JordemoderOnsdag – smerter efter fødslen (efterveer)

Skærmbillede 2016-04-12 kl. 21.32.42

Efter en uges pause er jordemoderonsdag igen oppe at køre og ih, hvor det glæder mig! Der kom en masse gode forslag til emner, som jeg kunne tage op da jeg i sidste uge bød jer op til dans og jeg har i dag derfor valgt at tage fat på et emne, som flere efterspurgte lidt mere viden om: smerter efter fødslen – eller efterveer.

Resume

Mange kvinder ved ikke, at man ofte – hvis ikke altid – er plaget af smerter de første dage efter fødslen. Kvinder der har født vaginalt vil have ondt imellem benene, imens kvinder der har født ved kejsersnit vil have ondt i deres operationssår. Derudover kan nogle også fortsat være plagede af ryg-, lænde- og bækkensmerter, ligesom mange oplever at få smerter i brysterne i forbindelse med etablering af amning.

En del, særligt fleregangsfødende, oplever også efterveer, som er sammentrækninger i livmoderen, der minder om veer. Efterveerne varer typisk i 2-4 dage og kommer spredt i løbet af døgnet, ofte i forbindelse med amning.

Selvom efterveerne gør ondt, hjælper de kroppen med at få livmoderen til at trække sig sammen og gøre sårfladen, det sted hvor moderkagen har siddet inde i livmoderen, mindre. Den proces hjælper kvinden til at bløde mindre og er derfor meget vigtig.

Når man har født, må man gerne tage smertestillende medicin som fx panodil og ipren, efter sædvanlig anvisning.

Har I oplevet efterveer og hvad hjalp jer bedst igennem dem? 

Skriv din kommentar

Kommentarer (30)

  1. Jeg husker efterveerne som det værste ved fødslen (no kidding). HVORFOR havde ingen fortalt mig om dem, da jeg fødte anden gang. Det var jo vandvittigt. Og så kom der ikke engang (endnu) et barn ud af det!

    1. Sådan tror jeg faktisk der er en del der har det – især fordi man ofte ikke kan finde en mening med smerterne – men nu ved du hvorfor 🙂

  2. Jeg husker også efterveerne som rigtig slemme. Hos mig kom de nogenlunde samtidig med, at min nedløbsrefleks blev “aktiveret” ved amning. Jeg havde fastsiddende moderkage og blødte derfor en del ved fødslen, så egentlig fandt jeg det en smule betryggende at mærke sammentrækningerne. Jeg tog det som et tegn på at baby havde rigtig og godt fast i brystet og at min krop godt kunne finde ud af at få livmoderen i orden igen. Og så tog jeg iprener😃

    1. Det er også en virkelig god idé – især fordi efterveerne jo faktisk er muskelsmerter, som varme har en super god lindrende effekt på 🙂

  3. Efterveer er hæsligt og særdeles nitteagtigt efter et kejsersnit.Vejrtrækning var vejen frem for mig.

    1. Årh ja, det lyder fejt! Vejrtrækning er også en virkelig godt redskab – både til veer og til efterveer 🙂

  4. Jeg mærkede ikke rigtigt til efterveer 1. gang, men 2. gang…oh my… Jeg var så heldig, at den jordemoder der kom til min ikke-planlagte hjemmefødsel havde akupunkturnåle i tasken. Godt nok var der kun to nåle i tasken, hun skulle vist ha brugt tre, men de to nåle og to Pamol’er – dét duede sgu!
    Så be’ om akupunktur!! 😉👍🏻

    1. Yes, det er meget effektivt hos de fleste – desværre holder det bare ikke i dagevis, men til de første smerter efter fødslen er det fantastisk 🙂

  5. Har tre skønne drenge. Første gang undgik jeg smertestillende efter fødslen. Anden gang fik jeg Pamol så snart vi kom på patienthotellet og tredje gang bad jeg om det så snart jeg havde poppet ham 😉 Det hjalp at tænk på at det ville gå over igen, men for pokker hvor gør efterveer herrenas.

    1. Åh ja, de kan gøre SÅ vederstyggeligt ondt – men du har heldigvis ret; det går over igen 🙂

  6. Mine var værst 2. gang. Hver gang han blev lagt til gik det igang. Gjorde ondt så jeg fik sved på panden. Elskede den jordemoder som ringede til mig 1 døgn efter fødslen og sagde jeg godt måtte tage ipren sammen med panodil. Det virkede. 3. gang gik jeg igang med begge smertestillende lige efter fødslen. Så der mærkede jeg ikke så meget til det. Tilgengæld havde jeg jo så rigtig slemme bækkensmerter.

  7. Jeg havde ingen første gang, få anden gang – men tredje fødsel var kun et års tid efter anden, og hold da op!!! Jeg sad og småtudede når jeg ammede, og jeg er ikke specielt sart. Det hjalp med akupunktur, da jordemoderen kom på hjemmebesøg nogle dage efter, pamol og en varmedunk. Fjerde fødsel var de moderat slemme.

    1. Hvor dejligt at de ikke har taget til for hver gang, så du kunne holde det ud fjerde gang 🙂

  8. Fødte for 17 dage siden , tror ikke jeg havde efterveer ?! Havde en fastsiddende placenta , som blev fjernet manuelt . I den forbindelse fik jeg ik drop med noget kontraherende ?? Måske er det derfor jeg ikke fik det ? 🙂 jeg havde til gengæld mega ondt i lysken , sådan helt fibersprængs agtigt .. Det tog lige et par dage før det var godt igen. Ved ik om det var den halvanden time med benene i bøjler , eller bare fødslen generelt :/

    1. Stort tillykke!!
      Jeg tror næppe at din fastsiddende placenta og vedrop har medvirket til at du ikke har fået efterveer – tværtimod, faktisk. Du har nok bare været heldig 🙂

  9. Ville ønske jeg havde vidst mere om efterveer. I 2013 fik vi vores søn og Hold nu Kæft jeg havde slemme efterveer. Jeg tudet helt vildt på hospitalet, det var tæt på at koste mig amning. Har lige født for 6 dage siden, så denne gang var jeg forberedt, de havde også skrevet det i min journal så inden amningen gik igang sørgede de for at smertedækker mig.

  10. Jeg fødte mit tredje barn for 5 uger siden og hold nu k**t hvor havde jeg slemme efterveer :-/ Især når jeg skulle amme. Det der hjalp mig var at få oftere på toilettet og tisse og så var jeg nød til at tage Panodil små 12 timer efter fordi jeg kunne ikke “klare” det længere (og jeg spiser yderst sjældent Panodil).

    1. TILLYKKE!
      Det er nemlig smaddervigtigt at komme hyppigt på toilettet, fordi det giver livmoderen plads til hele tiden at trække sig sammen 🙂

  11. Uhh gerne flere indlæg om smerter efter fødslen. Vidste ikke der fandtes noget som hed efterveer, så nu er bristning pludselig ikke det værste mere! :’D

  12. Efterveerne efter første og tredje barn var ok.. De kunne da mærkes og var som slemme menstruationssmerter. Men efter anden fødsel var det virkelig grumt. Det gjorfe virkelig ondt hel fra navlen og ned til knæene. Det tev og sled og tyngede, så jeg var klar til at bytte dem væk med en fødsel. Jeg havde ikke rigtig en idé om, hvornår den lille ville spise, så der hjalp mig ikke meget at en velmenende sygeplejerske kom med smertestillende midt i amningen, hbor jeg sad og tudede og havde mest lyst til at kyle mit lille pus fra mig i håb om at det også ville fjerne efterveerne.