Fødselsfredag #11 En uplanlagt hjemmefødsel – fra mors perspektiv

Udover at denne uges fødselsfredag bringer en ganske usædvanlig – og ikke mindst fantastisk – fødselsberetning med sig, så har den også en del 2, som kommer i næste uge, som består i præcis den samme fødsel, blot fortalt ud fra mandens perspektiv.

Glæd jer – til dem begge!

fødselsfredag1

Aftenen inden du kom til verden, var jeg til fødselsdag og kom hjem ca. kl. 22:00. Jeg sad lidt på sofaen sammen med Far, men følte mig lidt rastløs og gjorde mig natteklar. Da jeg var på toilettet kunne jeg se, at slimproppen var gået. Far og jeg gik i seng ca. kl. 23:00. Jeg vågnede kl. 01:40 for at skulle tisse, men endnu ingen tegn på fødsel. Senere den nat begynder det at ”mure” lidt i min mave, kl. 03:33 vågner Far og jeg fortæller ham at det har været i gang i ca. ½-1 time og at jeg tror at du er født inden dagen er omme – på min fødselsdag.

Over de næste 2-3 timer forsøger Far at tage tid på veerne og på pauserne imellem dem, men der er ikke noget system i dem og vi tænker at din fødsel nok har lange udsigter endnu. Vi får begge et bad og vi slapper meget godt af i det. Ved 6-tiden ringer Far til Kolding og taler med en jordmoder, men hun synes ikke det lyder til at jeg er i aktiv fødsel endnu. Jeg taler også med hende og hun siger til mig, at jeg ikke er i tvivl nu når jeg har født før – men jeg er i tvivl og mener derfor ikke at din fødsel er tæt på. Jordemoderen beder om mit cpr-nr., og da jeg skal til at give hende dette er der en ve på vej. Vi aftaler at jeg lige ligger røret, kommer igennem veen og så taler vi sammen igen. Midt i veen, får jeg sagt til Far, at nu går vandet og så kommer det. Jeg skynder mig ud på badeværelset og ind under bruseren.

Alt imens mit vand går, er storesøster vågnet (sikkert af lydene), hun er gået ud i køkkenet for at hente fødselsdagsflag, hun vil så gerne ind i soveværelset for at synge – det er jo Mors fødselsdag. Far prøver at forklare hende, at det kan hun ikke lige nu. Jordemoderen siger til far, at hun synes vi skal køre mod Kolding, nu når vandet er gået. Far ringer til Morfar og Bedste, de skal komme herop, for at være sammen med storesøster. Far beder mig om at få tøj på og jeg får sagt til ham, at det kan jeg slet ikke overskue og ej heller køreturen til Kolding. Far ringer derfor tilbage til jordemoderen og siger, at de meget gerne må sende en ambulance, for vi har ikke selv lyst til at køre.

Jeg kommer ud af badet, og kalder på Far og siger, at jeg skal på toilet. Og lige idet vender jeg hurtigt tanken og ved godt at den følelse betyder noget andet – nemlig presseveer. Jeg siger til Far, den (altså, du) kommer nu. Far ser en smule panisk ud, ringer til Morfar og Bedste, som siger de er på vej. Men Far får sagt at de skal komme NU! For jeg er i gang med at føde. Herefter ringer han igen til jordemoderen i Kolding, som fortæller Far at han skal få mig ned at ligge på ryggen på gulvet. Far får mig hjulpet ned og kort efter føler jeg pressetrang og ved første presseve er dit hoved ude. Far bliver lidt bange, da han synes du ser blå ud og stikker derfor en fingeren i munden på dig, som gør at du giver lidt lyd fra dig. På dette tidspunkt kører Morfar og Bedste op i indkørslen, de hører nemlig dette ude fra vejen. Far siger til mig, pres igen og jeg svarer, at det kan jeg ikke for jeg har ingen presseve og jordmoderen siger også i telefonen, at jeg ikke må presse, men at jeg skal gispe. Ved næste presseve kommer du ud. Far tager imod dig og ligger dig op på Mors bryst. Her kommer Morfar og Bedste ind i huset. Far og Bedste får lagt nogle håndklæder op om dig, så du ikke fryser.

Storesøster har siddet inde på sit værelse i sengen og holdt sig for ørene, tror hun blev lidt bange. Men jeg får kaldt på hende, så hun kan se dig. Og se at vi begge har det godt.

Jeg synes du er lidt stille, så jeg beder Bedste om at løfte dig op i benene og så giver du lidt lyd fra dig. Det var dejligt.

Det hele gik så stærkt, så vi var ikke opmærksomme på om du var en pige eller dreng, så da du har lagt lidt på mit bryst, får jeg spurgt Far – hvad fik vi egentlig? Bedste løfter håndklæderne og fortæller at vi fik en dreng.

Du blev født kl. 06:44 på badeværelsesgulvet herhjemme, på Tranevej.

Lige da du var kommet til verden, kom ambulancen. Falck mændene kom ind og tog den med ro. Det var dejligt. De klippede navlestrengen og fik os hjulpet op på båren, hvorefter vi kørte til Kolding. Her blev vi begge undersøgt og alt var som det skulle være.

Speciel fødsel, speciel oplevelse – men ikke en oplevelse jeg den dag i dag, ville være foruden. Det var helt igennem fantastisk og unikt.

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Det lyder som en skøn fødsel omend meget hurtig. Cana, du skrev for noget tid siden du ville skrive om det at flytte fra jylland til Kbh, grunde til det og for/imod – jeg står lidt i den modsatte sitation og vil så gerne høre lidt om hvorfor I valgte, som I gjorde. Og har I bedsteforældre og venner tæt på eller? Håber du gider/har lyst 🙂

  2. Jeg ELSKER fødselsfredag!! Jeg er selv gravid, og det er simpelthen så fedt at læse om så mange forskellige kvinders fødselsoplevelser.
    Jeg er dog knapt så vild med, at flere af fortællingerne er skrevet direkte til barnet. Det er virkelig mærkeligt at læse noget skrevet i direkte tiltaleform på den måde.. det er jo ikke *mig*, der blev født af denne seje kvinde 😉

  3. Jeg ELSKER fødselsfredag!! Jeg er selv gravid, og det er simpelthen så fedt at læse om så mange forskellige kvinders fødselsoplevelser.

    Jeg er dog knapt så vild med, at flere af fortællingerne er skrevet direkte til barnet. Det er virkelig mærkeligt at læse noget skrevet i direkte tiltaleform på den måde.. det er jo ikke *mig*, der blev født af denne seje kvinde 😉