mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Eksklusiv rabatkode til Jer – og et lagersalg der (måske) fik mig til at føde

Skærmbillede 2016-04-20 kl. 19.42.51 Annonce

Arghmen ved I nu hvad – jeg kan slet, slet ikke få mine sønderjyske krejlerarme ned! Selveste boozt.com – I ved, det der kæmpestore site hvor man kan få vanvittigt meget fint tøj til både børn og voksne – har opdaget min udprægede hang til at spare penge når der er udsalg. Så meget så de nu tilbudt mig at afholde mit eget lille bitte ét af slagsen. Sådan kun for jer der læser med her hos mig. A’hva’behager! Jeg er typen der elsker at gå på markeder og prutte om prisen og jeg gør ofte en dyd ud af at købe lækre ting til billige penge, så denne mulighed, for at kunne forkæle jer der læser med, med et lynhurtigt udsalg, gør mig mere stolt end en nykåret pave, kan jeg sige jer.

I denne omgang kommer det “desværre” kun jer, der har børn, til gode (men til gengæld lover jeg at der meget snart kommer et sparetip som kan bruges af alle). Det drejer sig om et temmeligt specifikt udsalg, hvor man med koden cana20 får 20% rabat på alle ikke-nedsatte varer fra det danske brand MOLO hele dagen i dag og i morgen, d.22.+23.april. Altså, alle nyhederne og for eksempel alle de lækre sager I kan se på billedet ovenfor. Den eneste lille hage er, at man skal købe for minimum 599.- for at få gavn af rabatten – men jeg tænker, at det for de fleste formentlig alligevel kan være svært at holde sig derunder, når man først tager et kig på deres svedige kollektioner. Og det endda selvom man faktisk kan få jævnt meget tøj for 599.-

Der er så vanvittigt meget fint i blandt og man kan altså finde alt lige fra badebukser til gummistøvler – eller leggings som Jens netop har efterspurgt en ny sending af, fordi det er de bedste legebukser, som han siger. Find alle varerne HER – jeg tør næsten love, at der er lidt for enhver smag.

Faktisk har jeg et ganske særligt forhold til Molo – ikke så meget på grund af tøjet, men på grund af Molos og min historie. Det er nemlig sådan at jeg d. 25.maj 2011 havde tre dage til termin og en kriblen i fingrene for at købe nyt tøj til min baby, som jeg dengang endnu ikke kendte kønnet på. Derfor cyklede jeg den lange vej fra København K og ud til Nordhavn, for at tage til et Molo-lagersalg, hvor jeg blev mødt af en kæmpe hal, proppet op med kvinder, børn, tøj og heliumballoner som angav hvilke størrelser der var at finde hvor. Jeg købte blandt andet en lille bitte trøje med kattekillinger på, som jeg sidenhen, efter at have iført Jens den en enkelt gang måtte konstatere, nok alligevel ikke var helt så unisex, som jeg havde forestillet mig, da jeg højhormonel havde lagt den i min shoppingbag.

Anyways, om det var den lange cykletur og det heftige lagersalg eller noget andet der satte skub i sagerne, ved jeg selvfølgelig ikke, men dagen efter, d.26.maj lige inden sengetid, fik jeg veer.

Derfor kan Molo – udover at lave noget herresejt børnetøj – altså noget helt, helt særligt i mit univers.

Rigtig god shoppelyst!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven