mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Nu vil jeg fortælle jer lidt om jer :)

image

Flere end 150 af jer har brugt tid på at formulere både lange og velskrevne svar, da jeg i sidste uge stillede jer et par spørgsmål – om jer selv og hold nu kæft hvor gør det mig glad! Jeg læste de første der rullede ind lidt efterhånden, men besluttede hurtigt at min metode ikke var de fine besvarelser værdig, så jeg lod resten ligge og har nu – langt om længe – i aftes haft tid og ro til at sætte mig med en god kop kaffe og fire chokoladekiks (som jeg selvfølgelig har dyppet i kaffen – og spist) og læst dem alle fra ende til anden.

Tak, allerførst!

I er en svimlende flok dejlige damer – og et par enkelte dejlige herrer – og selvom jeg havde satset på at lave mig lidt statistik over jeres svar, så er det – for mig i hvert fald – komplet umuligt at gøre det særligt videnskabeligt, så I får den lidt på slump.

I er operationssygeplejersker, pædagoger, silvanmedarbejdere, assurandører, pædagoger, studerende, terapeuter, hjemmegående, revisorer, kostvejledere, en enkelt langtidschauffør og en hel masse andre spændende ting. Aldersmæssigt spænder I fra 19-71 år med en hovedvægt fra 25-40 år og så er det en komplet blandet landhandel, når det kommer til parforholdsstatus. Nogle er single, imens andre er i parforhold, men dét jeg faktisk studsede mest over var, at temmeligt mange af jer faktisk er blevet gift i en meget tidlig alder. Jeg var selv lige blevet 24 år da Thomas og jeg blev gift og jeg husker, at jeg syntes det var meget tidligt, men så vidt som for jer der læser med her angår, er 24 år og hustru slet ikke noget særsyn.

Egentlig ville jeg gerne have regnet ud hvor mange børn vi har tilsammen, men det blev for omstændigt da jeg lynhurtigt nåede et stykke over 100, men mange har vi!

Jeres største laster er for langt, langt de flestes vedkommende noget der i én eller anden grad inkluderer sukker. Djævlens himmelske spise, som vi bare ikke kan få nok af. En enkelt vil helst have sit sukker i form af mælkesnitter, imens virkelig mange foretrækker det i chokolade eller cola. Og bland-selv-slik, selvfølgelig.

I bor spredt ud over hele verden; et par stykker på helt andre kontinenter, men selvfølgelig langt, langt de fleste af jer bor herhjemme i Danmark i alt lige fra kæmpestore huse i små bitte landsbyflækker til studielejlighedheder på Nørrebro og jeg er vild med det!

Hver evig eneste af jeres kommentarer gjorde mit humør bedre og hvis jeg kunne, så ville jeg holde en kæmpe fest for jer allesammen, for jeg er nu engang ganske overbevist om, at vi ville kunne fyre den af på den dejligste måde, hvis bare vi blev samlet.

Som en lille salut har jeg herunder samlet et lille bitte udpluk af jeres kommentarer, som er med til at sætte turbo på mine forårsfornemmelser.

 

“Jeg kan identificere mig med noget i dig. Den hensynsfulde pleaser og den naive håber – den tankeløse drømmer og den stædige jyde”

– Sanne, 26 år

 

“Du er min “danske avis” i en engelsk hverdag og jeg elsker det”

– Marianne, 34 år

“Du formår stort set altid at fange mig, uanset emne, og jeg føler nærmest at jeg sidder og får fortalt ‘historierne’ selvom jeg næsten sidder i den anden ende af landet”

– Mikala, 25 år

“Jeg læser med fordi jeg måske har et lille girlcrush på dig… Haha i den mest uskyldige forstand”

– Camilla, 31 år

Altså, min omgangskreds og jeg agerer lidt som om vi kender dig; nogle gange når vi taler om et eller andet emne, så er et afgørende argument ofte, at “det synes Cana også!!!”, eller “jeg må godt spise så meget snolder, for det gør Cana også!”, eller “ej jeg kender én der er kommet ind på psykologi på kvote 2 – det gjorde Cana nemlig!!”

–  Nanna Elle, 20 år

image

Jeg er fuldstændigt på røven over hvor skønne, søde og dejlige I allesammen er og selvom det bliver en kringlet sag, så vil jeg altså gå i tænkeboks og se om ikke vi kan holde os en bette fest på et tidspunkt, for det må da alt andet lige, blive et brag der vil noget og jeg skylder i dén grad krammere!

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Er der mon nogle kommentarer, vi læser ikke kan se? For der står 125 kommentarer, når jeg går ind og kigger, og ingen af dem er mænd? 🙂

    1. Der er kommet en del på min facebookside også – og så har jeg modtaget en del i private beskeder, fra nogle der ikke ønskede at svare helt offentligt. Ialt så vidt jeg lige kan regne ud lige knap 170 – deraf kun én mand 🙂

  2. Jeg er ikke overrasket over alle de forskelligheder der findes herinde, det er det jeg synes du kan! Så helt klart fest! 😄
    Og ellers kan jeg nøjes med krammer i Odense d. 7/5 hvor jeg HÅBER du ledsager din skønne mand på Dexter! 😍

  3. Jeg fik desværre ikke svaret. Men sjovt nok så er ‘jeg’ med i statistikken alligevel 😉 31 år, pædagoge, elsker cola og bland selv slik. Er dog gift ret sent, men blev kæreste med min mand da jeg var 17, var 28 da vi blev gift, vi har sammen en søn på 3 😉

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven