Halle-mega-meget-lujah!

Skærmbillede 2016-02-14 kl. 22.26.37

For første gang nogensinde, blev jeg i morges vækket af begge mine drenge, da de fnisende listede sig ind til mig og kravlede op i min seng hvor de med et brøl smed sig ovenpå mig i en bunke fuld af kærlighed, som må have lignet noget ala dén på billedet ovenfor – altså bare med en søvndrukken Cana nederst. Klokken var lidt over halv otte og jeg havde for første gang i lang, lang tid sovet en hel nat i min egen seng.

Selvom det er ved at være længe siden Peter rykkede ud af tremmesengen, som han pludselig nægtede pure at lade sig nedsænke i, så er det altså første gang han selv er stået op, uden at hidkalde enten mig eller Thomas til undsætning og morgenkrammere på sin egen sengekant.

Halle-mega-meget-lujah, som overskriften også siger.

Derfor skulle der altså ikke mere end en enkelt solstråle ind ad køkkenvinduet til at overtale mig til, at svinge begge drengene i ladcyklen og ræse op til paradis-is, for at stille os i kø til 2 gratis kugler hver, i anledningen af at issæsonen tilsyneladende fra i dag officielt er skudt i gang.

Ganske utjekket havde jeg selvfølgelig ikke overvejet, at jeg ingenlunde er typen der kan vente med at spise min is til jeg kommer hjem, efter jeg har købt den og at det samtidig altså kan være jævnt besværligt at styre både flødeis og ladcykel på én gang – især her i prutten af København. Derfor tog jeg en hurtig beslutning om at parkere ladcyklen ved Trianglen for at sætte mig i ladet sammen med drengene og nyde at have tid midt i mylderet og – måske især – at foråret i dén grad er på vej.

Solstråler, is, glade børn og en følelse af sammenhold, som ville have været fuldstændigt komplet, hvis Thomas havde siddet på cyklens sæde og vi sammen kunne have spist is og cyklet ud i gaderne og de mange oplevelsers åbne arme. Som han altså ikke var, fordi han er på tour.

Trods Thomas’ fravær var det en fantastisk måde at starte en dejlig dag på og heldigvis får jeg min mand hjem i nat, så vi i morgen kan tage sammen ud til “Bare Kald Mig Tofte”-koncerten i Amager Bio klokken 11-nul-dut.

Drengene og jeg har de seneste dage læst bogen et par gange og den bliver – ærligt talt – bare bedre og bedre for hver gang. Børnene elsker den for dens søde og barnlige univers, imens jeg elsker den, for dens eftertænksomhed og dybe, tunge emner som bliver fortalt på den fineste måde man kan forestille sig. Skilsmisse, sorg og følelsen af at være anderledes bliver altsammen præsenteret så det rammer plet hos både børn og voksne og jeg får, efter at have læst den, altid lyst til at passe (endnu) mere på min lille familie og den lykke jeg ved vi – når vi tager os sammen og husker hinanden – kan have sammen.

Med det som ordene, vil jeg håbe at I alle får en dejlig lørdag aften, uanset om I er i selskab med jer selv, snolder, selleri, jeres mænd, veninder, et glas vin, en kaffe eller ti små kolde på det lokale ungdomsdisko.

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

  1. Det lyder som opskriften på en god start på weekenden. Nyder din ligefremmethed i din måde at tænke og skrive på. At du er lykkelig stråler ud af det skrevne ord.
    Dejligt at være en del af. God weekend og nyd resten af den