Det er simpelthen for dumt, at smække med døren

image

Endnu engang raser den som en anden “Egon” i november; debatten om unge kvinders ret til sterilisation.

Jeg synes det er dejligt at vi lever i et samfund hvor vi hver især har retten til at bestemme over vores egen krop og jeg er lykkelig for, at det for eksempel hverken er ulovligt at få foretaget en abort eller sågar at lade sig sterilisere.

Til gengæld så synes jeg det er en smule dumt. Sterilisation, altså.

For mig at se er det at smække så hårdt og grundigt med en dør, som man – i hvert fald hvis man endnu ikke har børn – ikke ved hvad der gemmer sig bag.

Jeg har fuld respekt for de kvinder der vælger at råbe højt allerede fra starten af 20’erne om, at de ikke ønsker at få børn, selvom jeg på sin vis kan have svært ved at tro på at nogen virkelig kan være så determinerede – ja, ligefrem fremtidssynske – at de kan vide 100% med sig selv, at de aldrig kommer til at få lysten til at få børn.  På samme måde har jeg selvfølgelig stadig fuld respekt for de samme kvinder 15 år senere – uanset om de har ændret mening eller ej.

Bare fordi jeg selv er typen der smider om mig med klicheer som at “jeg vidste ikke hvad ubetinget kærlighed var, før jeg fik børn” så er jeg samtidig ikke så blåøjet, at jeg tror at livet med børn er fedt for alle.

Undersøgelser viser, at man ikke bliver mere lykkelig af at få børn og jeg forstår sagtens, når nogen i løbet af livet aldrig kommer til at få lysten eller behovet for at få børn. Fair nok.

Til gengæld så fatter jeg simpelthen ikke når unge kvinder (eller mænd for den sags skyld) vælger at smække så vederstyggeligt hårdt med den dør der hedder “familieliv” og lader sig sterilisere, frem for “bare” at anvende noget af al den enormt effektive prævention der findes på markedet.

Jeg kunne forstå hvis det var et spørgsmål om “enten beholder du adgangen i æggelederne og får børn eller også bliver du steriliseret og får ikke børn”, men sådan er det jo ikke. Man kan sagtens leve et helt liv med fuldt ud funktionelle æggeledere, uden at blive gravid, hvis bare man beskytter sig mod graviditeten på anden vis. Mest oplagt er selvfølgelig afholdenhed, men jeg formoder at et liv uden børn, trods alt indeholder en del sex og i så fald nævner jeg i flæng, kondomer, p-piller, p-stav, p-ring,  kobberspiral og hormonspiral som værende temmeligt sikre præventionsformer; sidstnævnte især.

I og for sig er det selvfølgelig beundringsværdigt når unge kvinder kan være så stålsatte på deres drømme for fremtiden, at de ønsker at sikre sig et liv uden børn, men ligefrem at afskære sig selv muligheden for nogensinde at ændre mening, synes jeg er meget drastisk. Jeg mener, jeg havde for eksempel aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle leve af at sidde bag en computerskærm store dele af min dag, da jeg gik på jordemoderuddannelsen i mine tidligste 20’ere, men tilfældigheder og en uventet udvikling i mit liv, fik drejet tingene i den retning og nu sidder jeg her. Lykkelig for at jeg kunne ændre mening.

Selvfølgelig kan man ikke direkte sammenligne mit karriereskift med til- eller fravalget af børn, men derfor har det dog altid – i hvert fald for mig – været en god idé at lade sine muligheder i livet stå åbne, frem for at begrænse sig, medmindre man er tvunget til det.

Vi har som kvinder i Danmark det kæmpestore privilegium at vi er i vores gode ret til både at beskytte os imod graviditet og at afbryde en uønsket graviditet og jeg forstår ærligt talt ikke behovet for at smække med dørene og begrænse sine fremtidsmuligheder i en så høj grad, som man gør, ved at lade sig sterilisere, frem for bare at beskytte sig og se tiden an.

Måske får man børn, måske gør man ikke. Begge dele er lige fint, men der ér sgu da ingen grund til at afskære sig muligheden, før man overhovedet har nået gennemsnitsalderen for førstegangsfødende. Mindst.

Skriv din kommentar

Kommentarer (30)

  1. Jeg er meget enig! Og tænker måske lidt, at det ligefrem er synd for de piger som vælger denne løsning(måske for at cementerer deres holdning) for det gør det godt nok besværligt for dem, hvis de engang oplever at få andre følelser for moderskabet. Alt held og lykke til dem der vælger det. Jeg håber inderligt ikke at de fortryder …

  2. På min 25 års fødselsdag var jeg såå langt fra tanken om lænken “mand og barn”. Konceptet med karriere og venner var fantastisk inkl. uforpligtende …. og sådan havde jeg haft det siden 16 års alderen. 3 mdr. efter min 25 års møder jeg Lars.. og hele verden skifter fokus…
    2 skønne voksne piger og et dejligt ægteskab fortæller mig at vi heldigvis ikke ved hvad næste gadehjørne tilbyder og det vil da være dumt at afskære sig fra nye oplevelser og livsglæde 🙂
    Nyd livet❤

  3. Uh nu får jeg nok hug 🙂 Jeg ved jeg ikke skal have børn, har sagt det siden 15års alderen. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke ret meget om børn. Og slet slet ikke små børn! Tilgengæld hodle jr gutrolig emget af de unger som nu er kommet i omgangskredsen. Giver de mig lyst til at få barn selv? HELL NO! Selvom jeg nu er 26 snart 27år. Så jo jeg overvejer også at blive steriliseret, og har overvejet det en del år, men ikke gjort noget ved det, fordi der har været andre ting at se til.

    Derudover er vi også nogle som ikke kan tåle div. præparater. Jeg selv får medicin som ikke fungerer med eks. P-piller.

    Derudover oplever nogle ubehageligheder ved andre. Så lad vær at være så fordømmende overfor andre mennesker, som foretrækker et liv uden bleskift, amining og strækmærker!

    1. Kære S, jeg håber virkelig ikke du læser det som at jeg er fordømmende overfor mennesker, som vælger børn fra! Det er i hvert fald ingenlunde min hensigt!
      Jeg forstår godt at livet med børn ikke er for alle og det respekterer jeg selvfølgelig til fulde. Jeg forstår simpelthen bare ikke at nogen kan have et ønske om komplet at afskære sig muligheden, for mig bekendt findes der ikke nogen som kan spå om fremtiden 🙂

      1. Jeg er 25 år, vil ikke have børn, og ved virkelig ikke hvad jeg skal tænke om det hele. Jeg tror ikke selv jeg vil steriliseres, men det er mere fordi jeg ikke kan lide ideen om operationen. Jeg synes at 25 år var en fin aldersgrænse, så forstår ikke hvorfor man har sænket den. Men jeg jeg synes ikke nødvendigvis man behøver at være i 30’erne for at kunne vurdere hvad man vil – og ikke vil 🙂

        1. Jeg er helt enig med dig i at det er svært at vurdere hvor grænsen går. For mig at se handler det ikke så meget om at vi skal lovgive, for jeg er for så vidt enig i, at det skal være muligt at lade sig sterilisere fra man er myndig, men jeg forstår simpelthen ikke bevæggrunden for at velfungerende unge kvinder gør det. Fair nok, hvis man som du ikke vil have børn, men jeg forstår ikke, hvorfor man skulle ønske at undergå en operation for at sikre sig imod det 🙂

          1. Altså, det, der kunne få mig til at gøre det er, at jeg så kunne stoppe med at fylde mig selv med kunstige hormoner, der netop gør, at jeg ikke risikerer at blive gravid. Jeg ved godt, at jeg ville elske barnet, hvis jeg blev gravid, men for at være ærlig, så ville det ødelægge alle mine planer og drømme for mit liv, hvis jeg fik et barn. De er simpelthen ikke en del af det, jeg vil med mit liv. Så hvis man er så sikker, som man nu kan blive, så synes jeg egentlig det er fint man gør det, så man slipper for at fortsætte på p-piller, hormonspiral eller lignende.

  4. Jeg er helt enig i at det virker drastisk at normaltfungerende kvinder lader sig sterilisere, men lad mig komme med et scenarie der måske kan ændre holdningen en smule. Jeg har en bekendt som har en række diagnoser bla. angst, depression, ADHD, gigt og er generelt dårligt socialt fungerende. Desuden er hun førtidspensionist (34 år gammel), og der er ingen udsigt til at hun i fremtiden får et mere “normalt” liv. Hun har meldt ud at hun gerne vil steriliseres, fordi hun udemærket er klar over at hun aldrig vil blive i stand til at give et barn en tryg og stabil barndom. Jeg tager virkelig hatten af for hendes selvindsigt. Jeg tror de fleste der kender hende vil være enig i at det ikke ville være en god ide for hende at få børn. Hun ønsker sterilisation, fordi på trods af alverdens prævention kan uheldet være ude, og noget af det værste hun kunne forestille sig ville være at få en abort. Jeg håber dette kan tilføre en ekstra dimension til debatten😊

    1. Jeg er selvfølgelig fuldstændigt enig i, at det er en helt anden snak, når der kan sås tvivl om forældreevnen, både i forhold til fysiske og psykiske forhold hos kvinden 🙂
      I de tilfælde tænker jeg faktisk nærmere at mit indlæg skal læses med modsat fortegn. I “gamle dage” foretog man tvangssterilisation af de kvinder man ikke anså som værende “gode nok” af varierende årsager og dét var fandeme frygteligt! Til gengæld synes jeg det er flot hvis en sindslidende kvinde, fx efter samtaleterapi med en psykolog, erkender at hun (formentlig) ikke vil være i stand til at varetage et barn og derefter vælger at lade sig sterilisere.
      For mig at se er der dog milevid forskel.

  5. Jeg er så enig – og så alligevel kun til en vis grænse. Jeg har aldrig selv været i tvivl om, at jeg skulle have børn, og har i dag tre dejlige børn. Selv nu vil jeg ikke steriliseres, selvom jeg ikke skal have flere børn. Men jeg kan godt tåle et hormonspiral – og det er absolut ikke alle, der kan tåle – eller har lyst til at fylde kroppen med – hormoner. Og det har jeg al mulig respekt for. I et fast parforhold synes jeg ikke, kondom er holdbart, og jef har hørt mange dårlige historier om kobberspiral. Derfor kan jeg godt se, hvorfor nogen vil vælge sterilisation som alternativ, selvom jeg ikke vil. Og jo, mange ved ikke, om de fortryder – men det er jo heldigvis deres valg, og hvis man vitterligt ikke ønsker børn, så skal man også sørge for at beskytte sig på en eller anden måde.

    1. Det er et virkelig godt argument – også selvom det ikke får mig til at forstå hvordan nogen kan være så skråsikre at de tør lade sig sterilisere, men det sætter klart et godt perspektiv 🙂 Tak for det!

  6. Jeg er enig med dig i, at det er en drastisk beslutning, men for søren, hvor synes jeg også, at det er vildt ulækkert, at vi ukritisk fylder os med hormoner mere eller mindre hele livet igennem, først for at undgå en graviditet og bagefter for at afhjælpe gener efter overgangsalderen. Jeg synes slet ikke, at prævention er uproblematisk, tværtimod, så jeg kan egentlig godt forstå det, hvis man vælger sterilisation. Men ja, det er en drastisk ting at gøre, men det kan jo så også lade sig gøre at få det “lappet sammen” igen og blive gravid med hjælp.

    1. Jeg er helt enig med dig i at vi selvfølgelig skal være kritiske overfor “hvad vi propper os med” – derfor synes jeg, som fagperson og som kvinde, at spiral, både kobber og hormon, er gode alternativer.
      Du har ret i at det kan lade sig gøre at “blive lappet sammen” med altså kun for cirka halvdelen af dem der forsøger.

  7. I dagens Danmark ville de færreste sig sig imod at en 18-20 årig fik en abort – fordi det er fair nok at tænke på uddannelse og tage resten senere.

    Derfor synes jeg det er urimeligt at gøre sig herre over/meningsdannende om hvorvidt sterilisation er det rigtige.

    En kvindes krop er hendes krop – den dur åbenbart kun når man følger den i forhold til samfundets normer?

    40 % fortryder det, ja ja – men der er sikkert også nogle der fortryder aborten.

    Det må være den enkelte kvindes valg hvilke døre hun vil lukke.

    1. Jeg er ikke sikker på om jeg forstår din argumentation, men du har selvfølgelig ret i – som jeg også skriver i indlægget – at det er dejligt at vi alle har retten til at bestemme over vores egen krop.
      Jeg er ikke ude på at dømme nogen, men jeg tillader mig at stille mig (meget!) uforstående og kritisk overfor sterilisation af unge, velfungerende kvinder 🙂

  8. Åh, den er svær.. Jeg må indrømme at jeg lidt har et ben i begge lejre, fordi:
    1, det er hvert menneskes ret at bestemme om de vil have børn eller ej, og også at bestemme over sin egen krop. Kvinder i den vestlige verden kan heldigvis styre om de vil beholde barnet, såfremt de bliver gravide. Mænd er ikke lige så priviligerede – hertil kommer måske “juridisk abort” på sigt, så man ikke kan “snydes til” at blive far. Det er en helt anden debat.
    2: Vi er som naturen har skabt os. Jeg kan ikke lade være at tænke på at der er et voldsomt valg at vælge kirurgi for at udelukke at få børn.

    Og så igen.
    Jeg har 2 dejlige unger og en dejlig mand. Vi kæmpede for at få vores datter i flere år (jeg har PCOS) og vores søn kom bare dumpende ind i min livmoder før vi overhovedet nåede at øve os. Nu er planen at vi ikke vil have flere børn, men hvad så med prævention? Jeg har forøget risiko for kræft og blodpropper, så medicinsk prævention er ikke optimalt. Spiral er en mulighed, men heller ikke helt godt. Hvad vælger man så? For sterilisation, om det så er af mig eller min mand, er så endegyldigt. Egentlig burde det være en nem beslutning, for vi har ikke planer om flere små mirakler. Alligevel trækker vi tiden lidt (hvis nogen skal steriliseres, bliver det min mand), for hvad nu hvis….? Hvornår træffer man beslutningen om at man permanent vil låse en dør og smide nøglen væk? Og hvorfor egentlig træffe den?
    Kondomer er ikke skide romantiske, men de er løsningen for os, indtil vi enten finder prævention jeg kan tage med god samvittighed, eller til vi beslutter os for at min mand skal steriliseres.

  9. Jeg læser ikke nødvendigvis, at du er fordømmende, men hele fortællingen om barnløse kvinder har oftest den samme undertone: det vil de fortryde! Jeg har altid vidst, at jeg ikke ville have børn – jeg synes at børn er søde and all. Men det er bare ikke mig.
    Jeg er træt af debatter som disse. Vi har aldrig debatter om, at 40% af kvinder fortryder deres børn eller “hvad nu hvis hun fortryder, at hun fik børn.” Jeg ville ønske, at den store fortælling om kvinder i stedet for var: de har ret til at gøre, hvad de vil, sammen er de stærke, og de stiller sig ikke til dommer for hvad andre gør/ ikke gør. Jeg respekterer en kvindes ret til at få børn og stiller ikke spørgsmålstegn ved det. Så hvorfor bruger I krudt på om hvorvidt vi andre får børn, lader os sterilisere eller ej?

    1. Det er i hvert fald et knaldgodt perspektiv! Jeg tror dog faktisk, hvis en undersøgelse nogensinde skulle vise at 40% af kvinder fortrød at have fået børn, at det ville skabe væsentligt større debat end dette – jeg tror bare ikke faktum forholder sig sådan 😉
      Du har fuldstændigt ret i, at vi – eller altså jeg – skal blande mig udenom hvad andre gør eller ikke gør, men ærligt talt, så forsøger jeg at stille mig åbent – men meget, meget undrende 🙂

      1. Åh altså. Når overskiften er, at “Det simpelthen er for dumt at smække med døren” og at du længere nede skriver at sterilisation er en smule dumt, set fra dit perspektiv, så har jeg svært ved at se at du stiller dig åbent og undrende over for et modsat synspunkt. Tilmed har du et billede af dig og dit barn som profil på indlægget – du har i den grad positioneret dig i denne debat.Jeg kan egentlig godt forstå at de, der træffer et andet valg opfatter dig som en anelse provokerende i dit stil i dette indlæg.
        Jeg er selv mor til 3, blev gravid som 25-årig og er så glad for mit valg. Samtidig oplever jeg, at der i tiden er så meget kvinde-bashing, hvor vi farer i kødet på hinanden over vores forskellige valg. Tænk engang, nu er vi ved at være et sted hvor vi kan vælge frit (næsten) imellem forskellige liv, og jeg synes faktisk tit de kvinder der vælger livet uden børn skal høre utrolig meget for at vælge det alternativ. Det kan godt være, at du forsøger at lave et åbent debat-indlæg, men der er nogle sproglige og stilistiske ting i indlægget (“dumt” fx – knap så anerkendende, og at du sammenligner dit måske midlertidige karriereskift med et gennegribende og irreversibelt livsvalg) der gør, at du ikke lykkes så godt med det. Der kan jo være mange mange årsager til at vælge en sterilisation, som ikke er nemme at forstå for os, der aldrig ville vælge sådan et indgreb.

