JordemoderOnsdag – hvad vil I gerne vide mere om?

image

I en tåge af skoldkopper, snot, hoste og søvnmangel må jeg i denne uge desværre se mig nødsaget til at springe min ugentlige jordemodervideo over; ikke fordi jeg ikke har lyst til at lave den, men fordi jeg ikke har haft roen til at sætte mig ned og optage en video, uden en skoldkopperamt Jens ved siden af mig. Det ville blive noget rod.

Derfor vil i dag i stedet kaste bolden ud til jer og give jer muligheden for at komme med jeres tanker om, hvilke emner det kunne være spændende at jeg tog op i mine videoer i de kommende uger. Hvad er I interesserede i at vide mere om, når det kommer til alt indenfor graviditet, fødsel og barsel?

… Og så håber jeg i mellemtiden selvfølgelig på jeres forståelse for mit midlertidige fravær 🙂

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (17)

  1. God bedring til ham.

    Har du omtalt efterveer? Det er jeg personligt glad for jeg kendte til dem og derfor havde gæstefrie dage på 3. & 4 dagen.

    Brystcravl ville også været ret fint at høre om.

    Og så måske en snak om hvor længe efter fødslen man må benytte sin jordemor og til hvad? Min veninde var eks inde og snakke sin fødsel igennem og jeg kender flere som ikke vidste den mulighed eksisterede.

      1. At lade baby selv finde frem til brystet ved første amning . Hud mod hud og en masse tålmodighed .
        Der er nogle fantastiske videoer af det på nettet.

  2. For mig fylder den kommende amning meget, når jeg tænker på min kommende fødsel. Har du nogle gode tips til at få gang i et godt ammeforløb? Jeg er bekymret for at blive sendt tidligt hjem fra sygehuset og dermed ikke stå med den rette hjælp, hvis nu feks amningen går i stå.

    Og tak for en super blog!
    – den ret så gravide sønderjyde 🐳

  3. God bedring med Jens.

    Jeg er selv en af dem som gik rigtig meget i stykker under første fødsel og fik at vide det ikke var sikkert jeg kunne få lov til at føde selv igen. Det fik jeg heldigvis!

    Men kunne du ikke komme ind på emner omkring bristninger og de muligheder der er for at jordemoderen kan hjælpe under næste vaginale fødsel?

    Jeg havde en 3a første gang der tog to læger næsten 3 timer at sy. Anden gang – med et super jordemoder team var det en lille 2’er der tog 30 minutter inkl. akupunktur der blev lagt.

  4. Godmorgen😊. God bedring til Jens. A-Derma zinkspray er genialt til kløende skoldkopper.

    Jeg kunne godt tænke mig at høre om man som jordemoder bliver følelsesmæssigt bliver ramt anderledes, når det er præmature og dysmature børn der tages i mod?

  5. Jeg ville gerne svare direkte på Pernilles spørgsmål, men det kan jeg ikke lige få lov til. I forhold til amning, så handler det om at have tålmodighed og vide, at måske ikke bliver nemt. At det tager tid at lære og at det (højest sandsynligt) godt kan lade sig gøre.

    Jeg havde stor glæde af at følge med på ammenet (som nu åbner for spørgsmål på facebook hver fredag) og ellers har du mulighed for at kontakte ammerådgivere (kontaktinformationer kan du også finde hos ammenet), hvis du får brug for det.

    Det skal nok gå! Held og lykke 😀

    Og til dig Cana, så kunne jeg godt være interesseret i at vide noget om;
    – ved min første fødsel var jeg den heldige vinder af en lidt atypisk 3. grads bristning, hvor kun den indre muskel sprang. Ikke den ydre og ikke mellemkødet. Hvis jeg skal føde igen engang ved jeg, at jeg vil bekymre mig for om det sker igen og om – for jeg var ret heldig i forhold til gener – det bliver værre næste gang. Ved du noget om udsigterne for den slags?

    1. Ammenet.dk har også en wiki om amning som de er ved at opdatere. Noget er spritnyt og nogle dele af det gammelt.

      Det der deles på ammenet.dk på Facebook er derimod ny aktuel viden.

  6. God bedring til jer 🙂
    Jeg har termin om tre uger, og lige nu synes jeg også, at jeg har mange spørgsmål omkring det at amme. Hvorfor er det så svært/nemt for nogen og ikke andre? Hvorfor bliver der talt så meget om det, når nu det er en ganske naturlig ting brysterne og barnet burde kunne finde ud af osv. Sidst men ikke mindst har du nogle gode råd til, hvordan vi kommer godt fra start med det der at amme? 🙂

  7. Rigtig god bedring – hvordan har skoldkoppen det? Sig til hvis I mangler noget fra bageren.

    Jeg tænker at fødselsdepressioner og efterfødselsreaktioner generelt kunne være gode at høre lidt om – og måske bryde et tabu eller to.

  8. God bedring med Jens!
    Jeg fik selv en stor dreng på 4176 g, 12 dage over tid, og det betød også en meget sulten dreng! Måske kunne du lave en video, hvor du fortæller om amning og indkluderer forklaringer om “madpakken” (som jeg kalder det): altså at børn har næring i tarmene, som de lever af indtil mælken er løbet til hos moren, men at overbårne børn allerede har brugt den når de bliver født, og derfor kan have brug for erstatning, indtil morens mælk kommer.
    Jeg oplevede også et amme-marathon fra kl 18-24 de første 7-14 dage, hvor jeg troede at al håb for amningen var ude: jeg måtte da mangle mælk, når han ville sutte så meget. Heldigvis havde min lillebror og ene nevø været store drenge, så jeg blev beroliget, af deres mødre, om at det “bare” var fordi at min søn var stor og ville øge mælkeproduktionen. De fortalte, at aften/natteamning var mest effektiv til øgningen, idet hormonbalancen på dette tidspunkt er mest optimal.
    Og slutteligt måske sætte fokus på de komplekse tanker der kan være omkring amning: jeg var så nervøs for, hvordan overgangen fra “bryster er erogene zoner” til “bryster er mad” ville gå, og hvordan det ville være, at et barn skulle sutte på brystet, når jeg var vant til at forbinde bryster med sex. Jeg syntes, at det var super pinligt, da jeg var gravid, at jeg tænkte sådan, og turde ikke sige det højt. Efterfølgende har jeg dog snakket med veninder, som også har oplevet disse bekymringer under deres egne graviditeter. Selvfølgelig var bekymringerne ubegrundet, da først baby var kommet, og amningen var (for mig) det mest naturlige i verden. Men måske er det et tabu som flere oplever og har brug for at få nedbrudt 🙂
    Tak for en sjov og hyggelig blog! Jeg deler flittigt dine – især jordemoder-relaterede – indlæg med mine veninder 🙂

  9. God bedring med Jens, jeg håber ikke han er alt for slemt ramt.
    Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om bækkenløsning. Hvad kan man gøre og hvilke hjælpemidler findes der. Jeg er gravid for anden gang. Fik bækkenløsning første gang i uge 20, og denne gang er det allerede begyndt i uge 12😕 Jeg synes der er meget lidt hjælp at hente ved lægen.

  10. Ellinor 59 år
    Jeg er de sidste tre år blevet mormor til tre (behøver jeg sige det) helt fantastiske babyer. Hvad synes du mormors vigtigste rolle er? Jeg oplever min rolle som beundrer, den tredje beste og vejleder. Jeg er hele tiden i overvejelser om: er jeg for meget – er jeg for lidt? Hvor meget skal jeg blande mig, for jeg oplever, at der er så meget der har forandret sig siden Laura blev født for 30 år siden. Egentlig er jeg bare taknemmelig for at få lov at være i tullernes liv så meget som muligt – og bare lege og synge. Tja – bare nogle tanker fra en ældre læser af din side. Hilsen Else, Per og Ingas mormor.

  11. God bedring til Jens!
    Jeg kunne godt tænkte mig noget omkring nf scanning og misdannelsscanning, hvad er god tog skidt, samt er det kun sygeplejersker som scanner?

  12. Jeg har et måske lidt atypisk spørgsmål, men vil gerne høre din holdning, som jordemoder og privat, til sterilisation? Hvad ville du anbefale når babyeventyret er ovre, de skønne guldklumper er fuldtallige herhjemme og det er endeligt besluttet at vi ikke skal have flere…!?
    Det må være et spørgsmål du som jordemoder også er blevet stillet før.
    Kh Camilla