mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Når det går skidt med at tænke

image

Jeg har ikke haft make-up på siden jeg tog de trætte rester, der sad tilbage ovenpå flyveturen hjem fra LA, af i fredags og det føles ganske enkelt vidunderligt. Ikke fordi jeg ikke bryder mig om at gå med make-up, men fordi det har betydet ferie. Vi er taget i sommerhus lidt udenfor Marielyst, hvor der om aftenen er så stille, at man, når man betragter den klare stjernehimmel, som jeg kender så godt hjemme fra Sønderjylland, ikke kan høre andet end sit eget åndedræt.

Egentlig er det for mig slet ikke tænkt som en ferie, men som ro til at tænke, fordi jeg lige nu gør mig en del overvejelser i forhold til mit fremtidige arbejdsliv. En ro der har betydet at jeg er kommet helt ned i gear og ikke har skullet stort andet end at lege med børnene, bade i swimmingpoolen, gå en tur til stranden, spise is, bage nogle boller og hygge om de gæster vi har inviteret til at være sammen med os. Og tænke.

Det sidste er helt klart dét, det går dårligst med, men jeg bilder mig ind, at den ro jeg får ved, i en uges tid, ikke at tænke (for meget) over min arbejds- og livssituation, alligevel kan komme til at være afgørende i forhold til at træffe gode og velovervejede beslutninger, når jeg igen er tilbage på min pind på Østerbro.

Til gengæld går det så godt med både is og boller (og slik og chips og kage), at jeg ligefrem har deltaget i en seriøs diskussion om hvilket yogastudie på Østerbro der er bedst, fordi jeg rent faktisk overvejer – sådan rigtigt – at melde mig ind. Hvis altså jeg finder et sted der kan love mig zen i hovedet og opstramning om dunken.

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven