Bliver du slet ikke skruk?

12899868_10153480573576485_1915700301_n

Et par af dagene i sommerhuset hvor vi lige har været, havde vi besøg af nogle venner og deres lillebitte nyfødte baby. En både og sød og smuk én af slagsen – sådan som jeg forøvrigt har det med alle babyer. Der er noget helt særligt magisk over nyfødte og babyer der endnu er så små, at de ikke rigtigt har opfattet deres egen eksistens som individuelle væsener. Søde, nuttede, smukke og hundrede procent afhængige.

Jeg faldt selvfølgelig i staver over den lille kærlighedsrøver og pludselig udbrød alle omkring mig, at jeg da sørme godt nok måtte blive skruk af at være i selskab med sådan et lille pragteksemplar. Men nej, jeg bliver ikke skruk.

Et par stykker har spurgt om navneændringen på bloggen er fordi jeg er gravid og til det må jeg endnu engang “skuffe” jer. Nej, jeg er ikke gravid og faktisk påtænker jeg heller ikke at blive det.

Jeg elsker babyer og jeg ville på mange måder gerne have en baby – og altså masser af børn – altid, men jeg elsker også min mand og mig selv og det liv vi kan leve, når vi ikke er i konstant søvnunderskud, som det i hvert fald for os har betydet, de to gange vi har prøvet at blive forældre. Peter som bliver 2 år om 2 måneder og et par dage sover stadig ikke igennem. Langt fra, faktisk. Og dét ved jeg ikke om jeg orker nogensinde igen.

Det er egentlig ikke fordi jeg ikke orker at være vågen om natten længere, men jeg er ikke sikker på om jeg orker det manglende overskud alt det natterenderi giver mig i dagtiden. Igen, altså. Lige nu orker jeg det fordi jeg skal, men håbet er lysegrønt og jeg satser på, at det ikke kan vare alt for længe førend Peter kan sove en hel nat, uden behov for at nusse mig i håret imens.

Jeg glæder mig sådan til at mit overskud kan vende tilbage for fuld hammer, som jeg husker det dengang Jens – efter at være fyldt to år – begyndte at sove igennem. Verden blev pludselig forandret, alt blev lettere og mit forhold til både mine veninder, min mand og vist også mig selv, blev forbedret markant, fordi jeg igen fik overskud til at tænke på andet end hvornår jeg mon igen ville få mulighed for at sove.

Intet kan slå kærligheden jeg har til mine børn, men for fanden hvor ville jeg give meget for en lovning på uafbrudt søvn – også uden at tage på hotel. Så nej, medmindre de kan fås med søvngaranti, bliver jeg ikke skruk og jeg får ikke umiddelbart lyst til at få flere børn, uanset hvor søde andres babyer er.

Godnat.

Skriv din kommentar

Kommentarer (22)

  1. Jeg har det helt på samme måde – jeg er lykkelig for vores to drenge, der er jævnaldrende med dine, Cana. Men flere? Nej, det har virkelig været en hård omgang med nr. 2 i form af konstant søvnunderskud. Vi havde besøg af en meget, meget sød lille baby i går, men jeg følte ikke skyggen af ‘skrukhed’ 😉 Er faktisk utroligt glad for, at min yngste runder 2 om en måned og glæder mig over alle de ting, vi kan lave sammen nu og hvordan drengene bruger hinanden mere og mere til leg, snak og fjol 🙂

  2. Tænker lidt at jeg heeeeelt sikker nok skal nå at sove når børnene bliver større og også kysse lidt ekstra på min mand- jeg må og skal have en nr 3😊 En klog jordemoder sagde at man kun fortryder de børn man ikke får!!!! ❤️❤️❤️

    1. Ha ha, ja der må jeg selvfølgelig krybe til korset og give dig ret – jeg tror dog kun det gælder hvis man tvivler. Hvis man “bare” har det fint med de børn man har, er det forhåbentlig en anden snak 🙂

  3. Åhh uafbrudt nattesøvn. Vores store begyndte af sove igennem (de fleste nætter) i løbet af sidste forår, da han var godt og vel to år. Det var jeg dog gravid med nr to, og fik derfor ikke det “fulde udbytte” af søvnen pga graviditetstræthed. Jeg ved dog ikke hvad jeg skulle have gjort uden hans forbedrede nattesøvn. Nu står vi så med baby og dertilhørende afbrudte nattesøvn. MEN som du selv siger: håbet er lysegrønt, og jeg håber inderligt lillebror får andre vaner/behov end storebror. Håber, håber, håber og glæder mig uendeligt til at gense mig selv i en veludhvilet udgave.

  4. Jeg har to fantastiske børn; en dreng på 5 år og en lille pige på 9 måneder. Jeg er sådan én, der får børn alene, og ved derfor, at jeg ikke skal have flere, for jeg spilder heller ikke tiden med at sidde og kigge drømmende ud af vinduet:)

    – men af en eller anden grund er jeg, efter at have fået Frida, pludselig blevet permanent-skruk. Hvilket jeg simpelthen ikke forstår, for der er ikke flere timer i døgnet at klemme børn ind i, og jeg har aldrig før været skruk.

