Endelig skete det!

image

Endelig. End-e-lig!

Endelig kom der et forslag inde på borgen, som anerkender at de – eller altså vi – danske børnefamilier er (for) hårdt pressede i hverdagen. Mit hjerte sprang et slag over da jeg i morges hørte nyheden imens jeg drak mig en fuldfed lørdagslatte.

Selve forslaget om at vi skal have ret til at gå på 30 timer og samtidig have muligheden for at tage et lån med SU-lån-svarende renter til at dække nedgangen i indtjening ved jeg egentlig ikke helt hvad jeg skal synes eller mene om, men jeg véd, at jeg synes det er helt fantastisk at der er blevet taget hul på bylden og for pokker hvor jeg håber at den debat der med forslaget er blevet skudt i gang, får lov til at folde sig ud, så vi kan få afdækket mulighederne for at gøre vilkårene for børnefamilierne mere gunstige, så vi kan højne både livs- og arbejdsglæden i børnefamilierne – og måske endda, hvis man var så heldige, højne vores noget sørgelige fødselstal.

Personligt tænker jeg at en nedgang i arbejdstiden lyder fornuftig, men at dét der i virkeligheden er behov for, er fleksibilitet. Hvis arbejdstiden kan individualiseres bedre og muligheden for at holde fri med sine syge børn højnes, tror jeg vi kommer rigtigt langt. Den nuværende “barnets første sygedag” er fuldstændigt til grin, synes jeg. Som om barnet kun har brug for sine forældre på 1.(og 2.) sygedag. Suk. Jeg tør i hvert fald ikke tænke på hvordan vi herhjemme skulle have klaret den seneste uge, hvor jeg heldigvis som selvstændig har haft mulighed for at være hjemme, med en hårdt skoldkopperamt, hvis vi kun havde haft én dag hver til at passe vores syge dreng.

Den nuværende tilstand for børnefamilierne på arbejdsmarkedet tror jeg giver flere sygedage og et højere niveau af ex stress og andre psykiske problemer, som er forbundet med følelsen af hverken at kunne slå til i hjemmet eller på arbejdspladsen og jeg er derfor så glad, så glad for at der endelig bliver gjort noget inde fra Christiansborg. Så håber jeg bare det er nok.

Jeg stemmer for at vi tager de langsigtede briller på og får øje på alle de mange fordele der er, både for de enkelte familier og rent samfundsøkonomisk, ved at give småbørnsforældrene lidt længere line på det danske arbejdsmarked.

Hep herfra og ønsket om en god lørdag.

Skriv din kommentar

Kommentarer (25)

  1. Ja men om det kommer igennem tror jeg næppe, alternativet har prøvet at føre det igennem hele tiden, men den højreorienterede regering vil nok aldrig gå helt med til det. Desværre 😰

    1. Jeg tror det kommer meget an på hvordan et forslag kan modificeres. Måske er jeg naiv, men jeg tror på forandring 🙂

  2. Hørt!!! Vi har virkelig brug for at der bliver ændret på det område. Den evige dårlige samvittighed, både over for børnene og ens arbejdsplads, er virkelig opslidende 😁 Det ville være skønt hvis der kom ændringer på familieområdet!!

  3. Jeg håber ikke det bliver vedtaget. Den etårige barsel har allerede gjort at virksomheder tnker sig om en ekstra gang inden de ansætter en kvinde i den fødedygtige alder.
    Hvis det her går igennem så bliver det blot endnu sværere.

    1. … Men forslaget er vel ikke kønsbaseret? Det gælder så vidt jeg har forstået alle forældre til børn under tre år 🙂 fx også for manden det første år imens mor (typisk) er på barsel 🙂
      Med det sagt er jeg enig i at det fremlagte forslag måske ikke er det optimale, men alene det faktum at der foreligger synes jeg er fremskridt.

      1. Den etårige barsel er heller ikke kønsspecifik de sidste 36 uger…sjovt nok er det alligevel kvinderne der tager langt det meste af den. Typisk fordi kvinden tjener mindst så man har bedst råd til at undvære hendes indtægt. Af samme grund er der allerede nu flere kvinder på nedsat tid end mænd.
        I Sverige hvor man har ret til nedsat tid når man har børn under 12 er det også primært kvinder der går ned i tid.

  4. Nu har jeg ikke selv børn, men vælger alligevel at komme med min mening. Jeg synes det er godt, at man tager fat på diskussionen! I stedet for, at alt bliver set med sort/hvide briller, er der nu åbnet op for at se på sagen med mulighedernes briller. Håber debatten kan skabe nogle sunde, fornuftige og langsigtede løsninger!

