mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Av av av…

image

Av av, for en mavepuster jeg fik mig i aftes, da jeg loggede ind på bloggen for at tjekke de kommentarer der var kommet til mit seneste indlæg, som jeg nu – for at undgå øvrige misforståelser og efter aftale med Information, har slettet. Av!

Jeg følte mig pludselig som verdens største lort og muligvis – de kommentarer jeg havde fået til grund – med rette.

Jeg havde skrevet et indlæg omkring de forfærdelige hændelser i Bruxelles, hvor jeg i samme ombæring tippede om at man kunne tilmelde sig Informations nyhedsbrev – og ovenikøbet, ved at gøre dét, være med i lodtrækningen om en Ipad Air 2. Som jeg altså fik en del hug for.

Når jeg skriver her på bloggen, er det altid mine uforbeholdne tanker og meninger jeg lader strømme ud igennem fingrene, til tastaturet og videre ud til jer der læser med og jeg gør ikke nogen forskel, hvadenten et indlæg er sponsoreret eller ikke-sponsoreret. Mine indlæg er altid ærlige og de bliver hverken mere eller mindre ærlige, hvadenten jeg får eller ikke får betaling for at skrive dem. That’s it.

Derfor tænkte jeg ikke spor over, at det for nogen kunne virke som om jeg ville “lukrere” på terrorangrebene, da jeg skrev indlægget i går, som altså – som jeg skrev i gårsdagens indlæg – udsprang af mit eget pludseligt opståede behov for, at følge lidt bedre med i, hvad der sker i verden omkring mig. Det udsprang af, at jeg selv havde fået dårlig samvittighed over, at jeg havde brugt en hel dag på at fejre min mands fødselsdag med fællesbadning i poolen, fri leg i haven og hjemmebragte pizzaer til aftensmad – i stedet for at være bevidst om, hvilken frygt der endnu engang havde bredt sig i et af vores nabolande.

Netop den dårlige samvittighed og min iver for at være bedre opdateret, fik mig til at tænke på kampagnen for Information, hvor jeg følte at jeg “kunne slå to fluer med et smæk” – ikke fordi jeg kunne tjene penge, men fordi det – for mig – gav skide god mening, at skrive hvordan jeg havde det og hvad jeg egentlig gerne selv ville have gjort. Eller i hvert fald hvad jeg gerne vil gøre i fremtiden for netop at kunne følge bedre med og være bevidst om, når en katastrofe, som den vi så i går, opstår.

Retrospektivt kan jeg selvfølgelig godt se, at det ikke var mit smarteste træk og at min hensigt for mange kunne misforstås, men jeg håber virkelig, at I med dette indlæg forstår, at det ingenlunde har været min hensigt at bruge andres nød til min fornøjelse, men at jeg slet og ret “bare” skrev hvad der faldt mig ind. At det så tilfældigvis faldt sammen med et sponsoreret indlæg er for mig underordnet, fordi jeg – som jeg skriver ovenfor – ikke gør den fjerneste forskel på om et indlæg er sponsoreret eller ej. Alt jeg skriver er reelt og jeg lover jer, at I kan stole på, at jeg altid skriver fra hjertet.

Skriv din kommentar

Kommentarer (33)

  1. Jeg synes det er så ærgerligt, at læsere sidder og hakker ned på en blogger. “Usmageligt”, “Dårlig stil” – jeg forstår det ikke. De ville aldrig bruge de ord mod dig, hvis de stod lige foran dig. Indrømmet, jeg tænkte et kort øjeblik, at det var en sjov drejning indlægget i går tog, men hvis andre læsere har læst din blog i bare tre uger, så ved de udmærket, at du ikke på noget tidspunkt har haft i sinde at lukrere på et terrorangreb. Hvad er det da for en tanke… Jeg læser mange blogs – du er uden tvivl min yndlingsblogger. Håber du får en god dag, Cana!

    1. Jeg kunne ikke være mere enig!

      Øv, hvor jeg synes det er synd at du(og andre bloggere), er nød til at undskylde jeres indlæg, fordi nogle læsere lægger dårlige tanker i dem..

      Næsten alt kan misforstås – Lad være med at dunke dog selv i hovedet over det 🙂

  2. Cana, vi ved da godt, at du ikke er sådan. Ønsker dig og familien en dejlig påske.🐣🐤 kh Trine

    1. Tak for opmuntringen, Heidi. Jeg er sikker på at jeg nok skulle have nydt dagen sammen med min familie alligevel, hvis jeg havde vidst hvad der var sket noget før – jeg tror såmænd “bare” at jeg havde sat endnu mere pris på deres selskab <3
      KH

