I ugens løb #2

Ovenpå de seneste uger, hvor jeg både har været i Los Angeles og i sommerhus i Marielyst, var det tiltrængt – selvom det andet også var megadejligt – at komme tilbage til hverdagen og bare være lidt herhjemme. Det har på mange måder været en uge med knald på, men alligevel har det været virkelig afslappet og ret hyggeligt – præcis sådan som jeg faktisk bedst kan lide det.

I ugens løb har jeg…

image image

… Været på frokostdate med Thomas, imens Peter sov sødeligt i sin klapvogn udenfor og Jens var i Zoo med sin Faster Dorte.

image

… Fået et gækkebrev med tilhørende fin gave, plejeprodukter til børnene fra Estelle & Thild.

image

… Hentet denne måneds goodiebox, som lå og ventede på mig, på posthuset. Jeg synes altid det er spændende med nye skønhedsprodukter og min yngste har tilsyneladende arvet netop dén egenskab fra mig. I hvert fald fandt jeg ham, et par timer efter jeg havde hentet både børn og pakke, med den medfølgende “multibalm” smurt ud over både hår og ansigt. Næsten hele bøtten. Til information kan jeg berette at det fint kan vaskes væk med shampoo 🙂

image

… Lært at de populære Cocks & Cows ikke alene har styr på at lave lækre burgers; de har også ret godt styr på bæredygtigheden, som giver kæmpestore plusser i min bog.

image

… Ærgret mig over at jeg ikke har kunnet finde en kalender. Sådan mega meget, faktisk. Så meget, at jeg har lavet min egen, som jeg tænker at dele med jer – allerede i morgen, hvis jeg kan få teknikken til at samarbejde.

image

… Drukket champagne sammen med en blandet flok dejlige mennesker, da jeg var inviteret til et event sammen med houzz, en virkeligt sej – og helt gratis – app til boliginspiration. Til eventet var jeg ovenikøbet så heldig at vinde en lille inspirationskonkurrence med mit bud på en bolig-make-over hos Allan, som hostede eventet. Vinderbilledet kan forøvrigt ses på min instagram @canabuttenschon.

image

… Set mine drenge lege børnedetektiver, da vi var til et ret sejt event med Playmobil, som jeg kommer til at skrive lidt mere om én af de kommende dage.

image

… Spist bananpandekager med lynhurtig og sund chokocreme, bær, hakkede nødder og lidt chokolade.

image

… Lagt neglelak – både på mig selv og på Peter, som insisterede på at være med. Man skulle næsten tro at han havde læst dette indlæg.

image

… Været i byen. Sådan for alvor, ik’? Med vin, øl, shots, drinks og gedigne tømmermænd i dag. En bytur, hvor vi på vej fra Kalles Bodega – som forøvrigt er et knaldhyggeligt sted – og videre ud i natten, besluttede os for, at den bedste måde at transportere os selv, måtte være at cykle tre damer på én cykel. Det gik ikke sådan synderligt godt og jeg er ganske overbevist om, at det må have været noget af et særsyn. Et faktum der for alvor gik op for mig, da en storgrinenede fyr kom løbende over til os og bad om at få taget et billede.


Det har i sandhed været en dejlig uge! Til gengæld har jeg Jens under skarp mistanke for at have fået skoldkopper, så jeg forestiller mig at den kommende uge vil blive ganske anderledes, men forhåbentlig også dejlig. I hvert fald kan den kommende uge skydes igang med god karma på shoppekontoen, med en rabatkode på 15% på ALT (inklusive designer- og udsalgsvarer) på boozt.com, som i dén grad er kærkommen nu hvor varmegraderne endelig begynder at vise sig fra sin pænere side. Jeg tænker især på thermo-tøj til børnene og forårssko til alle. Og måske en ny taske. Og bukser. Og en overgangsjakke. Og en maxikjole. I silke. Og måske burde jeg tage mig en seriøs snak med min bankrådgiver…

Koden for at få 15% på ALT hos boozt.com er 15SURPRISE og den gælder KUN I DAG, søndag. 

Rigtig god fornøjelse med både shopping, søndagssnolder og sofatid – eller hvad end I nu planlægger at bruge jeres aften på. Jeg tror jeg laver et hattrick og gør lidt af det hele.

– indeholder affiliate links – 

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Øv.. Når jeg prøver at bruge rabatkoden, skriver den at den ikke er gyldig mere.. Nu havde jeg ellers lige fundet nogle kjoler… 😔