Fødselsfredag #18 – føder man som sin mor?

Rigtigt mange gravide læner sig op af deres mødres, søstres og mormødres fødsler og forventer ofte, at komme til at føde på nogenlunde samme måde som dem, men selvom der af og til ses en sammenhæng mellem hvordan kvinderne i en familie føder, så er det altså ingenlunde nogen garanti, som kvinden der har skrevet denne uges fødselsberetning har oplevet.

Har I født ligesom kvinderne i jeres familie?

fødesomsinmor

Jeg ville have født hjemme – gudskelov fik jeg det ikke lov til det af min mand. Tænk at noget så smukt, skal gøre SÅ ondt. Min mor og mormor havde begge sagt at det var ”som at smutte mandler”. WOUW, så kunne det umuligt være så slemt. Jo jo, jeg vidste da godt det ville gøre ondt – det er trods alt sjældent at man høre om en smertefri fødsel 😉 Men derudover tog jeg det egentlig meget roligt, jeg var en smule nervøs, men mest af alt glædede jeg mig bare til at se min lille pige. Det skal lige siges, at det var min første fødsel.

Jeg var sat til lørdag d. 27. juni 2015, og vi ventede og ventede. Jeg havde hørt om en masse fjollede ting, som kunne få fødslen i gang, så det skulle da prøves. Jeg gik laaaaaaaaaange ture, prøvede så godt jeg kunne med sex (jeg var så bange for at mase min mand), og drak en masse hindbær the. Måske hjalp det lidt, for om søndagen d. 28. juni begyndte jeg at få veer. Man går og forstiller sig så mange ting om veer, og om hvordan de føles – men som folk siger, er man slet ikke i tvivl når de kommer. Av av av. Der kom jeg og min mand på prøve, det gjorde helvedes ondt. Mandag morgen tog jeg tid og der var cirka 7 min. mellem mine veer, så min mand og jeg besluttede at ringe til fødeafdelingen for at høre om de ville se os, eller om vi bare skulle blive hjemme og vente lidt. De ville gerne se os. YES tænkte jeg bare, og var sikker på at det var nu det skulle være. Men der blev jeg slemt skuffet, jeg var slet ikke i nærheden af at være bare 1 cm. åben. Jeg fik smertestillende og blev smidt hjem i seng.

Det var en forfærdelig nat, jeg fik ikke lukket et øje på grund af veerne, som var så voldsomme og gjorde så ulideligt ondt. Jeg forsøgte med varmt bad, varmepude, vejrtrækningsøvelser osv. osv. Da det endelig blev tirsdag morgen besluttede vi at se tiden an, jeg følte ikke jeg kunne lave noget som helst fordi mine veer blev værre og værre. Om eftermiddagen besluttede vi igen at tage på hospitalet, da jeg nærmest ikke kunne være i min egen krop for smerter. På hospitalet besluttede de at sætte mig i gang, jeg havde stadig ikke åbnet mig men jeg havde stadig mange mange veer. Det tog så lang tid og der var stadig ikke noget som hjalp. Natten til onsdag fik jeg så meget smertestillende man kunne få, i håb om et par timers søvn, men endnu en nat gik uden søvn. Endelig onsdag morgen klokken 08:00 gik mit vand! Desværre havde jeg stadig ikke åbnet mig særlig meget.

Dagen gik og mine veer tog mere og mere til. Klokken 12:00 var jeg i aktiv fødsel og jeg pressede og pressede. Men hov, pludselig fandt de ud af at min lille pige var stjernekigger. Så jeg blev bugseret om på alle fire, og måtte IKKE presse. Da lægerne mente hun var tilbage på plads prøvede vi igen. Jeg pressede og pressede, men intet hjalp. Jeg var ikke åben nok og veerne ikke lange nok. Øv. Tiden gik. Min mand var presset, jeg var rigtig træt og havde faktisk følelsen af at jeg ikke ville klare det. Jeg havde haft smerter i så lang tid og jeg ville bare have min baby ud! Det hele var da også lidt kaotisk.

Lægerne rendte frem og tilbage, for der skulle tages prøver at både mig og min lille pige. Jeg husker desværre ikke så mange deltaljer omkring det, udover at jeg endte med at få kejsersnit. Jeg var heldigvis vågen da min lille pige, sund og rask, kom ud klokken 17:03. Og hvor var det bare fantastisk. Vi nåede at sige hej til hinanden og så skulle jeg desværre i fuld narkose. Men det vigtigste var, at hun var sund og rask – og stadig er det.

Efterfølgende oplevede jeg en periode med rigtig mange følelser, både gode og dårlige. Jeg havde haft en svær fødsel og var bange for at skulle opleve det igen. Men som tiden gik, gik det over. Jeg elsker Josephine af hele mit hjerte og hun er i dag 5½ måned gammel. Jeg tænker nogle gange, at min fødsel passer meget godt til hendes temperament. Hun er stædig og til tider lidt hysterisk 😉 Så alt i alt, kunne det nok ikke have været så meget anderledes. Jeg vil ikke skræmme nogen. Det var hårdt. Men heldigvis er lægerne i dag så dygtige og kompetente, og de gør alt hvad de kan for at hjælpe en. Jeg priser mig lykkelig for at have haft min mand ved min side gennem hele forløbet og for vores dejlige, søde, glade og stædige datter.

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Jeg havde en rigtig træls 1. Fødsel. Det er en lang historie men da jeg endelig fik veer kl 5 onsdag morgen i uge 41+6 troede jeg slet ikke på at det var veer men bare vanvittig ondt i maven. Jeg havde desværre kun mødt ligegyldighed fra min JM hele forløbet igennem og havde uden at vide allerede en svære depression da jeg skulle føde, så jeg stolede slet ikke på hverken min krop eller hjerne. Jeg tog på fødegangen kl. Ca 21 fordi jeg havde så “ondt i maven” den JM der tog i mod mig sagde det var veer men de var ikke særlig effektive og jeg havde kun åbnet mig 2 cm. Jeg fik dog lov til at blive og efter en meget dårlig og lang nat blev JM og jeg enig om, ved 03 tiden og 3 cm åben, at prøve om en epidural måske kunne få mig til at slappe lidt af og ikke modarbejde veerne det hjalp desværre ikke og kl 6 og 4 cm. Åben fik jeg et vestimulerer drop. Så skete der da lidt. Kl 11:36 efter 30 timer og 36 min, hvoraf de 1 time og 36 min. Var presseveer fødte jeg min søn. Jeg fik desværre en efter fødsel reaktion.

    Min anden fødsels fik jeg lov til at blive sat i gang i uge 40+3 og det var så godt for mig. Jeg fik nogle piller jeg skulle sluge fredag og de havde ikke nogen mærkbar effekt og det var da også det JM sagde da jeg kom ind igen kl 17 jeg fik et par piller mere og bad så om at få noget at falde i søvn på og det fik jeg. Som hun sagde så kan man ikke sove fra veer, så det tog jeg og fs jeg skulle på toilet kl 03:43 og derfor satte mig op i sengen nåede jeg bare lige at tænke “nej… jeg har vist ikke lige tisset i sengen…” Vandet var gået og da jeg kom ud på toilettet kom veerne med 2,5 min mellem. Efter en time fik jeg kaldt min mand op og vi fik ringet på fødegangen som bad os komme. Og så gik det stærkt, kl 6:03 sr vi på sygehuset og vi kom på en undersøgelses stue og JM sagde hun troede det ville gå stærkt da jeg allerede var 5. Cm åben. Hun gik ind for at gøre en fødestue klar. Efter ca 30 min bad jeg manden om at ringe efter hende for der habde jeg næsten ikke haft pause i mine veer. Hun undersøgte mug og nu var jeg 9 cm åben. Manden måtte være portør for selv om der kun var 10 meter ville hun ikke have jeg fødte på gangen. Da jeg kom på fødestuen fik jeg jeg presseveer og 17 min. Senere, kl 7:03 fødte jeg min stjernekikker søn. Og det var den mest fantastiske fødsel jeg kunne ønske mig.

  2. Kvinderne i min familie har vist generelt haft nogle svære fødsler, med en del indgreb. Min mor var 12-15 timer om sine fødsler, og det lyder barskt.
    Mine fire børn har alle ligget som stjernekiggere, hvilket betyder jeg er gået længe over termin hver gang, men derudover har set været meget anderledes end jeg troede – og bedre!
    Første fødsel tog et døgn, hjemmefødsel med lang pressefase.
    Fødsel to og tre tog 5 timer, også hjemmefødsel, og ret nemme. Den ene i vand.
    Fødsel fire tog halvanden time, hjemmefødsel i vand.
    Så jeg føler mig ret heldig, for jeg har primært oplevet fødsler som smukke, stærke oplevelser, hvor jeg var nogenlunde i kontrol.
    Håber mine døtre arver det fra mig;)

  3. Min mor fik kejsersnit, da jeg skulle til verden. Jeg vendte med numsen først, hvilket man først opdagede under fødslen.
    Da jeg fik mit første barn, var vi nær endt i samme situation. Alle havde sagt, at hun stod fast med hovedet i ugevis, indtil vi en dag ca. 1 uge før min termin, var til en hjerteskanning og lægen sådan helt afslappet spørg, hvad vores plan for fødslen er nu hun vender med numsen først. Vi så nok lidt mærkelige ud der.
    Vi endte dagen med et mislykket vendingsforsøg og fik tid til et planlagt kejsersnit.
    Min mor havde efterfølgende en helt uproblematisk fødsel med min søster.
    Jeg selv måtte igennem endnu et vendingsforsøg, med vores nummer to, som dog heldigvis lykkedes og gav en god fødsel efterfølgende. Min mor fik aldrig et tredje barn, det gjorde jeg og hun er født uden det store ståhej blot 5 timer efter den første spæde ve.

  4. Jeg har født som både min mor og mormor – meget hurtigt. Jeg havde veer i ca. 10 timer og kun de sidste 4-5 timer var slemme. jeg fik presse trang meget pludseligt og jordmoderen var helt forbavset. Jeg fik presset i 10 minutter og så var jeg blevet mor – til en smuk “lille” pige på 4 kilo 🙂 havde en fantastisk oplevelse.

  5. Min storesøster og jeg har begge tre børn. Varighed og forløb er næsten fuldstændig identiske for hhv. 1.2. og 3. fødsel helt ned til fødselstidspunkter.
    Vores lillesøster har lige fået sin første datter og hendes fødsel var også meget lig vores.

  6. Jeg er selv født ved planlagt kejsersnit og er enebarn, så jeg kunne ikke bruge min mor som reference. Vi kunne dog referere til min mormor og moster der begge havde haft ukomplicerede og relativt hurtige fødsler. Det passer meget godt på mine fødsler, ingen af dem har varet mere end 12 timer.