En eftermiddag i børnehøjde + en hurtig konkurrence

P3311592 Annonce

Det kan altid være lidt lakrids at skulle til blogevents med børnene – især dem der foregår om eftermiddagen. Alle der har børn ved, at eftermiddagsbørn i hverdagene kan være temmeligt svære at stille tilfredse og når de så ovenikøbet sættes sammen med en større samling fremmede børn, lidt gode sukkerholdige snacks og lidt vel rigeligt entusiastiske voksne, som egentlig hellere vil tale med hinanden end at lege med børnene, ja, så er det selvsagt, at situationen kun yderst sjældent kan blive en ubetinget succes.

Sådan en succes oplevede vi dog i sidste uge, da vi var inviteret til et lille og intimt event med PlayMobil. Temaet var deres nye politiserie og hele eventet var bygget op i børnehøjde, som for mig at se er den absolut bedste måde at gøre den slags på. Alle børnene blev sat på en hemmelig mission, hvor de skulle finde det bortkomne legetøj, ved i fællesskab at løse gåder rundt omkring i huset. Det var SÅ mega hyggeligt og mine drenge elskede det – næsten ligeså meget som de elskede det, da de endelig fandt alt legetøjet, som det selvfølgelig lynhurtigt gik ombord i, sammen med alle de andre børn der var til eventet.

P3311595

Børnene blev alle udstyrede med vaskeægte legepolitibadges.

P3311598

Sådan så Jens mere eller mindre ud i de knap to timer vi var til eventet.

P3311617

Da det forsvundne legetøj blev fundet, blev der leget til den store guldmedalje.

P3311614

Jeg er vild med at alle figurerne har forskelligt udseende, som de to der sidder her i helikopteren.

P3311607

… Og med at flere af politibetjentene er kvinder! Qua hele snakken vi havde i sidste uge om drenge i kjoler, så synes jeg simpelthen det er så fantastisk med legetøj, som inkluderer begge køn.

P4061732

Da vi fik erhvervet os både politibiler, motorcykler, en helikopter og den store politiborg var der nærmest ingen ende på mine drenges lykke. Især Peter, som heldigvis (endnu) ikke har været ramt af skoldkopperne, har haft en fest over det!

P4061717

Sammen med begge drengene har jeg også en fest over alle de fine detaljer, som her hvor én af røverne lige går på tønden bag tremmerne, ha ha!

P4061718

Jeg er som sagt fuldstændigt pjattet med de seje damer der er med – hende her er da for cool, ik’?

image

Som en lille ekstra bonus, har jeg fået lov til at udlodde en motorcykel, en bil og en helikopter magen til dem herover til hele FEM heldige vindere, som vil få direkte besked i kommentarfeltet på facebook. Alt I skal gøre for at deltage er, at skrive en kommentar på facebookopslaget for indlægget, som I kan finde her, med hvad I tænker på, når I hører ordet “PlayMobil” 🙂 Vinderne findes allerede i morgen, mandag. Pøj pøj!

Skriv din kommentar

Kommentarer (16)

  1. Det lyder da som en fantastisk oplevelse! Og det er jo bare bonus, at dine drenge blev så grebet af det! 🙂

    Og jo; det er rart at se, at der er fokus på forskellighed, etnicitet og variation i Playmobil’s karakterer.. Det kunne andre fabrikanter af legetøj lære meget af!!

    Ha’ en fantastisk dag! 🙂

  2. Jeg tænker først og fremmest på min barndom! Min bror og jeg havde tilsammen nogle ting fra Playmobil, herunder nogle western-ting, såsom sheriffens kontor. Legetøj, som mine børn nu leger med da kvaliteten er så god, at det her 30 år senere stadig er i tip-top stand… Minus den ene hest, som mangler et ben 😉

  3. Tænker helt klart på din dreng, som er stor fan af Playmobil. Han kan bruge timer på sin drageborg. Drømmen er at tage ham med i playmobil land 😊

  4. Play-i-mange-mange-timer…. Playmobil er på mange måder lige som LEGO – legetøj som opfordrer til lege kopieret fra virkeligheden, og som man aldrig rigtig kan få afsluttet….legen er altid on-going. I min barndom var min kusines western-tema med indianer og cowboys altid et hit, når vi var på besøg ved hende, vi havde bygget et helt scenarie op fra Guns of Paradise Lee Horsely (selv helt op i starten af teenage-alderen), nabopigens zoo var fantastisk at få lov til at lege med – for ikke at tale om bedstevennens fort og fætterens sørøverskib, som vi allernådigst måtte lege med ved familiesammenkomster…. Hjemme ved mig var der LEGO, så det var fedt at komme ud. Mine drenge er begge vildt optagede af Legos univers, og jeg er sikker på at politistyrken fra playmobil ville være et hit…især fordi det kan tåle at komme med ud i haven (ikke så mange smådele som i LEGO) og nu er det jo endeligt blevet forår.

  5. Playmobil bringer mange gode minder fra barndommen og leg med yndlingsfætrene. Er sikker på det ville bringe lige så stor glæde herhjemme med næste generation.

  6. Hjemme hos os elsker både datter og søn Playmobil! Det, jeg tænker på, er Playmobilland, der ligger i Tyskland. En (semi-velbevaret hemmelighed og en) forrygende god entertainment park, der er givende for både fantasi og krop (krop da intet er elektrisk, så hele familien får rørt sig). Det er et mega fedt sted! Vi var der i sommer, og vi skal derned igen denne sommer. Det er ovenikøbet rigtig billigt at komme ind, aktiviterne er gratis når entre er betalt, og faktisk kan man købe ret billigt Playmobil med hjem. Win-win-win. Ja, jeg er ret stor fan 😃

  7. Jeg har mange gode playmobil-minder fra da gik i fritter for mange år siden. særligt legede jeg meget med et stort victoriansk hus, der var vildt flot, og det så det bedste, at være med til at bygge det helt fra start af og efterfølgende bygge det igen, når det skulle flyttes. 🙂

  8. Jeg tænker på en efterårsdag sidste år, da jeg i en alder af 27 igen samlede min barndoms store victorianske dukkehus i tre etager med barneværelse, altan, gardiner og blomsterkrukker, som bare var yndlings legetøjet, da jeg var lille – jeg fik næsten en lille tåre i øjenkrogen, da det stod færdigsamlet. Jeg havde lige genfundet det på loftet, og gensynsglæden var stor! 😀

    Og jeg vil gerne vinde, fordi jeg ikke ved, om baby i maven er en dreng eller en pige endnu, eller om baby helst vil lege med dukkehus eller motorcykler, når han eller hun kommer til verden til oktober. Så er det rart at være forberedt på begge dele 🙂 Og hvis baby er bare halvt så kreativ som mor og far, så kan dukkehus, motorcykel, bil og helikopter helt sikkert kombineres i uendelige timer af leg og sjov.

  9. Jeg tænker på da min bror og jeg var børn og legede med Playmobil. Nu er det hele fundet frem fra loftet hvor min søn har suppleret med det nye playmobil. Det er SÅ hyggeligt at lege med og virkelig god kvalitet❤️

  10. Når jeg tænker på Play Mobil, tænker jeg på da min fætter og jeg som børn legede med hans Play Mobil med cowboys og indianer tema😊 Nu er min 5-årige søn begyndt at lege med Play Mobil, og både han og jeg synes det er sjovt😊 Det kunne være fedt at forkæle ham med lidt nyt, især da han ikke har noget politi tema🙏🙏

  11. Jeg tænker flere timers god leg med play mobile, Som kom frem når vi var på besøg hos mine kusiner. Det var altså fedt! Ville elske at give det videre til mine egne piger – særligt med de seje politidamer. Vores onkel er nemlig politibetjent, så det var særlig spændende da en politibil var på besøg i institutionen i sidste uge.