JordemoderOnsdag – om hvad der sker med moderkagen

Skærmbillede 2016-05-17 kl. 12.29.49

Siden den sidste del af den for nyligt overståede fødselsføljeton har en hel del spurgt ind til hvad der sker med moderkagen efter fødslen og hvis den sidder fast, som kvinden i førnævnte fødselsberetning oplevede. Jeg har derfor i dag forsøgt mig med at skabe et overblik over, hvad den gør, hvorfor den skal ud og hvad der sker, hvis den ikke kommer ud af sig selv.

I videoen glemmer jeg dog en vigtig detalje – akupunktur, som også kan anvendes til at få moderkagen til at løsne sig. Mine videoer er altid 100% improviserede og first takes, så jeg håber at I kan bære over med min glemsomhed 🙂

Resume af videoen

Efter fødslen er det vigtigt at moderkagen kommer ud af livmoderen. I graviditeten har moderkagen fungeret som “mellemled” imellem mor og baby og det er altså via den barnet får al sin næring, ligesom det også er igennem den, barnet kan komme af med sine affaldsstoffer, men efter fødslen er den altså ikke længere bevendt og skal derfor ud.

Oftest kommer moderkagen ud af sig selv – eller med let hjælp fra jordemoderen – men af og til sidder den mere eller mindre fast. Nogle gange kan man hjælpe den ud, ved at kvinden kommer op at sidde på hug eller ved at kvinden får tømt blæren. Man kan også give noget medicin som fremprovokerer løsningen af moderkagen.

Nogle gange er det dog nødvendigt at fjerne moderkagen manuelt, som betyder at en læge fører hånden ind i livmoderen og snørkler den fri, alt imens kvinden er bedøvet, vel at mærke.

Er der nogen af jer der har oplevet at have fastsiddende moderkage? Hvad er jeres erfaringer?

Skriv din kommentar

Kommentarer (39)

  1. Godmorgen
    Jeg har 3 børn. Med det midterste barn sidse fødte jeg hurtigt men moderkagen sad fast… Jer havde mange presseveer, men ingenting skete, bagvagten blev tilkaldt og pludselig kunne jeg mærke et smæld og så begyndte jeg at bløde kraftigt.
    Jeg kom hurtigt op på OP og her lå jeg så i narkose i 4 timer hvor de kæmpede for at få livmoderen til at trække sig sammen. Det lykkedes efter 4 timer og efter jeg havde mistet 4 liter blod…!! Jeg vågnede op med blå mærker på maven efter jordemoderen havde forsøgt at stimulerer livmoderen udefra… Puh ha det var en hård omgang. Fødsler er ikke til at forudse vel?
    Kh Betina

  2. Efter fødslen af mit første barn ville moderkagen bare ikke ud. Lægen pressede på maven rigtig hårdt og jordemoderen hev i navlestrengen i lang tid. Til sidst gav moderkagen efter, hvilket resulterede i at den var gået godt og grundig i stykker. Lægen mente alt var ude, men efter nogle dage fik jeg høj feber, og måtte til udskrabning hos egen læge og have antibiotika mod infektion i livmoderen. Ikke sjovt, efter et hårdt fødselsforløb og mange smerter efterfølgende.

    1. Øv hvor ærgeligt! Så havde det næsten været bedre at være kommet på OP til en udskrabning, så du havde sluppet for dit sygdomsforløb.

  3. Moderkagen sad fast ved fødslen af begge mine børn.

    Ved den første var jeg helt i chock – anede slet ikke at sådan noget kunne ske. Da jeg blev kørt på OP kort efter fødslen, følte jeg mig i flere år efter snydt for den der særlige, magiske oplevelse – at ligge med sin nyfødte på brystet i timevis, mens man sammen med sin elskede beundrer vidunderet.
    I stedet blev jeg rullet væk, moderkagen fjernet under rygmarvsbedøvelse og derefter timer på opvågningen, før jeg endelig kunne få mit barn.

    Min mand følte det også som et kæmpe chock, at blive efterladt helt alene med det lille menneske, uden at vide hvad der skete.

    Jeg mistede 1500 ml blod, og måtte efter 3 dage have blodtransfusion fordi jeg var helt afkræftet og svag. Det var ikke lige den start vi havde drømt om.

    Med andet barn var jeg heldigvis forberedt på at det ville ske igen, så der gik det nemmere. Jeg mistede heller ikke lige så meget blod, hvilket også gjorde det hele nemmere.

    1. Det lyder sørme også som en barsk omgang – især første gang. Det glæder mig dog at læse, at din oplevelse var bedre 2. gang 🙂

  4. Jeg opdagede slet ikke at min moderkage kom ud!
    Jeg troede faktisk at man altid skulle presse for at den kom ud, men den må være kommet af sig selv eller også har jordemoderen rykket den ud 🙂

    1. Sådan er det faktisk rimeligt ofte. De “glider” tit bare ud, uden så meget postyr 🙂

  5. Ved min første fødsel som var en hjemmefødsel ville moderkagen ikke komme ud.
    Der blev forsøgt flere ting uden held og til sidst blev jeg henter af en ambulance og båret i guldstol ned fra 2. sal og kørt på sygehuset.
    Min veninde som var med til fødslen tog med sammen med min baby.
    Da jeg kom på sygehuset havde jeg slemme presseveer pga moderkagen, og som jeg husker det tog det en evighed at optage journal osv inden jeg kom til operation.
    En virkelig dårlig afslutning på en hyggelig hjemmefødsel.
    Bagefter fik jeg at vide at da de ville fjerne moderkagen havde den løsnet sig og gled selv ud.
    Med til min fødsel var min egen læge og en ny, grøn men sød jordemoder. Det var hendes første hjemmefødsel.
    6 år senere fødte jeg mit sidste barn også hjemme. Da var hun tilfældigvis også min jordemoder, men nu var hun erfaren og selvsikker😀

    1. Øv hvor ærgeligt at din første fødsel skulle ende på sygehuset – til jordemoderens forsvar er det dog altid bedre at overflytte, hvis hun er i tvivl – det kan hurtigt gå galt, hvis jordemoderen ikke er på dupperne 🙂

  6. Nu føler jeg mig helt heldig, fordi moderkagen kom ud som den skulle, da jeg fødte min søn 🙂

  7. Ved min fødsel sad moderkagen godt og grundigt fast, og ingenting hjalp: Hård massage på maven, at sidde i hug osv.
    Jeg var ret træt og ligeglad og forsøgte at koncentrere mig om min søde baby, men efter en time måtte jeg op på operationsgangen og have taget den ud manuelt.
    Selve den oplevelse var ikke i sig selv så skræmmende. Selvfølgelig var det lidt underligt, at nogen havde en arm oppe i mig, men jeg kunne ikke rigtigt mærke det. De blev ved i evigheder, indtil jeg fik pippet lidt om, at der muligvis kunne være arvæv fra en tidligere operation, hvor jeg fik fjernet en muskelknude i livmoderen – og så stoppede de, tilfredse med den besked.
    Men jeg synes, det var svært, at jeg måtte efterlade min nyfødte hos min kæreste, så vi ikke fik lov at dele de første timer som familie. Det kan jeg stadig godt blive ked af at tænke på.

    1. Det forstår jeg godt har været svært. Adskillelsen fra éns nyfødte er jo ulidelig. Heldigvis er jeg sikker på at din kæreste og din baby har fået et ekstra godt bånd på grund af oplevelsen og et par timer sammen, bare de to <3

  8. Da jeg fødte min første søn tog det lidt tid før moderkagen kom ud – jeg husker det mest som, at jeg ikke orkede at presse bare én gang til (jeg havde presseveer i knap 4 timer) men ud kom den og blev undersøgt. Jordemoderen var i tvivl om hvorvidt den var kommet hel ud og fik derfor en “second opinion”, hvor de begge stod og nærstuderede den kæmpe blodige klump 🙂

    Omtrent 6 uger efter fødslen synes jeg det gik nedaf med min mælkeproduktion til trods for, at jeg havde en søn, som ofte ville ammes (kolikbarn) jeg blev ved med at lægge ham til og endte med at supplere lidt med mme.

    En uges tid efter – dvs. 7 uger efter fødslen, var jeg på besøg hos mine forældre og mens jeg ammede kunne jeg pludselig mærke, at blodet nærmest begyndte at flyde, så jeg skyndte mig – med barn påhægtet brystet, ud på toilettet og så havde var der ellers blod udover det hele. Deres badeværelse lignede en slagtehus med blod og koagler.

    Min søn skreg, da han jo ikke kunne forstå, hvad der skete & han jo bare ville spise færdig.

    Vi ringede efter en ambulance og på hospitalet fik jeg en udskrabning. Desværre kunne de ikke få det sidste stykke ud, men turde heller ikke blive ved, da min livmoder stadig var meget blød og de frygtede at stikke hul i den.

    Jeg stoppede med at bløde, men min mælkeproduktion kunne ikke længere følge med, så vi fortsatte med at supplere op med mme.

    En dum oplevelse, men ikke noget, der sidenhen har afholdt mig fra at få endnu et barn <3

    1. Pyh, det må have været voldsomt… Godt du var et sted, hvor du kunne få hjælp med det samme <3

    2. Åh, det gør mig helt ked af at læse din oplevelse og jeres frygt for at du var ved at miste livet. Pyha…
      Jeg håber selvfølgelig, med disse videoer, at kunne udbrede kendskabet bare en lillesmule 🙂

  9. Ved fødslen af min første søn, så moderkagen hel og fin ud, efter jeg let og ubesværet pressede den ud. Det viste sig dog, at der stadig sag et stykke tilbage, hvilket bevirkede at jeg blødte og blødte. Jeg endte på operationsbordet i fuld narkose fordi de havde travlt med at få det fjernet (skulle jo helst have blødningen stoppet)
    Jeg var dengang ikke bekendt med, at det faktisk er noget der sker ind i mellem, og blev derfor rigtig bange da de bad min mand holde vores søn, lagde drop og løb afsted med mig mens en jordemoder holdt på min livmoder udefra, for at prøve forhindre alt for meget blodtab.
    Min mand troede jeg var ved at miste livet – det troede jeg også selv – og han sad med det lille nyfødte væsen og den største frygt han nogensinde havde mødt.
    Jeg ville ønske informationerne om, hvad der også kan ske, var bedre. Så havde det måske ikke virket helt så voldsomt eller ekstremt, som jeg oplevede det.
    Dog har jeg siden fået endnu en søn, helt ukompliceret, med stor støtte fra jordemoderen.

  10. Jeg fik nu ingen bedøvelse da jeg fik min moderkage fjernet manuelt. Det var bestemt ingen rar oplevelse…. Der stod tre og holdt mig og alligevel lykkedes det mig at rykke mig fra den ene ende af sengen til den anden. En oplevelse jeg gerne havde været foruden mens den stod på, men bagefter var jeg glad for at jeg ikke havde været nødt til at være adskilt fra min datter og mand

    1. Jeg forstår virkelig godt lettelsen over at kunne blive sammen med din datter og din mand – selvom det lyder liiidt voldsomt, uden bedøvelse.

  11. Jrg oplevede at først 2 1/2 uge efter jeg havde født at jeg pludselig en aften fik styrt blødninger hjemme. Afsted det gik til sygehuset uvis om hvad der skete. Det viste sig at der sad et stykke tilbage af moderkagen, trods det at min jordemoder havde sagt at den så fin ud. 😩
    Skulle have det fjernet dagen efter, fik styrtblødninger igen under op. Vågnede og havde det perfekt og tænkte “nu kan jeg snart komme hjem. Men næe nej, et par timer efter skulle jeg tisse. Troede jeg. Rejste mig og ud væltede det med blod. Det var så voldsomt at de var ved at snakke om en ny operation, pga min livmoder simpelthen ikke ville trække sig sammen, og det skulle gøres manuelt. I værste fald kunne de blive nødt til at fjerne den. 😢
    Heldigvis gik de stoppet blødningen og min livmoder begyndte at trække sig sammen. Men, ja tro det eller lad være, så fik jeg lige en kæmpe infektion oven i hatten. Så lå med drop i begge hænder. Og fik to poser blod.
    Så hvad der skulle ha været en simpel operation blev til 5 dages indlæggelse og slut punktet for min amning af min søn.
    Flere børn til mig??? Jeg tror det ikke desværre. Troede jeg skulle dø og aldrig skulle se min elskede søn vokse op.

    1. Ej nej nej, sikke dog en oplevelse. Jeg håber virkelig at du har haft mulighed for at snakke det igennem med en jordemoder og en læge fra dit fødested. Kram til dig <3

  12. Hej Cana.
    Jeg skal føde hjemme, men den del med moderkagen skræmmer mig lidt. Hvad er der mulighed for at gøre hjemme, hvis den sidder fast og hvor længe har man til at få den ud? Tænker på hvor akut det kan blive?

    1. Hej Cecilie,
      Der er masser af ting at gøre hjemme 🙂 Det at moderkagen sidder “fast” er i sig selv ikke spor farligt og man siger normalt at moderkagen helst skal være ude indenfor 1 time. Hvis ikke moderkagen kommer ud af sig selv, vil man blive overflyttet til hospital.
      Det er kun kritisk hvis man begynder at bløde voldsomt. I så fald vil jordemoderen ringe efter en ambulance og forsøge at standse blødningen.

  13. Mit vand gik i 32+3 og jeg fik ve-stop og lungemodner. Der var totalt ro på og jeg blev sat i gang i 34+0. Min datter blev født ved en lyn-fødsel i 34+1 – fra første ve til hun var ude gik der ca 4 timer. Vi vidste min kæreste skulle af sted til neonatal med vores datter, og jeg ville følge efter når moderkagen var ude. Det var midt i vagtskifte og fødselslægen vurderede at jeg godt kunne blive liggende, da jeg blødte meget lidt. Men ALT blev prøvet, triple-ve-drop, akupunktur (AV!), brystvorte-massage, pres på maven og en masse rykken og hiven i navlesnoren. Og intet skete – lige indtil navlesnoren blev rykket af helt oppe ved moderkagen og så var det som at tænde for en vandhane. Af sted til OP, men en jordmoder nærmest siddende ovenpå min mave. På vej ind på OP bliver der råbt, det haster hun skal have fjernet livmoderen!!! Øh what!?? Jeg får sagt, argh, er det ikke bare moderkagen der skal ud? Alle kigger undrende på mig og så udbryder jordmoderen pludselig: Gud jo! Der var du da kvik.
    Rygmarvsbedøvelse og så ellers manuel fjernelse. Der var blod overalt! “Hold da op hun bløder” og “Hov, der er også en balje herover”, er to sætninger jeg tydelig husker… Da man skulle forsøge at finde ud af hvor meget jeg havde mistet estimerede man 750 ml for lidt. Pga strømafbrydelse havde man ikke fået noteret de 750 ml jeg havde mistet oppe på stuen.
    Der var nu gået 3 timer siden min datter blev født, og jeg bliver kørt op til opvågning på fødestuen. Tænderne klapre i munden på mig, og jeg kan slet ikke få varmen på trods af det var en af de varmeste sommerdage i 2014.
    Min kæreste kommer op – og ja, ham havde de så glemt at informere om hvad der skete. Så efter han havde siddet på neonatal i knap 2 timer, uden mig, gik han op på fødegangen – for så at finde en tom (udover min taske) fødestue. Han fik så fat i en jordmoder, og efter lidt søgen frem og tilbage kunne de så fortælle jeg var røget på OP. Heldigvis er han ikke nem at slå ud af kurs, så han tog det meget roligt.
    I alt 6 timer efter fødslen blev jeg endelig genforenet med min fine lille pige. Først om aftenen, da jeg stadig ikke kunne så meget som sidde op uden at besvime, fik de taget min blodprocent. Den var et pænt stykke under 4, så jeg fik to portioner blod. Men det gik ud over min mælkeproduktion, da min krop fokuserede på at producere blod frem for mælk. Så det var nogle hårde, seje uger på Ammeborgen, før vi endelig kom hjem. Men min stædighed, intensiv udmalkning (7xdagligt) og hvidtøl gjorde at mælkeproduktionen kom i gang ca 8 uger efter fødslen (2 uger efter termin). Nu er jeg i 31+3 og krydser fingre for alt går godt denne gang 🙂

    1. Kæææft hvor er du sej, man!!! Jeg er sikker på at du vil få en helt anden – og meget bedre – oplevelse denne gang. Pøj pøj 😀

  14. Jeg er så en af dem der laver en bi-kage 😁😁 Den blev ikke ved 1. fødsel opdaget og jeg gik i 3 uger og var meget syg og ved indlæggelse 3 uger efter havde jeg en blodprocent på 3,7. Det var en virkelig hård start som 1. gangs mor og lavede ikke andet end at sove. 2, gang var de så ObS på mine moderkager ved AKS..

    1. Åh gud nej, dog. Godt de var opmærksomme på det anden gang. Du må jo have været fuldstændigt færdig ovenpå 3 uger med en slatten blodprocent OG en nyfødt, første gang..

  15. Efter fødslen af min søn, sagde jm at hun lige ville trække moderkagen ud, men navlestrengen knækkede. Jeg blev bedt om at trække 5 gode hiv af lattergassen, det gjorde jeg. Jeg havde en fest og var i vældigt humør, mens lægen havde hånden oppe og tog moderkagen ud. Jeg var heldig, jeg mærkede ingenting, andet end det blop det gav i maven, da den løsnedes.

  16. Arbejder du slet ikk som jordemor mere og hvis ikke hvorfor ikk? Måske du har skrevet det et sted jeg er ret nysgerrig! 🙂 virkeligt fedt indlæg!

    1. Nej, det gør jeg ikke. Faktisk har jeg ikke arbejdet som jordemoder på hospital i 3,5 år 🙂

    1. Hmm, den skal jeg lige gruble over, og jeg vil vildt gerne tale lidt om det i en video på et tidspunkt 🙂

  17. Da jeg fødte min engle dreng Sankt Hans aften, sidste år. Ville moderkagen(erne!) ikke komme med ud. Jeg skulle derfor op på operation bordet, da lokalbedøvelsen ikke ville virke, endte jeg i fuld narkose. Da jeg vågnede op, på opvågningen. Kunne jeg mærke at jeg blødte forneden og ikke kun en lille smule, vi snakker hvert host eller andet, flød der blod ud.
    Blev scannet og lægen havde ikke fået det hele med ud, skal sige at jeg havde to moderkager, så der havde nok været en del. Så på operation bordet igen, fuld narkose og så fik de det hele med. Dog havde jeg mistet så meget blod, at jeg skulle have noget blod. Så på 24 timer, mistede jeg min søn, to operationer og fik en omgang blod, ikke det bedste døgn i mit liv.

  18. Da jeg fik mit 2. barn for 10 år siden, ville moderkagen ikke ud. Jeg blødte ikke meget (tror jeg), så de gav sig god tid og bøvlede rundt med mig i mindst en times tid, tror jeg; akupunktur prøvede jeg også. Da alle forsøg ikke resulterede i moderkage; kom lægen. De stak mig masken, mens lægen tog meget lange hansker på. De spurgte; om jeg var med på dette forsøg og informerede, at jeg skulle i narkose, hvis det ikke virkede. Så fik jeg besked på at suge godt i masken – og jeg tænkte, at så højt kunne de sørme også godt have skruet op for gassen under fødslen. Jeg følte mig som en ko, med den der lægearm i mit underliv. Det føltes som en lang, intens prrsseve og jeg brølede som en gal ko. Men ud kom moderkagen. Jeg var så tilfreds med den fødsel. Det gik hurtigt, men da den mindede meget om den første fødsel (hvor jeg skreg fra start til slut), var jeg denne gang med og fornemmede, hvor langt, jeg var. Bagefter betød det der moderkage mellemværende ikke så meget.

  19. Ja selvom opslaget er gammelt, kommentere jeg alligevel.
    Jeg venter nemlig mit 4 barn. Har vi alle 3 fødsler haft svært ved at slippe moderkagen. De første 2 gange lykkes det dog efter 1 time. 3 gang røg jeg på OP foedi de mente der stadig sad en rest. Desværre oplevede jeg at vågne under narkosen, kunne ikke trække vejret og blev bange, indtil jeg hørte lægen sige “hun vågner”, jeg er sygeplejerske, så det slog mig hvorfor jeg ikke kunne trække vejret. Så sov jeg med det samme igen.
    De for talte alt var ude og se ikke rigtig gjorde noget.

    Jeg har ingen af gangene frygtet fødslen men det gør jeg her 4 gang, eller jeg er nok nærmere nervøs.
    Alle gange har jeg mistet omkring 1000-1500 ml blod og været vanvittig træt bagefter. Faktisk I flere uger.
    Kunne så godt tænke mig at den moderkage bare glider ud denne gang ?

    Skal snart til JM og vil helt klart blive et af mit fokus områder for at få en god fødsel. ?