  10. Jeg er så enig med personen, der kalder sig D. Jeg har aldrig ville have børn – har aldrig været et sekund i tvivl om min beslutning, og derfor bliver jeg sgu virkelig hidsig, når jeg læser sådan noget her. Det kan godt være det ikke er meningen, men sådan nogle meninger, ligger virkelig meget op til at børn er det vigtigste i livet, og dem der ikke vil have dem, ikke er “rigtige” oven i hovedet/de ved ikke, hvad de selv vil.
    Accepter nu bare at børn ikke er verdens vidundere for alle!

    1. Hvis det er sådan du læser mit indlæg, hvor jeg flere gange skriver at jeg er klar over og respekterer at livet med børn ikke er for alle, så har du altså i dén grad misforstået mit indlæg. Sorry to say, men det ligger milevidt fra sandheden det du skriver og dét vil jeg altså ikke have skudt i skoene.

  11. Nej der er sikkert ikke undersøgelse som viser noget sådant – men hvis der var: så er det ikke min sag med mindre det er en af mine nærmeste som beder om råd.
    Med hensyn til åbent og undrende: du skriver at det er “dumt” to gange hvilket i min optik ikke indbyder til at forstå/bygge bro. Det er dog din holdning og den vil jeg ikke tage fra dig.

  12. Jeg kan ikke svare på din kommentar så derfor kommer det lige her.
    Min kommentar er også til de andre kommentarer under indlægget og som jeg skriver ligger det op til den holdning og ikke direkte det du skriver.
    Det mener jeg pga. den valgte overskrift og også kommentaren om at det er synd for dem (måske for at cementerer deres holdning), der vælger det. Det ligger altså i mit hoved op til at mene, at folk der tager det valg, tager det forkerte valg og af de forkerte grund.

  13. Er det ikke lidt dobbeltmoralsk at sige at man er lykkelig for et samfund hvor alle bestemmer over sin egen krop, og så også at sige at det er ‘dumt’ at blive steriliseret. Du kan vel i princippet være ligeglad? Personligt mener jeg det er farligt og meget forkert at begynde at mene noget om netes så personlige beslutninger. I hvert fald en mening jeg ikke har lyst til at læse i en offentlig blog som denne. Du har haft nogle ret uheldige holdninger på det sidste som er blevet misforstået…. Læser nogle dine meninger igennem inden du lægger dem ud? I så fald kunne det spare dig for en masse misforståelser.

  14. Hej Cana:). Jeg følger din blog fordi den er personlig og ærlig. Synes du har alt ret til at have din egen mening og det ef nok også derfor så mange læser dine indlæg. Du må endelig ikke gå væk fra dette.

  15. Jeg undrer mig over, at mange forstår dit indlæg som om, at et liv kun er værdifuldt med børn. Det skriver du jo netop ikke.
    Dét, du undrer dig over, og som jeg er enig med dig i, er, at man ved at tage et så endegyldigt valg slet ikke kan forestille sig, at livet kan tage alle mulige drejninger, som man ikke havde forventet.

    Det er ikke sikkert, det sker. Måske går man stålsat gennem livet og følger sin plan og sine drømme – men måske gør man ikke. For mig er det en af de mest fantastiske ting ved livet, at man ikke ved, hvor det fører en hen – om man ender med at være storvildtsjæger i Afrika, revisor i Hvidovre eller at have 3 børn er sådan set underordnet, men bare det, at man som 20 årig stadig KAN have til gode at blive overrasket…. Også over sig selv.

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan samfundet i øvrigt er indrettet: Allerede i folkeskolen skal man lægge sig fast på sin fremtidige retning, og vi paces til at vælge rigtigt i første hug. Den mentalitet kan godt give det indtryk, at jo mere man kan planlægge, des bedre. Det er ikke særligt moderne at være åben og lade sig overraske af livet.