Da jeg skulle lave kampagnevideo for Wasa + opskriften på sund chokocreme

image Annonce

Da kokken pludselig begyndte at snakke om kumbuchagærede jordbær, krabbe tilsmagt med ponzu og karamelliseret kvædekompot, fik jeg et akut tilfælde af komplet mindreværdfølelse over mine ambitioner der strakte sig til en omgang gederulle med pesto og soltørrede tomater som min absolutte præmiepræstation. Vi skulle lave en lille video, hvor føromtalte kok, jeg og en håndfuld andre bloggere skulle komme med vores bedste bud på toppingen til Wasas nyeste skud på knækbrødsstammen, Sesam Gourmet og Müsli Gourmet.

Oh well, jeg siger vist ikke for meget hvis jeg påstår at jeg, med min tanke om at lave noget, som rent faktisk ville fungere hjemme hos os, både i forhold til smag og i særdeleshed i forhold til tilberedningstid, var dén med de absolut mest primitive resultater. Især Sidsel og Lasse gav den fuld skrue på det æstetiske udtryk, hvor jeg slet, slet ikke kunne følge med Ikke desto mindre, smagte de allesammen forrygende og jeg tror ikke at mine var hverken værre eller bedre end de andres.

Især Müsli Gourmet knækbrødet har vundet mit hjerte – det er lidt sødligt og smager sygt lækkert med en mild ost og et par jordbær på toppen. Mums, siger jeg bare!

Devisen for mig var at lave nogle lækre knækbrød i en vældig fart og da kokken entusiastisk spurgte ind til hvordan jeg havde lavet min pesto, måtte jeg krybe til kors og meddele ham at jeg brugte nøjagtig sammen fremgangsmåde som jeg altid gør – jeg købte den færdiglavet. Bum.

Tag ingredienserne ud af køleskabet – kom dem på knækbrødet – spis.

Ikke så meget pis og der findes jo virkelig meget lækkert derude. Hvis I trænger til inspiration så tjek eventuelt #everydaygourmet #wasagourmet på instagram og smid gerne jeres egne lækre knækbrød ud til inspiration for os andre.

Et par af de andre damer, Julie Bruun og Maya Drøm, havde ganske misundelsesværdigt lavet hver deres bud på en sundere nutella, som jeg synes er genialt, hvis man nu vitterligt ikke kan holde snitpølserne fra kagedåsen. Deres var så vidt jeg forstod lavet på henholdsvist bønner, dadler og nødder og smagte forrygende. Jeg har også tidligere lavet en pokkers masse forskellige versioner af noget-der-smager-som-chokolade-men-er-sundere og min favorit som jeg altid vender tilbage til – måske mest fordi den er så nem at lave – er denne:

Sund chokoladecreme

1 avocado

1/2 banan

1 spsk honning

1 spsk kakaopulver

et nip salt

Alle ingredienserne blendes og smøres på brød (eller spises med ske, hvis man er trængende!)

Det er mega nemt og jeg er sikker på at den vil gøre sig ganske udmærket ovenpå det lækre knækbrød jeg fik lov til til at smage i går og som altså allerede er at finde på butikshylderne rundt om i landet, så det er bare med at komme i gang.

Nuvel, med min noget mangelfulde præstation på praleparametret i forhold til kogekunst, er jeg virkelig spændt på at se resultatet af den kampagnevideo som vi altså skød hele dagen i går – og om jeg overhovedet kunne bruges til andet end at knække knækbrød i slowmotion, som jeg fik den store ære af. Uanset hvad, glæder jeg mig til at se den og jeg lover at dele den herinde ligeså snart jeg får den i hænderne! Indtil da er her lidt billeder.

image image image image image

Ser det ikke bare lækkert ud? Uhm, jeg bliver helt sulten af at kigge på billederne igen…

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Jeg er top imponeret. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle putte på knækbrød ud over smør. Ikke fordi jeg er dårlig til at lave mad – tværtimod – men jeg har aldrig spist andet på knækbrød.

    1. Ha ha, sådan havde jeg det også lidt. Tilnærmelsesvist har jeg kommet en skive ost ovenpå også – men det er virkelig et hit med lidt mere lækkert fyld 🙂

  2. Hej Cana. Jeg har sendt dig en privatbesked på Facebook, men kunne forestille mig, at den er havnet i dit spamfilter. Ville sætte rigtig meget pris på hvis du havde mulighed for at kigge på den, og gerne besvare den hurtigst muligt! 🙂 Håber på at høre fra dig.