lige flyttet i egen lejlighed d. 15 januar 2014 og jeg havde termin d. 20 januar – hvilket vil sige, at der ikke var tid til flytterod! Jeg fik dog af vide af både mand og familie at jeg IKKE måtte flytte rundt på de store flyttekasser – men hvad de jo ikke vidste, ville de jo ikke have ondt af, vel?

D 22 januar, to dage over termin, invitere vi min kærestes mor og hendes kæreste ned på middag, og det hele går som planlagt. Vi får spist god mad, hygget os og det der nu skal til, for at få en dejlig aften. Jeg begynder at få lidt ondt i lænden, men tænker hurtigt at det må være alle de flyttekasser jeg har båret rundt på mens ingen var hjemme. Desuden, så havde jeg jo læst fødselsberetninger der højt og tydeligt sagde, at førstegangsfødende tog generelt 24 timer og man skulle bide i sit eget gulvtæppe i smerte, før man skulle komme til tjek. Min kæreste og hans mor samt kæreste sidder pænt i sofaen og fniser lidt af mig – de mente alle sammen det var veerne – men jeg var IKKE enig! Så jeg begyndte at rydde op, gå lidt rundt frem og tilbage og efter UTALLIGE besøg på toilettet, beslutter de sig alligevel at indvie mig i deres planer: jeg skulle ringe til fødegangen og overbevise dem om jeg havde veer, så vi kunne komme til tjek. Hvordan fanden gør man så lige dét, når man ikke engang selv mener man har veer? Sagt så gjort. Jeg ringer til fødegangen og prøver at lyde virkelig overbevisende – trods jordmoderen i røret ikke køber den. Hun siger dog at vi godt må komme til tjek, men at vi skal være forberedt på at blive sendt hjem. Ja ja, det er fint tænkte jeg.

Turen til hospitalet er fin nok, pånær når kæresten min synes han skal tage ALLE bump på vejen.. Okay, måske havde de ret, måske var det veer?

Vi lander på hospitalet, og jeg er stadig i tvivl, for når jeg går og står er der ingenting udover den der lille spænden i lænden..
Vi kommer ind på hospitalet og bliver tjekket ret hurtigt. Jordmoderen rynker øjenbrynene og i dét sekund kan jeg ikke andet end at tænke: “du skal ikke rynke øjenbrynene!” – i stedet spørger jeg dog hvad der er galt og hun kigger op på mig og svarer: “Tja, du er 4 cm åben og skal på en fødestuer nu.”
Nå, jamen okay.. Så må det vel være veer nu?

Vi kommer over på den SIDSTE fødestue, som desværre ikke har noget fødekar (som jeg ellers havde ønsket som det eneste smertelindring – da jeg er en kujon når det kommer til nåle), og kvinden inden ved siden af skriger virkelig højt! Fuck tænkte jeg, hvad fanden i helvede har jeg rodet mig ud i? Nå, jeg får hilst på min søde jordmoder, som virkelig var fantastisk under hele forløbet. Efter 1 time på hospitalet kunne jeg stadig ikke mærke mine veer, men vi fik idet mindste hygget os gevaldigt!

Efter 1,5 time på hospitalet begynder jeg at kunne mærke veerne tage til, men jeg havde aldrig virkelig ondt, så det ikke var til at holde ud.. Jeg får lidt ilt undervejs til prinsessen, da hendes hjertelyd dykker under hver ve. Jeg får da også sovet lidt mellem veerne, men registrere det slet ikke. 3 timer efter ankomst på hospitalet må jeg presse – så dét gør jeg! Jeg presser så meget jeg kan, at jeg simpelthen ødelagde min kærestes hånd pga mine negle, men som han pænt sagde efter: du ligger der og føder, jeg tror ikke det er tidspunktet til at sige det gør ondt i hånden! 2 presseveer efter er hun ude.

