Fødselsfredag #17 – når man ikke må komme på fødegangen (når man vil)

Noget af det jeg oplever at mange bliver meget frustrerede over er, når de ikke må komme på fødegangen, selvom de har veer, fordi jordemoderen vurderer, at kvinden endnu ikke er gået i aktiv fødsel. Netop dette oplevede kvinden som har skrevet beretningen til denne uges fødselsberetning – som heldigvis slutter med, at hun alligevel har haft en god oplevelse OG roser sine jordemødre 🙂

fødselsfredag3

Min termin var kommet og gået igen, og der rendte jeg rundt meget gravid og øm over det hele. Jeg havde været til jordemoder da jeg var 40+6, som havde lovet mig en hindeløsning, hvis det var muligt. Det var det ikke! Hun oplyste i stedet, at jeg havde en del livmoderhals tilbage og var helt lukket, så hun måtte desværre bryde sit løfte. I stedet gik jeg der fra, med en tid til igangsættelse 41+4.

Med de nedslående nyheder og ikke det mindste antræk til bare en lille plukke ve, var jeg overbevist om, at jeg nok måtte afvente den igangsættelse.

Da jeg var 41+1 og lå på sofaen og fik endnu en lur, vågenede jeg med kraftig tissetrang. Til min overraskelse er jeg våd i bukserne, men derudover var der intet at spore. Jeg gjorde dog som fortalt fra hospitalet, jeg tog et bind på og afventede om der kom yderligere, men det skete aldrig. Så både min mand og jeg konkluderede, at jeg nok bare havde tisset i bukserne. Hvilket han fandt utroligt morsomt.

Efter et par timer kom første ve, og den ene ve blev til flere, så jeg sendte manden i seng, da jeg ikke mente han behøvede at deltage i optakten til fødslen. Efter 3 timer var veerne dog så slemme, at jeg alligevel vækkede ham og bad ham tage tid. Hvad jeg ikke lige vidste var, at manden komplet havde misforstået, hvad regelmæssige veer var! I hans optik var regelmæssige veer, veer der varede præcist lige lang tid hver gang og kom med præcist lige langt tid imellem. Da han efter et par timer fandt det underligt, at mine veer ikke blev regelmæssige, nu de var så hyppige, fandt han lige graviditetsbogen frem. Kort tid efter kom han lidt betuttet hen til mig og indrømmede, at han måske ikke helt havde fanget konceptet med regelmæssige veer, og at de havde været regelmæssige et par timer. I det øjeblik kunne jeg have slået ham 🙂

Der blev straks ringet til sygehuset, hvor jordemoderen i røret heller ikke var overbevist om, at jeg havde regelmæssige veer, så hun bad mig blive hjemme. Efter lidt snak frem og tilbage, og mit ord på jeg nok skulle tage hjem igen, fik jeg lov at komme ud til tjek.

6 timer efter jeg vågnede med våde bukser, sad jeg på sygehuset og vente på at blive tjekket. Der gik ikke lang tid før jeg kom ind til en jordemoder, som hurtigt konstaterede jeg var 8 cm åben. I det øjeblik havde jeg lyst til at råbe “For 30 min siden mente I ikke jeg var i aktiv fødsel, og nu er jeg 8 cm åben! Hvorfor fand.. skulle jeg så diskutere så længe med jer om, hvorvidt jeg måtte komme herind?”

Men jeg tav, mest fordi det ikke var den samme jordemoder, og det derfor ikke skulle gå udover hende, men også fordi jeg nåede at tænke “smertestillende, jeg må havde noget smertestillende. Du skal ikke råbe af hende med medicinen”. Så jeg bad høfligt om noget smertestillende og fik svaret tilbage “du er ALT for langt henne i din fødsels til, at du kan få noget smertestillende”. Igen var jeg tæt på at råbe upassende ting, idet jeg 30 min inden havde kæmpet for at få lov til at komme derud.

