mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Pinlige efterfødselstilstande – fra jordemoderens perspektiv

Selvom det kan virke fuldkommen uretfærdigt, så er naturen desværre indrettet sådan, at “bare” fordi fødslen er overstået, så er alle pinsler altså ikke forbi, selvom det sjældent er dét vi snakker højest om. Tabuerne omkring kroppen umiddelbart efter fødslen er mange og jeg oplever at rigtigt mange er pinlige over deres tilstand. Selvfølgelig uden grund, set fra et jordemoderfagligt synspunkt. Derfor har jeg i indlægget her forsøgt at aftabuisere nogle af de ting mange kvinder oplever efter fødslen.

image

Jeg kan nærmest ikke sidde ned for den bordtennisbold af en hæmoride jeg har fået, af at have født, så jeg fortæller alle at jeg faktisk har det bedre med at amme når jeg står op”

Rigtigt mange får allerede i graviditeten hæmorider og endnu flere får de små blodfyldte udposninger i løbet af pressefasen under fødslen. Det er helt, helt normalt og selvom ordet ikke ligefrem lyder sådan, så er en hæmoride altså bare en åreknude, som typisk sidder omkring endetarmsåbningen. Det er ikke ulækkert og det er slet ikke pinligt. Det vidner bare om, at den ekstra tyngde fra graviditeten og yderligere pres på bækkenbunden under fødslen har betydet, at blodet har haft lidt rigeligt svært ved at strømme tilbage mod hjertet og hæmoriden er opstået. Hvis en hæmoride (og dens mange venner) generer, så smut til lægen og få noget salve, som i langt de fleste tilfælde kan gøre kål på den i en fart, så du ikke skal bøvle med det. Og nej, lægen synes (heller) ikke det er spor pinligt. Eller mærkeligt.

“Det føles som om mit tis er fyldt med brændende glasskår, når jeg går på toilettet de første dage efter fødslen, så jeg forsøger faktisk helt at undgå at drikke”

Det er helt almindeligt at det svier vederstyggeligt at have vandladning efter fødslen. Det skyldes at der kan være nogle smårifter op omkring urinrøret og i de indre kønslæber. Det gør ondt og du skal ikke være spor flov, hvis du kommer til at skælde lidt (eller meget!) ud, når du går på toilettet. Men – og der er et men – des mindre koncentreret urin, des mindre smertefuldt er det. Derfor er det altså en smadderdårlig idé at lade være med at drikke, for så står du bare tilbage med en omgang megakoncentreret svievand der alligevel skal ud.Søørg i stedet for at drikke rigeligt. Desuden kan det lindre en hel del, hvis du skyller dig med lunkent vand imens du har tisser, så urinen bliver (yderligere) fortyndet. Gør det med din håndbruser hvis den kan nå over til toilettet. Alternativt kan du (få din mand til at) stikke nogle huller i låget på en 1/2 liters flaske, som du kan “spule” dig med.

“Min skamlæber er hævet til firedobbelt størrelse!”

Her taler vi virkelig om et tabu! Rigtigt mange kvinder har i forvejen komplekser over deres udseende imellem benene og når kønslæberne efter fødslen i mange tilfælde – i nogle dage – hæver voldsomt op, er det ikke alene smertefuldt, men for rigtigt mange også så pinligt, at de ikke tør søge hjælp eller snakke med nogen om det. Men piger, det er ikke pinligt og det går over igen! Den behandling kønslæberne har været udsat for, kan nærmest sammenlignes med hvad en professionel boksers næse er blevet udsat for igennem et helt liv og det er altså helt, helt normalt at man i dagene efter fødslen er voldsomt hævet. Men ro på! Hævelsen falder igen og med et isbind fra fryseren kan man let hjælpe det på vej. Hæld lidt vand på et trusseindlæg, kom det i en pose og ind i fryseren med det. Lav gerne en del. Efter fødslen pakker du det frosne trusseindlæg ind i lidt stof, fx et opklippet viskestykke og stikker det direkte i trusserne – who am I kidding; stik det i de store mormorunderbukser, hvis ikke du har været så snedig at have snuppet et par nettrusser med hjem fra hospitalet til de første dage. Det lindrer på smerterne og afhjælper hævelsen.

“Lige så snart jeg mærker jeg skal tisse, så skal jeg tisse. Nu. Ellers ryger det direkte i bukserne. Prutter har jeg helt opgivet at holde på”

Når du har født vaginalt, er muskulaturen i bækkenbunden blevet strukket i ekstrem grad – og for dig der er bristet i mellemkødet er muskulaturen ovenikøbet helt eller delvist overrevet. Derfor kan det selvfølgelig, efter fødslen, være ganske vanskeligt at holde på både luft, urin og for nogles vedkommende også afføring. Det er selvfølgelig latterligt pinligt at sjattisse i bukserne eller prutte i køen i Netto, men det er helt, helt normalt og hvis du sørger for at træne din bækkenbund, så snart dine knib ikke længere er smertefulde at udføre, vil du opleve at du snart kan holde på det hele igen. Hvis du har svært ved at mærke hvornår du kniber, så prøv at læg dig ned på siden og mærk med en finger på mellemkødet imens du forsøger at knibe. Hvis du har “fat det rigtige sted” i dit knib, vil du med din finger kunne mærke, at mellemkødet løfter sig en lille smule. Hvis ikke, så prøv igen og tænk på at knibe sammen som når man “kapper strålen” når man tisser eller som du vile gøre når du holder på en prut. Når man kniber endetarmsmusklen sammen, kniber man nemlig i hele bækkenbunden. Kniiiiib!

… OG HUSK SÅ, AT DU HAR FØDT ET MENNESKE! DU ER FUCKING SEJ!!

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (32)

  1. Åh så rigtigt… Tak for (endnu en gang) at få mig til at føle mig helt normal. Havde en følelse af at hele min krop var gået i stykker efter en fødsel der varede knap to døgn. Faktisk hjalp det mig at “besigtige” skaderne vha et spejl – det så slet ikke så slemt ud som det føltes.

  2. Et næseskyllehorn kan varmt anbefalet til at skylle under og efter man tisser. Det var virkelig min redning.

  3. Jeg ville SÅ gerne have vidst det med tisseriet lige efter fødslen!
    Der skete et eller andet mærkeligt med mig, så jeg ikke kunne hverken mærke tissetrang eller holde igen på vandet i dagene efter fødslen.Jeg endte med at bruge gigabindene længere end nødvendigt blødningsmæssigt – fordi jeg slet ikke kunne mærke om jeg skulle tisse eller ej, og for det første døgns vedkommende om jeg var i gang med at tisse O_o Nej hvor var jeg bange for, at jeg var helt ødelagt. Og flov overfor den søde jordemoder, som tørrede mit tis op, da jeg havde tisset på gulvet kort efter fødslen, og var helt i panik fordi det jo selvsagt var blandet med blod, og jeg ikke havde mærket, at jeg tissede.
    Dét ville jeg gerne have vidst kunne skeO_o

    1. Årh ja, nervene kan lide lidt rigelig overlast, så fuldstændigt som du oplevede, sker det desværre for nogen – heldigvis er der for de fleste dog kun tale om ganske kortvarig gene i forhold til slet ikke at kunne mærke vandladningen 🙂

  4. Du har glemt at nævne de kæmpe klumper af størknet blod der pludselig kan være i trusserne. Min veninde havde heldigvis fortalt mig om hendes oplevelse med en på størrelse med en tennisbold, som hun måtte begrave i sneen. Heldigvis var jeg så forberedt da det, dig i en mindre version, skete for mig.

