Mit humør 5 dage før min termin…

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 09.22.20

Nøj, hvor var jeg mega nervøs præcis i dag for fem år siden! Jeg var gravid i uge 39+2 med et barn, som hvis det viste sig at være en dreng, skulle hedde Jens, efter Thomas’ afdøde far.

Egentlig gik jeg mest af alt og glædede mig. Drak hindbærbladethe, spiste ananas, rigeligt krydret mad og mindst ét stykke kage hver dag. Jeg glædede mig sådan til fødslen, som skulle foregå hjemme i vores lejlighed. Tænk, at det snart skulle være min tur.

Det måtte bare for alt i verden ikke blive i dag.

Jeg havde nemlig en kraftig fornemmelse af at jeg skulle have en dreng. Som altså skulle hedde Jens.

Ligesom den dreng jeg var børneforelsket i, i årevis, dengang jeg gik i folkeskolen. Den Jens, som havde fødselsdag d. 23. maj, hvor jeg altså på alle måder havde tænkt mig at knibe sammen, uanset hvor kraftige mine veer end måtte blive. Ellers ville det simpelthen blive for mærkeligt.

Hele dagen gik jeg på nåle.

“Var det en plukkeve?” 

“Nej tak, jeg skal ikke have noget chili!”

“Heller ikke ananas”

“Sgu da ikke the – det er herrevarmt”

“Okay, jeg tror godt jeg kan have en snickers”

“Gåtur siger du? Nej tak, jeg tror bare jeg bliver liggende”

“Nej, jeg skal sgu ikke ud og spise kage!”

“Knalde?! Du må da være sindssyg!”

“Jeg tror altså det var en plukkeve”

“Fuck”

“Jeg kunne altså godt have den snickers…”

“Virkelig godt”

“Åh nej, jeg tror måske det der var en lillebitte ve”

“Okay, det var en prut”

“Henter du den snickers?!”

“Hvad mener du med at jeg selv kan hente den?”

“Det er faktisk ikke særligt sundt at indånde luften herinde midt i byen”

“Ej, i parken lugter der nogle gange af tis”

“Nu starter De Unge Mødre”

“Tager du ikke også lidt is med?”

“Du skynder dig, ik’? Tænk hvis vandet går imens du er væk”

“… Og et par lakridser”

“… Ja, dem med bogstaverne”

“Og sød finsk lakrids, hvis de har”

“Ej, det er altså gået igang”

“Du gider jo alligevel ikke at se det”

“Hvad mener du med at der er en dokumentar på dr2?”

“Det magter jeg ikke”

“Husk snickers!”

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Sådan havde jeg det præcis for 1 år siden. Altså lige bortset fra at jeg virkelig, virkelig gerne ville føde. For inde i min mave lå en lille én, der hvis det viste sig at blive en dreng, skulle hedde August, og han var nu 8 dage for sent på den ifølge termin. Så han måtte altså virkelig gerne komme idag – 41+1, den dag hvor storesøsters fødsel gik igang.
    Det skulle dog vise sig, at den unge herre – som det viste sig at være – på ingen måde havde travlt, og først valgte at arrivere 42+0! 😁😊💙

    1. Ha ha, oh those days! Tillykke med ham – lige om lidt. Så vidt jeg kan regne ud, på min terminsdato ovenikøbet 😀

  2. Jeg havde termin nytårsaften, en fredag, 2010.
    Pga sukkersyge under gravi og div vægtscanninger af baby, så besluttede jordemoderen og læge at sætte mig i gang mandag morgen.
    Jeg mødte troligt op kl 9 hver morgen, fik sat stikpiller op, fik kørt ve-strimmel som viste aktivitet….jeg ku ikke mærke en skid! Fik besked på at gå hjem og spise dejlig mad og hvile mig, for lige om lidt var det nu!!!
    Min mand og jeg spiste højt belagt smørrebrød…vi skulle jo ikke ud at handle….det ku jo ikke betale sig. Så snuppede jeg en morfar på sofaen…dejligt!! Det gentog sig indtil torsdag morgen…
    Min mand var ved at gå ud af sit gode skind…totalt Tiger i bur, jeg synes han var noget utålmodig. Det gik jo lige så godt!
    Nå men torsdag morgen fik vi at vide af gyn overlæge, at nu havde vi vist været tålmodige nok…så torsdag aften prikkede de hul på vandet. Hvornår fødte jeg??? Jamen nytårsaften på terminsdatoen….jow jow!!

    1. Ha ha, pokkers! Til gengæld er der altid fest og farver på dit barns fødselsdag – det har jeg altid været lidt misundelig på dem der er født nytårsaften, over.