  5. Lige nøjagtigt fraværet pga sygt barn….er det aspekt ved forældrerollen, hvor jeg har været mest ked af det, frustreret, følt at jeg skulle forklare og undskylde….
    Jeg er gift med en pilot, som er væk tre dage af gangen. Hvis vores søn er syg og far er hjemme….nul problemos….men hvor har jeg dog været alene hjemme mange gange med sygt barn.
    Og spm fra arbejdsgiveren: “Kan du komme senere idag”, “Kan du ikke få noget familie til at passe ham?”
    Jeg har ikke familie, som har lyst til at tage ansvaret for en lille syg dreng med feber, eller omgangssyge….de har selv børn, arbejder eller har bare ikke lyst til at blive smittet. Min lille dreng har desuden kun lyst til at være hos mor og far i de situationer. Og…jeg vil da helst osse selv passe ham når han er syg!
    Jeg er ansat i det offentlige…..jeg er blevet mødt med meget forståelse men godt nok osse det modsatte….jeg har været til “omsorgssamtale” pga for mange sygedage inden for en given periode, for barnets sygedage blir da selvfølgeligt lagt sammen med mine.
    Jeg vil helt klart gerne passe mit arbejde…men hvor ville det give ro i en småbørnsfamilier hverdag, hvis der var ro og tid til at passe ungerne til de var raske….

  6. En meget klog chef der hvor jeg arbejder plejer at sige “når de unge kvinder kommer og spørger om de kan blive sat ned i tid siger jeg altid ja, for de yder lige så meget som dem der er på fuld tid. De tager færre pauser, og er mere effektive når de er her.” Meget tankevækkende synes jeg!

  7. At der bliver taget hul på diskutionen er kun godt.
    Det er dog ikke vejen frem at lovgive om at vi kan gå ned i tid hvis man har børn under 3. Alt her i livet handler om valg. Og valg har konsekvenser.
    Jeg har fire dejlige børn, og ja det er hårdt med to fuldtidsjob med overarbejde, aktiviteter for ungerne osv. Men vihar valgt at bo i det hus vi gør, have to biler, tage på ferie og have fire børn. Det kræver at vi tjener nogle penge, hvis vi skal kunne det. Vi vil skulle leve anderledes hvis en af os gik ned i tid. Det er et valg.
    Vi har desuden valgt at være frivillig i vores lokal samfund, og at jeg tager en ekstra uddannelse om aftenen. Så der er tryk på.
    Det er fint at der nogle steder er mulighed for deltid men ikke ved lov.
    Det eneste sted jeg godt kunne bruge lidt er netop ved børns sygedom.. Der halter vi efter.

  8. Dejligt med fokus på området!
    Men uanset hvad der bliver taget stilling til ændrer det ikke på nogle arbejdsgiveres syn på fravær pga. Børn.
    Jeg har selvfølgelig ret til barnets første sygedag og derefter kan jeg holde fri for egen regning hvilket jeg jo også er i min gode ret til, men begge dele meddeler jeg med gru arbejdspladsen, for jeg ved det ikke bliver taget godt imod.

  9. Hørt! Langsigtede briller, mere livsglæde, overskud og alt det andet gode, der følger i det kølvandDet er fandme svært at se fornuften i at lade være!

  10. Enig i at fleksibilitet er den vigtigste faktor. Jeg er nervøs for at en nedsættelse af arbejdstiden kan komme til at betyde at kvinder bliver sat (endnu) længere tilbage i karrieren fordi det måske oftest vil ende med at være dem der går på 30 timer. Men med øget fleksibilitet kan man sagtens få et liv til at hænge sammen med små børn og en karriere. Jeg taler ikke for at vi allesammen nødvendigvis skal være de store karrierekvinder. Det er helt op til den enkelte. Men jeg taler for at kvinder ikke skal sakke bagud fordi når 50 ender med at blive skilt så vil kvinderne være dem der står tilbage med betydeligt dårligere økonomiske forudsætninger end mændene fordi de (måske) har været på nedsat tid. Men igen. Det er op til den enkelte kvinde. Jeg taler blot for flere valgmuligheder.

  11. De har jo også snakket om der bliver født for få børn, så en håndsrækning fra dem er vel også på sin plads.

    1. Og det er et virkelig fint netværk fordi netværkets ambition er ar kigge på hvilke strukturelle ændringer der skal til fremfor ar koge det hele ned til den enkeltes valg. Det er jo netop ikke alle som bare kan gå på deltid, vælge en institution med bedre normering eller “prioritere anderledes”.

      Her jeg også enig med Cana. Ved ikke hvad jeg synes om det fremsatte forslag, men jeg synes det er SÅ fedt ar forslaget er stillet og der kan skabe n forandring.

      1. Lige præcis! Det er nemlig virkelig det der er det fine. Jeg skrev om netop det på min egen blog forleden. Fordi der er altså nogle mennesker der ikke bare kan prioritere, og det gør mig så ked af det og stødt på deres vegne at man tit får smidt det udsagn i hovedet.

        Jeg er også enig med Cana. Dejligt at der sker noget på området, men jeg ser virkelig også mange problematikker i forbindelse med forslaget. Den her artikel er f.eks. ret interessant: http://www.dr.dk/nyheder/indland/forsker-babylaan-er-mest-ressourcestaerke-foraeldre

  12. Jeg bor i et land hvor barnets første sygedag slet ikke eksisterer, altså som ‘gratis’dag.. for hvis mine børn bliver syge, så må jeg da godt tage fri, men dagene tages af min feriepulje, så er jeg hjemme 5 dage, så har jeg pludseligt kun 4 ugers ferie.

    Jeg bor i et land, hvor man bliver sendt hjem 4 timer efter fødslen, også selvom man er førstegangs fødende

    Jeg bor i et land, hvor moderen må tilbage til arbejdet når barnet er 3mdr gammelt, faderens orlov er kun 3 dage: den dage barnet bliver født, den dag man skal registrere barnet på kommunen, og så EN ekstra dag.

    Jeg bor i et land, hvor kvinder bliver nødt til at arbejde deltid, for børnepasning 5 dage om ugen koster op mod 10.000 kr om måneden, PER barn. Hvor kun de lavest lønnede kan arbejde fuldtid, for de får tilskud fra staten

    Jeg bor i et land, hvor de påstår at de er progressive, og at de tager hensyn til kvinden. Men hvor er muligheden for at gøre karriere, hvis det er det man vil??

    Jeg bor i et land i Europa, i det EU fællesskab hvor vi BURDE have en ensrettet holdning til barsel for både fædre og mødre.

    I har det godt i Danmark, bedre end i tror… Men kan det blive bedre? Selvfølgeligt kan det det! Ville blot ønske, at denne dialog blev taget på EU plan.

    1. Nathalia, bor du også i Holland? Det du beskriver lyder præcis som reglerne her i Holland hvor jeg bor. Der er virkelig en enorm forskel på Danmark og Holland på dette område. Fødte min datter i Danmark og min søn her i Holland. Ville nærmest have givet min højre arm for at have haft samme muligheder for barsel og børnepasning med min søn, som jeg havde med min datter. Jeg kender ikke nogle mødre som arbejder fuldtid. Det er næsten umuligt hernede med små børn.

  13. Der hvor jeg arbejder, kunne de ved de seneste lønforhandlinger ikke forhandle en lønstigning, så der blev forhandlet på de “bløde” værdier. Det betyder at jeg HVER gang mit barn er syg, har barnets 5 første sygedage! Det er SÅ rart!!!! Har aldrig endnu (min datter er 3) haft behov for 5 i træk, men det er rart muligheden er der!!!

  14. Jeg klapper i mine små fede morhænder. Hold nu op hvor er det bare en debat der har BRUG FOR at blive taget.
    Seriøst… tænk at debatten ikke er blevet taget før!

  15. Det er tosset dumt at der ikke tages mere højde for syge børn. Det er jo ikke sådan at det kun er nogle børn der er syge. Det er alle børn. Ofte. Jeg har netop valgt at blive selvstændig så jeg kan være der for mine børn mens de har brug for mig. Jeg vil ikke have dårlig samvittighed over at passe mine syge børn lige indtil de er raske. Godt det endelig tages op!

  16. Jeg må stemme i og sige at det (for mig) netop er omkring sygedagene de største frustrationer ligger. Mht arbejdstid og økonomi, synes jeg faktisk at flere af dem der har udtalt sig (i debatten generelt og ikke i denne tråd), er en smule forkælede. Min mand arbejder 30 timer og jeg arbejder 32 timer. Begge har vi samtidig en meget lav løn, men vi har så kun ét barn. Vi har valgt at prioritere tiden med vores datter (der nu er 6 år) og nedprioritere stort hus, årlige udlandsrejser og designermøbler. Vi ejer vores lille rækkehus, vi har en bil og generelt lever vi (i vores egne øjne) et rigt liv, men vi ligger absolut blandt bundskraberne når det kommer til indkomst. Jeg synes faktisk også det handler enormt meget om forventninger til livsform, tilvalg/fravalg og værdier. Jeg har ALDRIG følt at der skulle tages hensyn til os og vores meget lave økonomi, for vi har selv valgt at prioritere færre arbejdstimer og jeg har ALDRIG oplevet at nogen af os er blevet “sat tilbage” fordi vi arbejder nedsat tid. Tværtimod!
    Når det er sagt, så ved jeg også at nogen er “fanget” i 37 timer hvis de vil beholde deres stilling (dette er tilfældet for en af mine veninder), men jeg har bare svært ved at tro, at problemet er så stort at der skal lovgives omkring det. Jeg tror en del af det også er et spørgsmål om at acceptere hvad der følger med færre timer og lavere løn.