Jordemoderens næste bemærkning var “hvorfor har du ikke oplyst, at dit vand er gået?”. I det øjeblik stod tårerne ud af mig, for jeg havde jo hele tiden fået oplyst, “at kommer der lidt vand, så tag et bind på og vent en time. Er bindet tungt og vådt, så er det dit vand, er det tørt, så er det IKKE dit vand der er gået.” Og lige netop det havde jeg gjort! Jeg havde taget bind på og ventet, og der kom ikke mere, så derfor kunne det jo ikke være mit vand!

Jeg tror ikke helt jeg fik formidlet ovenstående helt så pænt til jordemoder som ønsket, men hun tog det pænt, og fandt mig en fødestue.

De næste fem timer gik med at jeg skiftevis stod, lå på ryggen, lå på siden, sad i hug, lå over en sækkestol osv., da baby stod skævt og jeg derfor skulle have ham ordentligt ned. Gymnastikken blev kun afbrudt af, at jordemoder febrilsk forsøgt at få min mand til at fodre mig med ristet toast med smør og saftvand, da jeg tidligere på natten havde kastet al indhold op. Toastbrødet ente aldrig i min mave, men altid et sted på gulvet, da jeg ærligt talt var træt af at få stukket mad i hovedet.

11 timer efter jeg vågende fra min lur var der jordemoder skifte, 40 min efter det startede pressefasen for alvor og 20 min efter var min søn ude.

12 timer fra jeg vågende med våde bukser, lå jeg med min søn på maven, og kan kun sige, at jeg havde en fantastisk fødsel. Der var bump på vejen, men alt i alt gik det virkelig nemt. Selvom jeg flere gange var sur på de jordemødre jeg var i kontakt med, så er det virkelig nogle seje damer. Jeg synes I gør et fantastisk arbejde, og vil gerne takke jer af hele mit hjerte for, at I løber så hurtigt for at vi kvinder kan få så god og tryg fødsel som muligt.

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Jeg ved godt at det handler om manglende ressourcer, at man ikke skal indlægges før man er klar til at gå i fødsel. Men det er urimeligt, at kvinden, som står over for sit livs største præstation oplever at blive afvist, når hun kommer på hospitalet. Jeg har en veninde, som har måttet i psykologbehandling pga. traumer af den grund. Hende selv og manden tog på hospitalet, men blev sendt hjem igen. De nåede dog ikke hjem før de måtte vende om igen. Hun havde nær født deres datter i bilen, før de nåede tilbage til sygehuset.Det endte også med at påvirke hende i en sådan grad, at hun ikke kunne klare tanken om at være “fuldtidsmor” på barsel pga. den svære begyndelse og derfor vendte tilbage til (at lade sig definere af) arbejdet i løbet af ultra kort tid.

    1. Pyh, sikke dog en historie! Jeg håber at din veninde har haft muligheden for at få snakket forløbet igennem (igen og igen) med en jordemoder – ellers er det aldrig for sent og jeg er sikker på at det er en vigtig del af bearbejdningen.
      KH

  2. Hihi, kan lige se det for mig: kvinde med veer ligger hen over sækkestol og pruster alt imens febrilsk mand forsøger at komme toastbrød i munden på hende 😀

  3. Jeg måtte også diskutere noget, for at få lov at komme ind. Jeg ofrede faktisk min hjemmefødsel for at få lov at få en jordemor indenfor rimelig tid.
    Jeg ventede jo med at ringe til fødegangen, til jeg kunne mærke, at jeg snart fik brug for hjælp. Men de bad mig ringe igen en time senere. Efter tre kvarter lå jeg og tudede, mens min kæreste ringede. De kunne sende en om en time:( Nej hvor blev jeg ked af det, for det Kunne jeg ikke overskue. Rejste mig op og flåede telefonen fra kæresten og råbte “fuck det, vi kommer ind til jer”. Hvorefter jeg greb vores tasker og hev manden med ud af døren. Set i bakspejlet er det lidt komisk. Men lige der var jeg enormt vred og skuffet. Og åbenbart 7 cm åben, kunne jordemoderen på modtagelsen bevidne.
    Set i bakspejlet, ville de nok gerne have trukket den, til der var vagtskifte kl 7. Det er bare ikke ok, når man har brug for hjælp kl 4.
    Min kæreste misforstod i øvrigt også det med regelmæssige veer “gid de dog snart bliver regelmæssige”, sagde han bekymret. Jeg havde meget regelmæssige veer lige der xD

