Et øjebliksbillede fra et vindue på Vesterbro

image

Noget af det bedste jeg ved er, at kigge på mennesker. Mange fortæller om hvordan de digter historier om andre mennesker, når de sidder netop som jeg gør lige nu og betragter er flygtigt gadebillede. Sådan troede jeg egentlig også jeg selv gjorde, indtil det for et øjeblik siden gik op for mig, at det gør jeg ikke.

Slet ikke, faktisk.

I stedet betragter jeg følelser. Jeg forsøger at få øjenkontakt og at læse de mennesker jeg ser. Jeg forsøger at afkode hvordan de har det. Med sig selv, med dem de er sammen med og med omgivelserne.

Heldigvis i dag, ser det ud som om de fleste har det godt. Nogen har travlt, imens andre slentrer roligt afsted. Mange smiler. Ligesom mig.

Jeg kan ikke lade være med at smile over at sidde her i vinduet med min kaffe og have mulighed for bare at betragte verden omkring mig. En verden, som lige her udenfor vinduet virker helt okay. God, endda.

Det kan næsten kun blive en god dag!

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Er det ikke cafe Emma? Den er vildt hyggelig og skøn mad til rimelige penge. Må snart lære at drikke kaffe så jeg har en undskyldning mere for at komme der