  3. Rolig søde Cana.. Du skal ikke have dårlig samvittighed over at du først i aftes blev opmærksom på det der var sket.. Netop hvis vi alle stopper med at leve, og hygge med vores familie, grundet bomber, ja så vinder ondskaben.
    Du valgte bevist at tilbringe tiden med din familie, så man bør en gang imellem, derved var du ikke opmærksom på hvad der skete ude i verden.. Din familie fik din opmærksomhed, som den bør.. Vi skal alle logge af for verdenen en gang imellem og det skal vi ikke have dårlig samvittighed over. Hvad gjorde vi for 20 år siden?
    Lad ikke det onde vinde og familien tabe.. Du kunne ikke gøre fra eller til ved den begivenhed.
    Ret ryggen…

  4. Jeg læser altid med og synes du skriver fremragende. Jeg tænkte ikke over at indlægget igår skulle være “usmageligt” eller “dårlig stil”, netop fordi jeg synes du altid er meget personlig i det du skriver, og det gjorde sig også gældende igår.Op med humøret!

  5. Bom bom Cana. Selvom det måske er fremstillet uheldigt, så vil jeg skynde mig at sige at da jeg i går kl 10.30 kom på arbejde, havde jeg på ingen måde set eller hørt om den tragiske handling. Jeg havde sådan set endda siddet i toget med min telefon og det var gået mig næsen forbi. Min første tanke var “Hold nu kæft hvor bliver du nødt til at abonnere på en eller anden avis Monica Bagger, det er sgu en ommer…”

    Det jeg prøver at se er, at selvom at du måske har fået en mavepuster her, så havde jeg altså præcis den samme tanke som dig, da jeg først fandt ud af, hvad der var sket. Du er skide dygtig og jeg er kæmpe fan af det du laver. Nyd påsken med din smukke familie, tillykke med Thomas i går og til alle jer der føler behov for at svine til på sådan en måde, tænk over god stil på internettet, for 9/10 af jer er ikke så grove i munden til hverdag <3 ciao

    1. Tak, tak, tak! Jeg er glad for at jeg ikke var alene om at have det sådan og for pokker, hvor dine ord varmer. God påske til dig også <3

  6. Jeg var vist den, der fik ‘lavinen til at rulle’ med mit “øv” til forrige indlæg. Det var absolut ikke tænkt som et “kom lad os bashe Cana for det sponsorerede indlæg” – det var blot MIN ærlige og spontane reaktion på en sammenkobling af begivenhederne i Belgien og et (for mig ligegyldigt) nyhedsbrev og en konkurrence i Information. Jeg er 100% med på, at enhver blogger må (og skal) skrive nøjagtig, som h*n har lyst, og at det er min opgave at finde et andet “bageri”, hvis jeg ikke kan lide “lugten” i dette. Feedback plejer at være velkommen i dette forum – og det var udelukkende, hvad min kommentar var ment som. Ikke et oplæg til, at nogen skal dunke sig selv i hovdet eller undskylde familietid og glæde! Når det er sagt, står jeg fuldt ud ved min kommentar: det var “øv” at koble de ting sammen i et indlæg.

    1. Feedback er ALTID meget velkommen i mit forum – også den slags som ikke er lutter lagkage. Jeg tager alt du og andre skriver, til mig og derfor også dette indlæg – fordi jeg blev ramt og har fået mavepine over, hvilket indtryk jeg – ganske ufrivilligt – har fået plantet i nogle af jer. Dét er jeg selvfølgelig ked af. Det er helt fair at du sidder med din holdning – jeg forstår sagtens hvor den kommer fra; jeg havde bare ikke skænket det en tanke da jeg trykkede “udgiv” 🙂

  7. Jeg har først lige læst kommentarerne nu. Forstår godt du fik lidt ondt i maven. Sender dig lige et cyber kram 💟💞💝

  8. Jeg var en af dem der kommenterede. Kan godt forstå din motivation som du skriver den her, men udfaldet var ret usmageligt. Men altså, vi kommer jo alle til at gøre noget tonedøvt en gang imellem, og det bliver du jo ikke en mindre god blogger af. God onsdag – og jeg håber ikke du følte at kommentarerne var møntet på din person for sådan mente jeg det ikke, og det så det heller ikke ud til i de andre (indrømmet jeg har ikke læst efterfølgende kommentarer).

    1. Ha ha, jeg vil nu stadig erklære mig uenig i at det var usmageligt, men jeg forstår godt hvorfor du eller andre måtte opfatte det sådan. Det er jo det svære ved at udtrykke sig på tekst – der er frit slag for fortolkning og nogle gange bliver éns ord fortolket ganske anderledes end de var tænkt 🙂
      Men tak for din søde kommentar her – det er dejligt at vide at det ikke var møntet på min person 🙂

  9. Fint indlæg, både det i går og i dag. Jeg læste det nu heller ikke så slemt, som andre åbenbart gjorde, men ja, det var da nok en lidt uheldig drejning. Pyt, vi laver alle ting en gang imellem, som kommer til at fremstå anderledes, end de var ment:) Hav en rigtig dejlig påske:)

  10. Jeg har slet ikke læst dit foregående indlæg, men jeg tænker, at de faste læsere må kende dig så godt, at du ikke gør sådan noget. Jeg synes der er så meget andet der er “usmageligt” i verden, som fx folk, der glædes over andres fald, at gravøl kan blive “hurra”øl, at man har så meget materialisme i sit liv, at man må leje opbevaringsrum uden i byen, i stedet for at rydde ud og give til andre… Listen er lang. Der er ingen lommer i ligklædet, og vi skal huske på, at det eneste vi reelt har er os selv og hinanden. Af med hætten og ud i det friske påskevejr. Jeg tror du må lære at sige “pyt” nogle gange, hvis der ryger nogle i svinget, af dine læsere, for du kan umuligt gøre alle tilfredse. Nogle mennesker lyser kun deres lygte mod negativitet, og du kan ikke være den, der breder lys på resten af deres vej – hver gang. God påske!

  11. Jeg må åbenbart være en ligeså stor lort som dig, for jeg havde slet ikke tænkt over, at der skulle være noget galt med det blogoplæg igår…
    Så lad os være lorte sammen…

    Jeg synes nogle gange folk overtolker alting… Heller tale før man tænker, end slet ikke tale

  12. Hej Cana. Jeg har skrevet det før, og nu hør jeg det igen. Om jeg forstår den kritik du får, jeg kan simpelthen ikke forstå at folk der følger dig, ikke kan se du INGEN onde hensigter har med dine indlæg, og at du næppe skriver for støde nogen, eller andet. Syntes det er en mavepuster gang på gang, og din blok skal da ikke sættes op imod et terror angreb. Og når det så er sagt, så er angrebet helt forfærdeligt, og påvirker hele verden 😢 men din skønne blog er altså en anden ting. Rigtig god påske til dig og dine 🐣

    1. Tak for dig, Ann! Du formår at sige lige præcis de ting der giver mig luften tilbage.
      Også god påske til dig.

  13. Uha altså, det er så nemt at hidse sig op, især på en dag hvor følelserne bare sidder udenpå tøjet som igår (og fortsat gør idag). Når man nu følger din blog, så kan jeg slet ikke forstå at man overhovedet kan tro at du vil bruge sådan en begivenhed til at tjene lidt penge! Sådan opfatter jeg dig slet ikke! Jeg syntes altså at det er bedre at åbne munden og sige noget end slet ikke at sige noget! Tak for din blogindlæg, dem alle sammen! Kh Katja

  14. Nu nåede jeg ikke at se kommentarerne, men jeg tænkte det samme, at det var lidt uheldigt formidlet. På den anden side gad jeg ikke kommentere på det, for selvfølgelig mente du ikke noget ondt med det 😊

    1. Jeg kan også sagtens se nu, at mit indlæg kunne tolkes uheldigt – det havde jeg bare ikke skænket en tanke da jeg skrev og udgav det, men sket er sket og der er endnu en dag i morgen 🙂

  15. Jeg læste godt dit indlæg i går, fra start til slut, og på intet tidspunkt faldt det mig ind at der lå andet bag end netop dine tanker om at du ikke var opdateret om denne forfærdelige begivenhed.

  16. Helt ærligt ikk ..så er nogen mennesker bare hurtig til at flyve op i det røde feldt og så skal der bare deles øretæver ud .. Og det er så pisse nemt bag en skærm 😉 jeg syntes det var et fantastisk indlæg du havde lavet og jeg fandt det på ingen måder usmageligt eller på andre måder dårligt 🙂 keep up the good work 🙂

  17. Kære Cana
    Nu læste jeg netop ikke det omtalte indlæg, men er af og til lige inde og lure på din blog, efter jeg blev bevidst om dens eksistens ifbm. Eastpak-dagen.
    Jeg elsker umiddelbarheden og st det handler om holdninger og tanker, fra et velformuleret og sødt menneske som dig. Men det farlige herved – og især ved webmedier – er hvor nemt man kan klandre andre og selv være lidt i sikkerhed, men også hvor nemt man kan blive misforstået. Og når først én kommer med øv-kommentaren, er der ofte en tendens til at 10 andre lader sig rive med i samme “nåeh ja, sådan er det holdning”… Og alle ved jo 100% at du ikke ligefrem skriver dit indlæg fordi du er en kold skid. Det er bare SÅ nemt at blive overfølsom og ikke forstå helheden. Synes det er ærgerligt, du har slettet indlægget igen. Og som en skriver længere oppe, så er det skide dejligt at være lidt udenfor verdens begivenheder og nyde nærheden med dem man holder af. Af samme grund ser mon kæreste og jeg aldrig nyheder på tv… Nå men det er en helt anden historie.
    Du er sej! 😊

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven