Et opdatering fra backstagelokalet på Bremen

image

For første gang i flere uger vågnede jeg i morges, som den første i familien. Peter lå i smørhullet og sov tungt, som han havde gjort det meste af natten. Det er lige før jeg vil gå så vidt som til at sige, at jeg faktisk var udhvilet, selvom jeg faktisk er i tvivl om, hvordan den slags luksus føles.

Jeg slog et hurtigt smut ned forbi søde Line fra Flawless CPH og fik fixet mine vipper, som efterhånden trængte til en opfyldning. Og sør’me så om ikke også jeg lige fik lokket hende til at give mig en spraytan, som hun godtnok fortalt ikke er så smart at gøre ovenpå en omgang nyordnede vipper, men jeg i dag tager jeg gerne chancen, så jeg kan have lækre brune stænger, når jeg om ganske kort tid hopper i en lækker glimmersag og høje hæle, herude i backstagelokalet på Bremen Teater i København, hvor jeg netop er ankommet, sammen med min far og Cecilie med store forventninger og sommerfugle i maven.

Thomas laver lydprøve, imens vi andre er gået ombord i de mange snacks der er stillet frem.

Jeg er fanderneme spændt på i aften. På at høre Thomas og alle de mange jokes jeg forventer han fyrer af. På at høre hvor lidt eller hvor meget han udleverer mine mindre flatterende sider – som jeg selvfølgelig har givet ham lov til at gøre – og på, hvordan det bliver taget imod når jeg, hvis publikum klapper på ekstranummer, træder ind på scenen sammen med min mand.

Fuck man.

Spillestedet emmer af kvalitet og det er lige før jeg kan mærke nogle af alle de mange store kunstnere, der har optrådt her igennem tiden, igennem de gamle vægge og jeg ved pludselig ikke, om jeg overhovedet tør.

Eller jo, det ved jeg godt. Jeg tør godt og faktisk, så glæder jeg mig mere end jeg nogensinde kan huske, at jeg har glædet mig til juleaften.

Min lørdag aften bliver forhåbentlig den bedste jeg har haft længe og jeg håber sådan, at det samme kommer til at gøre sig gældende for jer der læser med.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Hold nu kæft hvor var du dygtig !
    Sad på første række , og var så imponeret ! Virkelig virkelig sejt 😀

  2. Jeg sad også på første række og shit hvor var det bare en af de bedste koncerter jeg længe har været til!😊😊
    Thomas er vildt sjov og rigtig god live, du så stjerne godt ud og sang da også eventyrlig godt! Jeg elskede at se jer sammen, der er så meget kærlighed mellem jer, det er tydeligt at se❤️
    Så tak for en af de bedste aftner i lang tid!😊

    1. Eeeej hvor er det dejligt at læse!! Fedt at du så godt kunne lide det hele 🙂 TAK!