Jeg tænker på… #2

… Hvor vildt det er, at jeg faktisk hverken har spist slik eller kage i tre døgn. Okay, jeg spiste to kinder maxi i aftes, men de blev serveret på en restaurant, så det tæller ligesom ikke rigtigt, vel?

… At flere restauranter burde servere kinder-chokolade efter maden.

… Om jeg ikke godt kan pletreparere min neglelak for fjerde gang denne uge. Jeg har glemt at få neglelakfjerne med på min rejse og jeg magter ikke at skulle ud at spørge efter den slags, på græsk.

… At jeg nok burde have brugt lidt flere hjerneceller på at pakke min kuffert, nu hvor jeg også har glemt mit badetøj.

… Om jeg rent faktisk lignede Beyonce på dansegulvet i nat, eller om det bare var noget jeg bildte mig ind.

… Hvor mange Gin&Tonics jeg mon drak i går.

… Kaffe.

… Hvordan pokker jeg skal snige mig udenom den fest jeg kan høre at flere af de andre jeg rejser med, pønser på til i aften.

… Om jeg måske alligevel ikke gerne vil holde fest. Det er trods alt en menneskealder siden jeg har drukket alkohol to dage i træk.

… Hvad menneskealder i øvrigt er for et mærkeligt udtryk. Jeg mener, mennesker findes jo for fa’en i alle aldre. Den menneskealder jeg hentyder til ovenfor er for eksempel meget lig min Jens’ menneskealder.

… Hvorfor man egentlig kun kan købe ordentlige lakridser i Danmark.

… Hvor længe der mon går, før jeg bliver gråhåret. Eller kronisk skeløjet, hvis jeg bliver ved med at kigge på de grå hår jeg faktisk har.

… Kaffe.

image

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. I mine yngre dage. Sådan for 15 års tid siden. Var der et trick med at fjerne neglelak med neglelak.
    Oftest brugte vi klar neglelak. Et godt tykt lag på det gamle og efter 2-3 sekunder tørre af med køkkenrulle eller lignende. Om det virker stadig og med andet end klar neglelak… aner jeg ikke.
    Der er jo chance for at det virkede enten forside det var meget billig neglelak vi brugte eller måske var indeholder anderledes end i dag.

    1. Ejj hvor skægt! Det husker jeg faktisk også…. Det blev dog alligevel til (endnu) en pletreparation 😀