mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Søndag, højtlæsning, puslespil og Thomas i TV

image

Da sneen pludselig dalede i 2-krone-store fnug, tog jeg mig selv i at blive ærgelig over, at jeg så faktisk ikke orkede at tage mine drenge med ud, som jeg ellers havde planlagt. De ville helt sikkert have elsket det, men nogle gange er der åbenlyse fordele ved at være den voksne og jeg bestemte derfor egenrådigt, at vi skulle tage en indedag. En “rigtig” søndag, som skulle vise sig at være en god beslutning.

Det er nemlig for alvor ved at gå op for mig, at jeg ikke længere har en lille baby og at vi faktisk sagtens kan lave noget sammen, som ikke bare er at bygge et tårn for at vælte det igen, femhundrede gang i træk. Det er også en god leg, men bare ikke hele tiden, vel? Peter er endelig blevet stor nok til både at kunne bruge tid på at tegne, læse (altså, få læst højt) og lægge puslespil, som jeg synes er noget af det allerhyggeligste på en søndag.

image image image image

Find masser af puslespil HER (affiliate link)

Især viste min beslutning om indesøndag sig fra sin smukkeste side, da én af jer pludselig tippede mig om, at Thomas var rullet ind over skærmen på TV2 i selskab med Puk Ellegaard, sin guitar og “Bare kald mig Tofte“.

“Bare kald mig Tofte” er altså ubetinget den bedste børnebog jeg længe har læst – i know, det kan lyde som det rene pral, fordi det er min mand der er forfatteren, men ikke desto mindre er det altså sandt. Særligt fortryllende er den fordi Thomas’ fine fortælling om den lille brune bjørn, Tofte, der bor sammen med sin isbjørnefar i landsbyens mindste iglo, omgivet udelukkende af de hvide isbjørne, bliver understøttet af Carl Quist-Møllers vanvittigt fine og udtryksfulde tegninger, som gør at bogen føles levende.

Til bogen følger en CD med Thomas og Carls fængende, sjove, søde og eftertænksomme sange, som kommer “dryssende” lidt ud i bogens kapitler, sådan som de passer til handlingen, hvilket fungerer ligeså godt som chokoladesauce på vanilleis! Ovenikøbet både når man skiftevis læser og danser i en hyggestund eller når man læser og synger godnatsang ved sengetid. Jeg er kæmpe fan!

image

Heldigvis er jeg ikke den eneste fan og flere steder melder allerede om, at bøgerne bliver revet væk og til trods for at den er til salg i boghandlere hele landet over, lader det altså til at man skal skynde sig for at få fingrene i den. Hvis I gerne vil sikre jer et eksemplar (her i 1.oplag) så kan I med fordel bestille den via Bog&Idé – enten til afhentning i butikken (gratis) eller forsendelse (fra 25.-). Begge dele kan I gøre HER. Jeg tør næsten love, at I ikke kommer til at fortryde.

Nuvel, vi læste selvfølgelig bogen igen efter Thomas’ i øvrigt fremragende, synes jeg, præstation i Go’ Morgen DK, hvor han fortalte om nogle af sine tanker om bogen og spillede titelsangen, Bare kald mig Tofte.

Jeg er – endnu engang – en overmåde stolt kone.

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Din mand var formidabel i “God morgen DK”. Som altid søg, venlig og imødekommende. Jeg kan godt forstå at du er stolt! Var heldig at nyde koncert med ham på Allerød Bibliotek – sammen med børnebørne, som var bjergtaget – her i efteråret. En mega dejlig oplevelse ❤ Vi har også hygget indendørs med børnebørn i dag. Leget, læst og spillet billedlotteri. Dog mest fordi Viggo brækkede armen i børnehaven i fredags, så den skulle holdes lidt i ro og dels fordi det giver nogle påklædningsproblemer, når der er gips fra armhulen til og med tommeltotten på en 3 årig, der tilsyneladende ikke lader sig genere. Dog lidt svært at holde balancen på toilettet! Lillebror er fuldstændigt uimponeret af gipsarmen! Fortsat god søndag og kys på manden og sig TAK fra os

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven