Om de argumenter jeg (selvfølgelig) havde overset

image

Heldigvis skrev jeg, at der muligvis var argumenter jeg havde overset, da jeg i går postede mit indlæg omkring sterilisation min facebookside. For selvfølgelig var der det.

Der var pigen som havde både gigt, angst, depression, ADHD og en førtidspension i rygsækken – eller hende, som for at kunne overleve en graviditet, ville have behov for en hjertetransplantation inden. Dem, som netop bekræfter mig i, at det for fanden er så mega godt, at vi her i Danmark har muligheden for at lade os sterilisere, efter frit valg, for selvfølgelig skal man ikke risikere sit eget liv for at få børn eller få børn, som man med stor sandsynlighed ikke selv kan tage vare på, fordi man har fysiske eller psykiske lidelser, som kan bevirke at man ikke kan tage ansvar for et barn. Eller slet og ret, hvis man ikke har lyst. Selvfølgelig skal man ikke det.

Jeg har ingenlunde haft intentioner om at bestemme over nogen eller diktere hvad der er rigtigt og forkert, men jeg forstår godt, når jeg nu genlæser mit indlæg fra i går, hvorfor nogen alligevel følte det sådan.

Indlægget udsprang i virkeligheden af en sympati for de unge kvinders fremtid, som jeg altså stadig i dag forbeholder mig retten til at tro, kan være overmåde svær at spå om, uanset hvem man er. Undersøgelser viser at fortrydelsesraten har klar sammenhæng med kvindens alder under indgrebet og at op mod 40% af de kvinder imellem 18-24 år, som bliver steriliseret, sidenhen fortryder så meget, så de forsøger sig med en rekonstruktion af æggelederne; en operation som har en succesrate lige omkring 50%. Altså fortryder op mod 4 ud af 10 kvinder som blev steriliseret i en ung alder, hvoraf 2 ud af de 4 aldrig muligheden for selv at få børn, selvom de gerne vil. Det er mange, synes jeg og derfor skrev jeg mit indlæg. Af omsorg – og altså ikke for at dømme nogen, selvom min ordlyd nemt kunne indikere noget andet.

Selvfølgelig skal jeg ikke gøre mig til dommer over eller blande mig i hvornår og hvorfor nogen vælger at lade sig sterilisere og jeg vil slet ikke gøre mig til dommer over, hvilke grunde der er gode nok og hvilke der ikke er, men jeg vil gerne have lov til at være stor fortaler for at holde sine muligheder åbne, frem for at brænde sine broer – eller æggeledere, om man vil – i hvert fald i de tilfælde hvor mulighederne faktisk er reelle.

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Jeg synes også det er meget drastisk at vælge at få en sterilisation fordi man i en ung alder er overbevist om at man ikke vil have børn. Som du skriver er der selvfølgelig undtagelser hvis man er syg eller det indebære direkte risici at få et barn. Men jeg tror langt de fleste piger på et tidligt tidspunkt i deres liv har sagt at de aldrig skal have børn. Jeg var selv en af dem og i dag er det min største drøm at få et barn. Så er da glad for der findes mange andre muligheder for at undgå graviditet når man ikke ønsker det og som man så har mulighed for at droppe den dag man har skiftet mening 😀😀

  2. Nu er det jo sådan, at man altid kan adoptere, hvis det endelig skulle være. Bare fordi det at få børn er meningen med livet for nogle, betyder det ikke at det er det for andre. Det sagt, er vi jo så heldige at have så vanvittigt meget præventation at jeg personligt ikke ser grund til direkte at gå hen og lade mig selv sterelissere. Jeg stavede det sikkert forkert, men fuck it. Jeg har egentlig altid tænkt, jeg ikke skulle have børn fordi jeg bærer en kromosomfejl – jeg har selv været heldig, at jeg næsten ikke mærker til det, men der ER slemme risiko og man kan aldrig vide om et eventuelt afkom ville mærke det hårdere. Jeg har dog med tiden fundet ud af, at der jo i tilfælde som for eksempel mine er mulighed for at få scannet æg, osv osv osv fordi der ER tale om en ekstrem situation skulle jeg ændre mening senere hen. Jeg ved sgu da ikke, hvordan jeg har det om 10 år. Jeg har ikke travlt, jeg behøver ikke tage den beslutning i dag, eller i morgen for den sags skyld. Til gengæld synes jeg ikke at det er en større beslutning at tage som 21 årig, end dem der fx vælger at få børn. Begge dele er jo noget, der varer hele livet. Årh nu får jeg sikkert formuleret mit budskab helt forkert, så jeg stopper her.

    1. Jeg tror godt jeg forstår hvor du vil hen og jeg tror for så vidt også at vi er enige i, at det er helt op til den enkelte at vælge, men at det er en meget drastisk beslutning at lade sig sterilisere tidligt i livet, fordi man ikke ved hvordan éns verden ser ud om 10-15-20 år 🙂 Det er i hvert fald sådan jeg læser din kommentar 🙂

      1. Min hovedpointe er i hvert fald, at det er rigtig fint vi lever i en verden hvor muligheden er der ligesom med fri abort og så videre 🙂 for for bare 50-60 år siden var det også ulovligt og utænkeligt, og noget der blev gjort i det skjulte. Hellere at man får det gjort ordenligt, hvis man endelig får det gjort især hvis man fx har haft livmoderhals kræft eller hvad ved jeg, eller allerede er blevet uønsket gravid selvom man har brugt både p-piller og kondom hver gang, og har fået en abort eller ja, jeg ved det ikke. Jeg synes dog, at der er så mange fine alternativer, at jeg personligt ikke kan forstå man vælger det. Som i, valget skal være der. hellere være på den rigtige side af historien – jeg ville bare have svært ved at forstå det for ingen kan se fremtiden 🙂

  3. Jeg er en af dem, der ofte har overvejet at blive steriliseret. Simpelthen fordi jeg ikke er interesseret i at få børn. Jeg er 35 år nu, og det har ikke ændret sig i 20 år. Har brugt p-piller i rigtig mange år, men er også ved at komme i den alder hvor det jo ikke ligefrem er godt for kroppen at blive ved med at proppe alle de hormoner indenbords – og kondomer synes jeg bare ikke kan stå for sig selv… So what to do. Det bedste ville nok være at manden blev steriliseret, da det er et mindre indgreb for mænd end for kvinder. -men det stejler min mand helt over :-/

    Jeg følte mig dog ikke trådt på tæerne af dit indlæg, søde Cana. Jeg ved jo at du aldrig mener noget ondt eller er snæversynet – det skrevne ord er bare hårdere at læse end når to mennesker taler sammen om emnet 🙂