    Jeg er nået frem til, at det er fordi jeg ved, at der for mig er lukket nu. Efter den første troede jeg ikke umiddelbart, at jeg skulle have flere, men jeg kan mærke nu, hvor jeg har fået nummer to, at jeg alligevel har haft en dør i underbevidstheden til at stå på klem, for nu, hvor jeg ved, at det er slut-slut, er jeg ramt af det på en helt anden måde.

    Mit eget bud er, at skrukheden dækker over, at jeg skal tage afsked med en fase i mit liv, og at jeg derfor ville være skruk igen 20. minutter efter, jeg havde født, hvis jeg alligevel fik én mere. Eller to. Eller tre.

    Det må være tid til i stedet at nyde i fulde drag, at de bliver større og mere selvhjulpne, og at man får lov at se dem vokse og blive de mennesker, de er kommet for at være:)

    1. Wauw, det lyder eddermame sejt! Thumbs up til dig – jeg forstår godt “skrukheden” når det ikke er et luksusvalg.
      KH

  5. Jeg har åbenbart været meget heldig hvad søvn angår fra første nat hjemme sov min datter fra kl 23 til kl 06 næste morgen og det fortsatte. Desværre fik vi bare et godt eksemplar af racen, som vi sagde når folk spurgte om vi ” kun” havde hende. Vi er så stolte af hende og hun har givet os det bedste og mest omsorgsfulde barnebarn man kan tænke sig

  6. Vi har to børn og jeg har hele tiden tænkt, at vi skulle have en mere relativt hurtigt. Når folk spørger nu, handler mit svar på én eller anden måde altid om søvn og manglen derpå. Nej, jeg tror ikke vi skal have flere lige nu. Men søvn! Dét drømmer jeg om 🙂

  7. .. og her står jeg så med et barn der kun lige er fyldt 9 måneder, og er hamrende skruk. Noget af det første jeg sagde til min mand, lige efter fødslen af min datter, og mens jordemoderen syede mig sammen var “skal vi lave en til?” 😁 det var naturligvis sagt jokende, men altså også med et skvæt sandhed i, og jeg glæder mig helt vildt til at skulle have en (eller to, eller tre) mere engang. 😊

  8. Jeg har 3 dejlige unger. De to store drenge sov igennem fra de var 6 måneder, med få undtagelser. Ej det var skønt og jeg følte mig meget heldig. Så kom nr. 3 en pige…… Hun bliver snart et år og jeg venter stadig på at jeg kan få hende ud af soveværelset og en pige der sover igennem. 😊

  9. Jeg har vist aldrig rigtigt været skruk.
    Vi har en fantastisk datter, som snart bliver 11 år. Forfærdelig graviditet og lang og besværlig fødsel (54 timer😁). Men en helt igennem nem pige, nærmest fra dag én sov hun om natten.
    Jeg havde kun 3 ugers barsel, så måske hun vidste mor her havde brug for sin søvn☺️
    Vi er beriget med mange nevøer og niecer – alle yngre end vores datter. Og jeg elsker hver og én! Men ikke én gang er jeg blevet skruk.
    For tænk hvis jeg fik en lige så streng graviditet og fødsel. Og tænk hvis nr. 2 slet ikke er så nem.

    1. Hvor er det dejligt at læse, at biologien ikke altid tager over i forhold til rationalet, som jeg ellers af og til synes jeg hører 🙂

  10. Jeg har ingen børn, men er ikke desto mindre utroligt glad for børn. Jeg kan blive helt ked af det når folk spørger om jeg er skruk (eller bare antager jeg er) fordi jeg viser interesse for deres børn. Det er en svær beslutning for mig selv at få børn, så jeg ville ønske at jeg kunne få lov at nyde andres børn uden at de to ting nødvendigvis skulle blandes sammen.

    1. Det er en virkelig god pointe, at tingene ikke behøver blandes sammen. Tak for at give mig den vinkel på det 🙂

  11. Uden at sove på hotel 😂 Been there done that – nøjjj jeg sov godt den nat. ❤️
    Vi var vores guldklump på 1 år og 2 mdr og er klar til en søster eller bror – og så tror jeg også vi siger tak og priser os lykkelige for dem og undertiden at få nattesøvn og flere vågne overskuds timer ❤️

  12. Jeg har tre børn. De to store præteenagere er pseudotvillinger, og så gik der lige fire år, inden sidstemand meldte sig. Det er utroligt befriende, at de nu kan mange ting selv. Men nogle gange får jeg en mental mavepuster, der næsten også kan føles fysisk. -Når jeg ser på mine børn, der ikke er små mere; når vi sidder sammen og ser billeder af dem som små. Det går (igen) op for mig, at jeg ikke mere har eller får en tumling. Et lille væsen, der lægger sine buttede arme om min hals. Et lille finurligt væsen, der kommer med sjove små betragtninger om livet set fra børnehøjde. En som man kan fortælle om de gule blomster i hækken, om solsorten på græsplænen, en man kan falde i forundring over en flyver på himlen eller en sommerfugl sammen med. Jeg er ikke skruk, men jeg kan godt føle et stik af misundelse, når jeg ser en lille nyfødt. Jeg orker ikke flere børn, og mine æg har efterhånden også overskredet sidste salgsdato. Men selv om det var hårdt, er det også nogle gange trist at tænke på at den tid, aldrig kommer igen. De børnebørn, der måske engang kommer, er ikke helt det samme -selvom jeg vil knuselske dem.