  4. Da jeg som førstegangsfødende ringede til fødegangen efter knap 3 timer veer, der dog varede ca 1 minut med ca 3 minutter imellem var de heller ikke meget for at lade mig komme ind. Men vi havde en halv times kørsel og vi føder hurtigt i min familie, så det lykkedes mig at overbevise dem om er tjek ca 4 timer fra første ve. På vej til sygehuset havde jeg veer hver 2 minut ca. De lukkede pænt munden og fandt en fødestue til mig da jeg kom ind og var 8, næsten 9 cm åben. 3,5 time senere, hvoraf mere end en time var aktiv pressefase med en dreng der stod skævt, fik jeg min søn op på maven. Jeg er dælme glad for at jeg insisterede!

  5. Jeg har aldrig fået at vide at jeg ikk måtte komme ind på fødegangen. Min første fødsel begyndte med vandafgang og 1 time efter der lå jeg på en stue og var 4 cm åben, 6 timer senere havde jeg min søn på maven 🙂 med min datter fik jeg veer kl 6.30 og morgenen, de kom dog med 10 min mellemrum. Det var min egen jordmoder der tog tlf på fødegangen da jeg ringede og da jeg havde sagt at min tidligere fødsel gik stærkt bad hun mig om at komme ind. Vi var på fg kl 9 og kl 11.36 var hun ude 🙂 mine fødsler var henholdsvis på holbæk og roskilde sygehus.

  6. Da jeg havde veer med mit første barn, fik jeg anden gang jeg ringede ind at vide at jeg da godt kunne komme ind til et tjek hvis jeg var mere tryg ved det. På det tidspunkt havde jeg haft veer i små 2 1/2 time og det lå i luften at jeg bestemt ikke kunne være i aktiv fødsel nu! Jeg har virkelig ondt og havde kun i hovedet at komme ind og få sådan en smertepakke de havde talt om.
    Da vi ankom var jeg 8 cm åben og de fik travlt med at klargøre badekaret. Jordemoren sagde faktisk, nu går jeg ind og tænder for vandet og så må vi se om du kan nå i det.
    Heldigvis nåede jeg i vandet og fødte 1 1/2 time efter ankomst til hospitalet. Fik bagefter at vide at næste gang skal du nok bare komme med det samme.
    Heldigvis har de ved mine efterfølgende fødsler noteret at jeg føder hurtigt, så jeg er sluppet for flere af den slags diskutioner:0)

  7. Faldt tilfældigvis over din fine side, og vil lige give et forsinket besyv med. For halvandet år siden, da jeg fødte min første, gik det hele også mega stærkt, som i ‘vågner kl 5 30 med hvad jeg tror er lidt hårde plukveer og 10 18 er knægten født’. Jordemoderen i telefonen var super fin, bad mig om at komme ved 9-tiden til et tjek, men jeg snød og dukkede op 8.30 – hvor mit vand gik ud over det hele og mens jordemoder i modtagelsen ville tørre op, sagde jeg : øh, kan det vente? Jeg tror jeg skal presse… og rigtigt nok, huhej ind på fødestuen og i gang. De nåede først at få cpr nummer efter han var ude, men selvom jeg åbenbart er ret rolig af en førstegangsfødende at være, så synes jeg de var så fine (jeg fødte på Herlev i sommeren 2015, så det er højsæson for fødsler og de havde mega travlt) så det er heldigvis ikke alle, der føler sig afvist. Min søde mødregruppeveninde dukkede fx op 2 gange med et lille, fugtigt trusseindlæg og troede, at det var vandafgang, hvor de også var søde og venlige og tog hende seriøst😊