Vi ligger et par timer, hun bliver undersøgt, tager fat og vi tager billeder og snakker. Tiden kommer hvor vi skal op på barselsgangen, og her er min kæreste så priviligeret at have mig, som slet ikke var udmattet efter fødslen, så han hopper op i sengen tager trøjen af så han kan ligge hud mod hud med vores datter, og så går jeg ellers der ved siden af med taskerne. Ja vi har været et kønt syn!

Fantastisk fødsel som dog gik meget stærkt psykisk, da jeg kun kunne mærke mine veer i 2 timer, og ellers havde fået af vide: “Du er IKKE i tvivl!” Så når nummer 2 er på vej, så ringer jeg med det samme, uanset hvad!

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Fantastisk læsning og hvor kan jeg lige præcis sætte mig ind i det.
    Jeg skulle igangsættes og jeg gik simpelthen i flow med mig selv da veerne startede. Jm og en studerende sad og strikkede imens jeg lå i fosterstilling og havde det godt samt klarede det selv. Da presseveerne kom skulle jeg være ret så insisterende på at blive undersøgt for jm syntes jeg var alt for stillle. Til sidst blev jeg undersøgt og den studerende udbrød ‘Øh, jeg kan da godt forstå du vil presse for du er helt klar’. Nåede derfor ikke at føde i vand som planlagt da karret jo ikke kunne nåes at blive fyldt op. Fødslen tog 3 timer fra veerne startede.
    Er højgravid med nr. 2 og har tydeligt sagt til min jm at de ikke skal forvente et opkald hvor jeg brøler i telefonen – den var hun helt med på!
    🙂

  2. Hvor er det rart at hører andre også har haft en ‘ nem’ fødsel. Efter i mange mdr og ha været panisk angst for at skulle føde ( folk var så rare alle sammen at fortælle mig hvor slemt det var for dem) havde jeg besluttet mig for div bedøvelses regimer og kejser snit ved mindste ændring. Dog forløb det anderledes. Jeg var indlagt grundet højt blodtryk da jeg en nat havde uro i kroppen, skulle tisse vanvittigt meget.
    Klokken 6 fik jeg en menstruationslignende smerte.. Siger det til jordemoderen der siger ‘ det er nok tarmene ‘ ( det skal lige siges det var 5 uger før termin) en time senere :hmm det bliver ved… Jordemoderen tjekker mig: og stiller det mest prisvindende ansigt op og siger’ du er 3 cm udvidet ‘ og jeg bliver hurtigt kørt på føde gangen… 2 timer og tre presseveer efter lå min datter hos mig. Fantastisk oplevelse som jeg gerne deler med alle der er angste for fødslen som kontra til alle de slemme historier man ellers kan få serveret.

  3. Det lyder nøjagtig som min første fødsel! Fødsel nr. 2 gjorde dog lidt mere ondt – i de 45 min. den varede!

  4. Når jeg læser de hersens fødselsberetninger og hører fra folk der har født (på hospitalet) så synes jeg altid jeg hører hvordan man skal OVERTALE en jordemoder til at få LOV til at komme på hospitalet….jeg synes det lyder som en fuldstændig ubærlig tanke at man ligger der og har smerter og måske endda er bange, og så bliver afvist på den måde! Det løber mig simpelthen koldt ned ad ryggen! Hvad er det for et system hvor man skal kræve sin ret og tigge og be om noget der burde være en selvfølge? Nemlig at komme på hospitalet når man skal føde. Jeg tror jeg vil holde op med at læse fødselsberetninger og holde mig for ørene når andre fortæller om deres fødsler fra nu af, for jeg får kvalme af at høre på de ubehagelige historier, Og ja, undskyld det blev lidt mavesurt….:-)

    1. Åh altså, jeg tror nu næppe at det handler om at man skal “tigge” om at komme på hospitalet, men om at jordemoderen ved alle der ringer ind forsøger at vurdere om de rent faktisk er i aktiv fødsel, så antallet af kvinder der sendes hjem med beskeden på at de endnu ikke er i aktiv fødsel minimeres 🙂