Når jeg pynter på virkeligheden

Goooodt så! Jeg skal da lige love for at jeg fik et par rap over nallerne i går, da jeg opfordrede til at vi skulle dele et billede af os selv uden (make up og) filter, fordi jeg synes det er så ærgerligt, hvis vi efterhånden kun “tør” dele os selv med hinanden, når vi er plastrede til i filter. Flere mente at det var dybt paradoksalt, nu hvor jeg lige har fået øjenvippeekstensions og derfor alt andet lige, ligner en lidt forbedret udgave af mig selv. En enkelt mente ligefrem at det, med adskillige udråbstegn i halen, var en ommer.

Well, det synes jeg nu faktisk slet ikke det er. Min tanke var ikke at vi alle absolut skal vise os fra vores allergrimmeste side, men nærmere at vi skulle vise hvordan vi ser ud. Lige nu ser jeg sådan ud, som på billedet fra i går, med flotte lange øjenvipper og pigmentpletter som stadig ikke helt har sluppet, efter min graviditet med Peter, for snart to år siden. Hvis en (anden) kvinde for eksempel aldrig går ud ad døren uden mascara eller optegnede øjenbryn, så synes jeg da det er helt fint at vise netop dét frem. Jeg tænker at det handler om at vi tør vise hvem vi er, som vi fremstår i virkeligheden og i hverdagn. I netto, i børnehaven eller derhjemme. Uden filter.

De sociale medier er nu engang sjovest – synes jeg – hvis de bare er en nogenlunde afspejling af virkeligheden, hvor vi som minimum godt “tør” vise hvordan vi ser ud til dagligt. Det er selvfølgelig helt fint, hvis nogen har det på en helt anden måde og vi har alle vores lyster, men for mig, er det vigtigt at jeg kan få fornemmelsen af ægthed – også selvom nogen skulle finde på at få tykkere øjenvipper, længere hår eller læbestift på læberne 😉

Bær over med mig – jeg er kun et menneske og selvom min indre urkvinde helst både ville gro hår under armene og skæg på overlæben, så vil jeg, når alt kommer til alt, alligevel gerne passe ind i vores samfundsnormer – også når det kommer til skønhed – og i virkeligheden elsker jeg det! Jeg er og bliver en pyntedåse.

Uanset om det var en ommer eller ej, så kommer Faster Dorte i aften og kysser på vores drenge, imens Thomas og jeg skal på date med nogle gode venner og i dén anledning skal jeg love jer for, at jeg planlægger at pynte lidt (mere) på virkeligheden, male lidt på mit fjæs og iføre mig et par høje hæle, så jeg kommer til at være så smoking hot, som mit naturlige jeg overhovedet tillader det. Det er lige før jeg allerede kan mærke dansen suse igennem mine ben og for pokker hvor jeg glæder mig!

P4131879

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Godt brøle! Og du kan også godt få et par udråbstegn med herfra!!! Selvfølgelig er der ikke noget galt i hverken ekstension eller andet. Du havde jo, alt andet lige, en naturlig fremtoning, uden makeup eller filter..!

    Det vil aldrig være muligt at stille alle tilfreds, men håber da stadig, at du kører på med at slå et slag for naturligheden?

    Fortsat god dag, fra en mandlig læser af bloggen, der stadig følger interesseret med! 🙂

    1. Tak for skulderklappet, Rasmus! Og jo, du kan tro jeg stadig vil holde fanen højt i forhold til at mene, at vi alle må være og se ud som vi vil, så længe vi opfører os ordentligt og med respekt overfor hinanden 🙂

      1. Og sådan skal det nemlig være! Respekten for det andet menneske er så vigtigt, uanset om det er et menneske med en blog eller ej.. Bare fordi du står frem, skal du jo ikke punkes for det! 🙂

  2. Haha, jøsses! 😀
    Tænk sig; man kaaan jo også bare lade være med, at deltage i legen, hvis man ikke har lyst. Helt, helt uden at sige noget :p
    Godt, der trods alt er flertal af folk, der kan se det hyggelige, banale over en fælles-temaleg på nettet. Det er jo bare hvad det er.
    Men suk, brodne kar af petitesseryttere, slipper man tydeligvis ikke for, ligemeget hvor man kommer 😀
    – A