For ni år siden, da jeg var single og jordemoderstuderende…

Skærmbillede 2016-04-22 kl. 21.03.49

Ovenpå et par heftige, men fuldstændigt forrygende dage i Legoland ankom vi i går aftes til Gylling, hvor Thomas har trådt sin barndoms folder og hvor vores børn lige nu, render rundt og leger ude på græsplænen, hvor Thomas og hans søskende går og arbejder på at gøre haven klar til det forår vi alle forventer er lige på trapperne.

Det er svinehyggeligt og da vi ved frokosttid ovenikøbet kunne sætte os i solen med en kold pilsner, var det lige før jeg i et splitsekund ærgrede mig over, at det ikke var i vores egen sønderjyske have vi var i gang. Altså, lige indtil det et kvarter senere pludselig blæste op og begyndte at sne, som var det Prince i egen plateauhøje person, der som en sidste salut havde sørget for det.

“Sometimes it snows in April”

Imens jeg har siddet inde og gjort som om jeg var vældig produktiv bag computeren, er jeg blevet mindet om, at det netop nu er ni år siden jeg oprettede min profil på facebook og jeg har derfor fået lyst til, at skrive, som jeg forestiller mig jeg kunne have gjort det en lørdag eftermiddag dengang for ni år siden, da jeg gik på tredje semester på jordemoderuddannelsen, var single og gik i byen hver eneste weekend, som de fleste andre 20-årige.

“Heldigvis spiste jeg to cheeseburgere på vej hjem fra i byen i morges, for jeg er ærligt talt i tvivl om jeg er i stand til at rejse mig fra sengen. Jeg. Har. Tømmermænd. 

Fuck. Tror måske jeg har kysset med en fyr. Som vist ovenikøbet var ret sød. Kan bare ikke lige huske hvad han hedder. 

… Okay, jeg har lige snakket med min veninde, som bekræfter at jeg kyssede med ret sød fyr, som hun heller ikke aner hvad hedder. Til gengæld mindede hun mig også om den opgave jeg skal forberede i familiedannelse til på mandag. Dobbelt fuck. 

Ja, jeg fuck’er altså ret meget, men for pokker – det er sgu da heller ikke nemt sådan at tale særligt pænt, når man både har tømmermænd, ikke kan huske hvad den søde fyr fra i går hedder og man samtidig pludselig får fortalt at man skal koncentrere sig om noget så kedeligt som familiedannelse. 

Jeg mener, hvad sker der for, at det overhovedet er et issue? Kvinden føder et barn og bliver mor. Hvis hun har en partner, bliver partneren forælder i samme ombæring og hvis ikke, ja så er hun alene om det. Bum – familiedannelse. Okay, jeg ved selvfølgelig godt at der er mere i det som sådan, men jeg har virkelig svært ved at forstå, at der er så mange der ændrer sig så meget bare fordi de får børn. Det er jo bare børn og livet går altså stadig videre. 

Nogle af dem i min klasse der har børn, synes familiedannelse er helt vildt spændende, men ærligt talt, så er de altså også nogle temmeligt tørre kiks. Ikke én eneste gang har de været med i fredagsbar. De vil hellere hjem til deres børn, siger de. Helt ærligt, børnene er der jo også i morgen og der er kun fredagsbar én gang om ugen. Og det er faktisk herresjovt. 

Èn ting er i hvert fald helt sikkert – jeg skal aldrig blive kedelig, bare fordi jeg får børn. Det er en ganske sikker del af min familiedannelse, når jeg engang – om virkelig, virkelig lang tid – kommer der til.” 

Well, der er sket meget på de seneste ni år og jeg glæder mig allerede til at jeg om ni år mere forhåbentlig kan kigge tilbage på i dag og tænke “godt, jeg blev klogere” – jeg gad godt allerede nu at vide på hvad 🙂

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)