Verdens heldigste!

image

Da jeg i aftes, så vidt jeg husker omkring klokken 23, lagde mig ind til Peter, som kaldte på mig, gik det – endnu engang – op for mig, hvor heldig jeg er.

Med sin små buttede arme tog han fat rundt om min hals og borede sit ansigt ind i min kind, inden han med et dybt, lykkeligt suk igen lukkede sine øjne og lod sig indfange i søvnen. Tryg, glad og fuld af kærlighed.

Tænk sig, at jeg er så heldig, at jeg er hans – og han storebrors – mor. Det var bare lige det jeg ville ud med.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Åh hvor dejligt. Jeg kan så meget nikke genkendende til det. Sådan er det også herhjemme – stadigvæk, selvom vores en så meget større.