    1. Ha ha, nårh ja – der er vist en del ting der stadig ikke er med. Måske laver jeg et vol2 indlæg engang 🙂

  5. At skulle nr 2 på toilettet efter en 2.grads bristning er nu heller ikke sjovt – nok mest mentalt det er svært, men alligevel. Og så den forbandende tyngdefornemmelse, som om alt er ved at falde ud når man rejser sig eller går for meget :-/

  6. Cana, min heltinde.
    Efter at jeg havde født mine tvillingepiger, kunne jeg ikke selv tisse og fik anlagt kateter. Jeg ved ikke om det går ind under kategorien pinligt, men nogen fryd var det fandme ikke, når jeg vandrede gennem hele hospitalet med en urinpose dinglende ved siden af

    1. Årh nej, det er så tisse fejt, at man skal udsættes for den slags efterfølgende – men heldigvis er jeg sikker på at alle har kigget mere på dine piger end på din tissepose 🙂

  7. Åh jeg syntes også det var svært og føltes meget mærkeligt st skulle nr 2 efter fødsel – jeg havde det seriøst som om hele min endetarm faldt med ud! Og jeg havde altså hverken den ene eller den anden bristning, det var bare møjubehageligt, og blev ved med at være det et godt stykke tid.
    Derudover så ventede jeg med at kigge derned, i hvert fald i to uger, og jeg tror faktisk også at jeg ventede længere. Da jeg så endelig gjorde det, havde alting samlet sig, helet, flyttet sig på plads osv, så det eneste jeg kunne se var martinalt mere plads end før, og mørkere farve end normalt. Jeg er så glad for at jeg ventede med atkigge!

    1. Ha ha, det er nemlig SÅ vildt at skulle nr 2 efter en fødsel! Og altså i forhold til at kigge, så tror jeg faktisk sagtens du kunne have kigget før – det føles ofte værre end det er.

  8. Ohh Cana! Jeg har ikke født, men den faktalevering, du lige diskede op dér er noget af det bedste (ærlige & brugbare) jeg længe har læst. Fedt, du går i “kødet” på emnerne – ikke kun, fordi du har know how… men også fordi du tør, er velplaceret og skarpt formuleret.. Tak for det 🙂

  9. Jeg var noget nær i chok over hvordan mit underliv føltes efter 1. fødsel. På trods af en fødselsvægt på 6kg, slap jeg med kun 3-4 sting. Men for pokker jeg havde ondt. Det var frygteligt at sætte sig ned og rejse sig op. Og ja toiletbesøg

    1. Toiletbesøg var virkelig en skræmmende oplevelse. De næste to gange var det heldigvis ikke så slemt

  10. Det er virkelig altid rart med emner, der viser, at man ikke er den eneste i verden med whatever man nu døjer med. Jeg er en af de få uheldige, der efter en voldsom fødsel med hård kop, kæmpe bristning og så videre, ikke kan holde på hverken det ene eller det andet og måske aldrig kommer til det på trods af en million knibeøvelser om dagen. Heldigvis går det meget, meget sjældent rigtig galt, men det er pinligt nok, når man ikke kan holde på prutterne.

    1. Øv for dig – jeg er virkelig ked af at læse om dine gener. Jeg er sikker på at de dygtigste læger tager hånd om dig så godt de overhovedet kan og jeg håber for dig, at det alligevel med tiden vil blive bedre.
      Stort kram!

  11. Er gravid med vores første barn, og er nervøs for ALT hvad du skriver om her. Tak for konkret (og fagligt) syn på sagen… Det må jeg huske på, når jeg kommer ud på den anden side af fødslen!

    1. Jeg forstår hundrede procent din nervøsitet, men husk at se dig omkring og se hvor mange velfungerende mødre der stavrer rundt i det ganske land – det er ikke så slemt! Eller i hvert fald bliver det godt igen 🙂

  12. Tak for et godt indlæg! Det er god info for en førstegangsfødende især. For mit eget vedkommende fokuserede jeg først rigtig meget på at være gravid og alle de ting det fører med sig. Hen mod slutningen af graviditeten begyndte jeg at tænke på fødslen og sætte mig godt ind i det – men alt dét efter fødslen, det havde jeg overhovedet ikke nogen idé om. Vi endte på neonatalafdelingen efter min fødsel og jeg fik ingen snak med jordemoderen, da jeg blev efterladt mutters alene på fødestuen. Først 3 uger efter min fødsel fik jeg en snak med en jordemoder.. Der var mange ting jeg gerne ville have vidst mere om. Mange spørgsmål jeg manglede svar på som de ikke kunne hjælpe med på neo. Og når først man har født glemmer man altså lidt sig selv og fokuserer på, at baby har det godt. Så informationer som dem du kommer med her er guld værd for nye og kommende mødre 🙂

    Og tak også fordi du holdt døren for mig og barnevognen til Ellos showroom åbningen 😉

    1. Det var dig! Selv tak!!
      Jeg er virkelig glad for at du kan bruge indlægget her til noget konstruktivt i forhold til din egen oplevelse – det gør mig gladere end du aner!

  13. Ja, der er nok emner at tage fat på, ift efter fødsel og kvindes “kæreste eje”.

    Jeg tissede under bruseren i tre uger, tror jeg, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde tanken ud om urin i min 2. grads bristning. Jeg holdte en kold klud på mellemkødet under nr 2 de første gange, men det var KLART mere psykisk belastende, end fysisk. Heldigvis.

    Der gik 6 mdr, tror jeg, før jeg kiggede med et spejl. Jeg var tjekket hos lægen, og hun sagde at alt var fint. Men, jeg så til min gru, hvad jeg troede var min livmoder der stak ud, men som viste sig at være arvæv inde i skeden.
    Det blev fjernet kirurgisk – kroppen havde travlt med at hele, og så kom der lidt “ekstra”, som lægen sagde.

    Jeg er stadig stram i “indgangshullet” pga syning, men ellers, så har jeg ingen gener efter fødsel.

    Kvinder, der venter jeres første – lad jer IKKE skræmme af historier om foroven og forneden, eller selve fødslen eller… Hold fokus på jeres krop og jeres barn – og vær i det så godt I kan.

    Man kan virkelig få indtrykket af at man kommer til at ligne et krater, med lapper på og huller hist og her, men der er SÅ dygtige læger og fagfolk i dag, der gerne vil hjælpe med at vejlede eller fixe det, der kan være et problem for jer, så lad jer endelig ikke skræmme eller skjule.

    1. TAK for din vidunderlige kommentar! Jeg elsker din peptalk og jeg er hundrede procent med dig!

  14. Ja det var ik så behageligt med nr2 efter fødslen og jeg endte endda med akut kejsersnit, da jeg var nået til pressefasen. Der var heldigvis en sød sygeplejerske, som informerede mig før jeg lige havde den “skønne” oplevelse på toilettet

  15. Jeg havde ret slemme efterveer første gang – og det mest pinlige var, at jeg – uden undtagelse – slog massevis af larmende prutter hver eneste gang de kom!
    Inden fødsel havde jeg aldrig pruttet foran min kæreste – efter en uge havde han hørt (og lugtet) nok til at indhente alle de pruttefrie år..

    Ligesom alle barselsgæster forsøgte at ignorere og overdøve lydene, når de så hvor pinligt berørt jeg blev over de ukontrollerede prutter..

  16. Det er overraskende, at det også gør ondt i numsen at føde.. (og måske er det meget rart, at man ikke selv kan se, hvad ens numsehul laver, når barnets hoved er på vej mod udgangen).
    Efter fødslen føles de nedre dele, som en bavianrøv ser ud.
    Man kan få så slem forstoppelse, at man til enhver tid foretrækker en fødsel.
    Man skal ikke altid tro på det, når man bliver beroliget med, at man som regel kun brister ved første fødsel. Siger jeg, der har været igennem tre 2.grads bristninger. (AV!!) Det er en trøst, at det hele stadig fungerer, som det skal.
    Det kunne være rart at have vidst, at amning kan være en temmelig smertefuld affære i den første tid på trods af, at man gør alt rigtig. Der er en periode, hvor amning ikke er rosenrødt – men derefter bliver det godt.
    Jeg tager hatten af for dem, der har mod på en hjemmefødsel. På trods af hurtige fødsler, har der altid været et eller andet, der gør mig lettet over, at det ikke har været mit valg. (Dykkende hjertelyd/-frekvens, kop, fastsiddende placenta, højt blodtryk og grønt fostervand).

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven