Når jeg tvivler…

image

Selvom jeg ville ønske at jeg med ro i sindet kunne skrive at alting altid er lutter lagkage herhjemme hos os, så gør jeg det ikke. Det ville være en stor, fed løgn. Også selvom dage som i dag – hvor Thomas og jeg har spist frokost i solen foran Torvehallerne og hvor vi, siden vi hentede drengene, har siddet i gården og nydt både varme briser, legende børn og hjemmelavede pizzaer – gør at alting føles let.

Det har været nogle drøje måneder hvor Thomas har været mere væk end han har været hjemme og hvor jeg samtidig selv har trådt lidt vande i forhold til hvad pokker jeg vil med mit fremtidige arbejdsliv. Ikke fordi jeg ikke længere vil blogge, men fordi jeg har været temmeligt meget i tvivl om hvordan udformningen skulle være. I en lang periode troede jeg, at jeg skulle rykke bloggen væk fra Bloggers Delight og jeg har vitterligt brugt meget krudt på at finde ud af hvad pokker jeg skulle i stedet. Samtidig har jeg fiflet med tanken om at holde foredrag, men har været usikker på om hvad. Skulle jeg holde mig til min faglighed og henvende mig til gravide, nybagte forældre og spirende jordemødre? Eller skulle jeg bruge mig selv som eksempel og inspiration i forhold til at turde tage chancer i livet og overkomme kriser både i mit eget liv såvel som i mit parforhold? Og hvor pokker skulle jeg gøre af mig selv, sådan rent fysisk? Trangen til kollegaer har i de seneste måneder meldt sig og jeg har smidt en masse tanker efter, om jeg mon skulle finde mig et bi-job, for kollegernes skyld, eller om jeg måske skulle gøre alvor af den tanke der har fyldt, lige siden jeg sprang ud som selvstændig og søge en kontorplads?

Heldigvis lader det til, at en del af det, begynder at falde på plads. Jeg har besluttet at blive hængernde her hos Bloggers Delight og alene dét, har givet mig en indre ro, som tillader mig rent faktisk at lægge min energi dér hvor jeg synes der er sjovt; på at skrive – og på min familie, ikke mindst. Samtidig flytter jeg i løbet af de kommende måneder ud af mit lille hjemmekontor i soveværelset og ind i et vaskeægte kontor, hvor jeg sandet benhårdt på at få nogle søde kollegaer og lidt bedre struktur på min hverdag, som ærligt talt sejler en lille smule lige nu, hvor jeg i løbet af en arbejdsdag ofte både vasker tøj, støvsuger, handler ind og bruger lidt for meget tid på alt muligt andet end på mit arbejde, som jeg i virkeligheden synes er herreskægt, når bare jeg har tid til det.

Det ér ikke altid lutter lagkage og det er på ingen måder let, men jeg er sikker på at der er noget både godt og spændende i vente og så vil jeg med glæde høre jeres input, hvis I brænder inde med idéer, tanker, skulderklap eller konstruktiv kritik. Det er trods alt jer der i sidste ende afgør min fremtid, for uden jer, var der ingen mig – i hvert fald ikke i bloggersammenhæng.

Skriv din kommentar

Kommentarer (11)

  1. Hej Cana
    Jeg kan sagens sætte mig ind i dine tanker og tror du gør det helt rigtige ved at flytte di hjemmekontor til et kontorfællesskab.
    Jeg ville få kuller af at gå hjemme og vil med garanti også gå rundt med støvsugeren, ordne vasketøj og miste tid til det man er der for – arbejde.
    Du gør det helt rigtige og jeg er da nysgerrig på at høre hvor stort kontorfællesskabet er og hvilke øvrige selvstændige du skal hænge ud med. Fortæl fortæl….

    1. Uh, der er lige nogle små detaljer der skal helt på plads, inden jeg tør sige for meget, men jeg véd, at det er et lille kontorfællesskab med plads til cirka 6 personer, som jeg forventer primært vil være bloggere, ligesom mig 🙂 Det bliver herregodt!

  2. Du gør det godt! Du er interessant, fornyende og inspirerede! Det må du ikke tvivle på.
    Med alle de nedskæringer der er på fødselsforberedelse og selve fødegangen, er jeg sikker på, at dine kompetencer og talegaver kunne hjælpe en kommende forældre godt på vej og måske fjerne usikkerheden de fleste bærer på (både før, under og efter). Jordemoder-onsdag i en ny konstellation?
    Go dag søde du 🙂

    1. Årh hvor er du sød! Tak for alle dine søde ord – og for din idé med jordemoderonsdag i en fornyet – og forbedret version 🙂
      God dag til dig også!

  3. Hvor jeg kender den tvivl søde Cana. Særligt fordi den tvivl hos mig opstår hver gang jeg kaster mig ud i noget jeg ikke har prøvet før. Alle mine veninder har gode, faste og velbetalte job. Det er bare ikke det jeg drømmer om. Jeg drømmer om selv at kunne sætte mine rammer, at kunne skabe noget og være glad for det jeg arbejder med når jeg står op om morgenen. Jeg står på tærsklen til at springe ud som selvstændig, hvor jeg skal udvikle et fagligt program. Det bliver mega spændende, men også virkelig “farligt”…
    Du er allerede sprunget og det respekterer jeg dig vanvittigt meget for og jeg synes du skal være så stolt af alt hvad du har opnået og leve på det/af det så længe du selv synes det er sjovt.
    Jeg er endda blevet inspireret til at starte med at skrive lidt selv. Kun for min egen skyld (og min amerikanske familie) og ikke noget jeg skal leve af. Men jeg skrev rigtig meget engang og vil rigtig gerne træne min “skrivemuskel” igen.
    Kh Camilla -thedanishmom.wordpress.com

    1. Hej Camilla,
      Hvor er du bare sej, man!! Jeg er sikker på at det kommer til at blive en bragende succes, når du tager springet 😀
      KH

    1. Jo, det var der – jeg blev optaget på psykologistudiet her i København sidste år, men valgte, fordi jeg samtidig mistede mit job og så muligheden for at blive selvstændig blogger, ikke at starte 🙂

  4. Jeg troede, at din blog var tilknyttet Mascha Vangs “Blogly”? Jeg har måske forvekslet din blog med en andens…

    Held og lykke med det hele. Jeg er sikker på, at det vil gavne med lidt adskillelse fra gøremål i hjemmet, således, at du står op for at gå på arbejde et andet sted end i dit hjem.

    Hvis du skulle få lyst til at begive dig ud i andet et erhverv, kunne jeg sagtens se dig i politik. 😉

  5. Jeg elsker din blog. Det er måske den mest virkelighedsnære danske blog, der findes, og jeg elsker at du ikke kun tegner et “picture perfekt” af dit liv – det kunne mange bloggere lære en del af. Jeg forstår godt din trang til kollegaer, og lyst til større struktur omkring dit arbejde, men samtidig undrer jeg mig over, hvad der blev af psykologistudiet?

  6. Det kunne være vildt spændende, hvis du begynder at holde foredrag om at tage chancer og overkomme diverse kriser. Det ville være meget inspirerende og noget jeg gerne ville med til 🙂 ellers en fantastisk blog du har!