En forklaring på hvorfor jeg søgte – og ikke tog jobbet

P6133475

Det var måske en smule forhastet at søge det job og endnu mere forhastet – tilsyneladende – at skrive om det herinde. Avs. En del stemte i koret om at det dog var respektløst af mig at søge et job som jeg ikke engang ville have; både fordi nogle havde brugt unødigt meget tid på at behandle min ansøgning og fordi andre har svært ved at få jobs og det derfor kan virke uretfærdigt at “én som mig” så bare får dem, uden at have lyst.

Som I formentlig allerede har regnet ud – og som flere heldigvis også påpegede i går – så er der selvfølgelig mere til det end som så. Muligvis er jeg af og til lidt rigelig hurtig i vendingen, men jeg er jo ikke dum.

Lørdag aften, da klokken var omtrent 22 og jeg netop havde indfundet mig i min seng, i selskab med min computer, for at streame ét eller andet ligegyldigt, startede jeg lige med at tjekke facebook, hvor flere af mine tidligere jordemoderkollegaer havde delt en lille video. Videoen var optaget på Bornholm, hvor den mest behagelige jordemoder fortalte om den enestående mulighed der netop var opstået, for en jordemoder at “prøve kræfter” med Danmarks mindste fødested for en afgrænset periode på fem uger, hen over sommeren. “Giv os et kald eller send en besked her via facebook” stod der.

Jeg blev straks trukket tilbage på min (fantastiske!) studietid på den lillebitte fødeafdeling i Haderslev (og sidenhen Sønderborg) hvor jordemødrene havde tid, både til hinanden, kvinderne og det gode jordemoderarbejde og jeg fik en pludselig lyst til at trække i kitlen igen. Ikke for altid, men for en sommer.

Så jeg sendte en hurtig besked til “Næste stop Bornholm”, som havde delt opslaget.

Skærmbillede 2016-06-13 kl. 08.47.07

… Om at jeg gerne ville høre nærmere. Ikke andet. Bare det.

Ti minutter senere modtog jeg beskeden om at de gerne ville have mig og om jeg allerede kunne starte d.20.juni. Jeg var lige dele ekstatisk af glæde og af frygt for hvordan pokker jeg skulle få dén kabale til at gå op, med et sommer-jordemoderliv på Bornholm, mine drenge (som selvfølgelig helst skulle med til Bornholm) og min lidt mere langsigtede fremtid med kontorfællesskab og blogkollegaer og dén slags.

Thomas syntes at jeg skulle gøre hvad jeg følte mest for. Han ville gerne være på Bornholm nogle uger med drengene – og med mig, når jeg ikke skulle arbejde, men kun hvis jeg ville blive glad for det og ikke fortryde at jeg ikke lagde mere energi i den karriere jeg (fordi jeg elsker det!) har valgt at bytte jordemoderlivet ud med, ligesom jeg naturligvis ikke måtte begræde at jeg i så fald ikke fik så meget som én eneste lille uges sommerferie med mine børn. Av. Han havde ret.

I virkeligheden ville jeg ikke, selvom det kunne være pissefedt. Jeg ville ikke konsekvenserne.

Søndag morgen ringede jeg til den ledende – og virkeligt søde – jordemoder og fortalte hende, at jeg ikke kunne tage de fem uger på fødegangen. At jeg havde fået kolde fødder og at jeg var nødt til at tænke lidt mere på min familie og lidt mere langsigtet end til at jeg ville elske, at bruge en sommer på at være jordemoder hos hende.

Heldigvis forstod hun godt.

Jeg blev draget af idéen om at stå på en fødestue for en sommer, hvor det – rent logistisk – ville kunne lade sig gøre, fordi Thomas holder fri, uden at tænke hverken videre eller længere end det. Drømmen om bare lige at få mit fag tilbage for en stund, drev mig til lynhurtigt at skrive en besked. Havde jeg ikke sendt beskeden, havde jeg med garanti ærgret mig, hvorimod jeg nu har truffet et aktivt valg og dét synes jeg faktisk ikke hverken var eller er spor respektløst.

Og altså, jeg bad for pokker bare om at høre mere.

Skriv din kommentar

Kommentarer (14)

  1. Åh ja det har jeg også prøvet, det bare at spørge ind til noget og så få et tillykke med jobbet. Jeg spurgte bare ind til nogle ting fordi de manglede i deres stillingsopslag.

    1. Jeg syntes heldigvis at det var smadderdejligt at få tilbudt jobbet – også selvom jeg endte med at sige nejtak 🙂

  2. Hej Cana

    Den linier skulle du havde skrevet igår….

    Men faktisk rart at vide, at du havde skrevet sådan…

    Kh Christel

  3. Jeg synes, det er super ærgerligt, at du på denne måde er nødt til at forklare dig. Det er sku som om, at mange – nu skal alle ikke skæres over en kam – straks tror det værste? Der er virkelig ikke mange, der ville “søge” et job, for at spilde andres tid. Synes, det var en skam, at dit ellers fine indlæg igår, blev fyldt med nogle lidt trælse kommentarer!

    Om ikke andet synes jeg altså jobbet lyder fantastisk, og jeg forstår, at du spurgte ind! Jeg kunne have fundet på præcis det samme, mon ikke de fleste kunne det. GOD sommer til dig og din ualmindelig smukke familie hvad end I finder på! Du er mægtig sej og enorm dygtig til det du laver Cana!

    1. Også mega god sommer til dig – og tak for en skøn, sød og meget smigrende kommentar <3

  4. Du har så absolut ingenting at forklare!!!
    Du er kompetent og fik tilbudt jobbet! Own it Girl!!
    Hvor folk herhjemme dog bare smålige og har alt alt for travl at dømme andre.

  5. Jeg søgte er studiejob, et sted jeg kendte lidt til, gennem min uddannelse. Jeg var nærmest ansat inden jeg havde sat mig i stole, men under samtale fik jeg mere og mere ondt i maven! Da samtalen sluttede skulle jeg vende tilbage med arbejdstider og arbejdsweekend. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere ondt i maven fik jeg! Jeg lyttede til min mavefornemmelse og valgte at takke nej tak! Jeg synes ikke jeg har spildt nogens tid, jeg sendte ansøgningen med åbent sind, og havde gode tanker om stedet, men når mavefornemmelse er dårlig, så er det ikke et sted jeg skal være!
    Du har ikk spildt nogens tid, overhovedet! Som du selv nævner/skriver så ville du jo bare gerne høre mere omkring jobbet:)

  6. Kære Cana det var mig (Rune Holm) der sad i den anden ende af opslaget, og det var dejligt at du reageredede på det. Det var jo sådan set hele formålet, at “se og høre” om der skulle være en, der ville opleve Bornholm og landets mest hyggelige og intime fødeafdeling, hvor jeg i øvrigt selv modtage mine tvillinger.

    Jeg er tilflytterkonsulent på Bornholm og forsøger at skabe muligheder (opfylde drømme ) mellem tilflytterer og virksomhederne, heldigvis ligger drømmen om Bornholm hos mange, dig selv inklusive, men for alle lykkedes det ikke, men bare vi kan komme i kontakt er vi nået langt. Vi har i dag mere end 100 ledige job på Bornholm, og derfor er vi om os. Tak fordi du overvejede at hjælpe, og en lokal jordemoder kunne komme ud og udleve sin drøm.

    PS. Det ser ud til at det lykkedes for Tikke, at hun kan komme afsted. Hvis du har lyst til st skrive en anden blog om “os” er du velkommen til at kontakte mig. Vh Rune Holm

    1. Ih hvor er det dejligt at høre fra dig, Rune! Det glæder mig virkelig at læse, at jobbet er blevet afsat til anden side 🙂
      Og altså, jeg kunne sagtens få lyst til en dag at skrive mere om Bornholm, men nok især, når jeg en dag kommer tilbage til øen – måske bare på ferie 🙂

  7. Jeg har sendt mange ansøgninger og har været til mange samtaler hvor jeg efterfølgende har takket nej til jobbet. I min optik er ansøgningen det samme som at sige “det lyder spændende, jeg vil gerne høre mere.
    Samtalen insignselv er jo til for at begge parter kan blive klogere på hinanden, forhandle vilkår og herefter takke ja eller nej til hianden.

    Jeg synes ikke det er svært og du har da intet forkert gjort!
    Til gengæld mega sejt så’n lige at score et job på 10 minutter. Godt klaret 😉

    1. Hvor er du sød! Og altså, jeg er (selvfølgelig) helt enig i, at en ansøgning aldrig bliver det samme som at man med 100% overbevisning er indstillet på at underskrive en ansættelseskontrakt 🙂