Afsked i dagplejen og en smart opdagelse!

imageAnnonce

I dag har ham den lille fidus på billedet herover haft sidste dag i dagplejen og selvom jeg har glædet mig til den dag hvor han skulle starte i den samme institution som Jens, så er det alligevel ret vemodigt at skulle sige “farvel” til hans dagplejemor og de søde børn, som han har været sammen med mange dage om ugen de seneste mange måneder.

Jeg synes det er noget helt særligt med en dagplejemor (eller -far), fordi man træder ind i deres hjem og nærmest bliver en lille del af familien. Jeg elsker konceptet, men samtidig glæder jeg mig også over, at Peter nu er så stor, så jeg rent faktisk tror, at det er godt for ham at komme i vuggestue, hvor der er flere børn at tumle med og mere plads at boltre sig på, nu hvor det er den løsning vi har valgt, fordi vi gerne vil have drengene samlet. Det har været virkelig rart at overgangen fra at have været hjemme på barsel med mig hver dag, har været rimeligt blid med opstart først  dagpleje og først nu, hvor han er halvandet år gammel og i stand til at fortælle (nogenlunde) hvad han vil, skal videre til vuggestue.

De mange flere både børn og voksne gør selvfølgelig, at der er lidt ekstra at skulle holde styr på og jeg forestiller mig, at pædagogerne har mere end rigeligt at se til, ved “bare” at skulle være sammen med børnene og jeg tænker derfor, at det selvfølgelig er en god idé for mig som forælder, at gøre deres liv så let som muligt. For pædagogernes, for børnenes og egentlig også for min egen skyld.

Èn af de ting jeg forestiller mig det kan være svært at holde styr på som pædagog er, hvad der tilhører hvilket barn. Især når det kommer til tøj (og madkasse de steder man bruger den slags). Derfor betyder institutionsstart for mig også der-skal-navn-i-alt-tøjet-start. Okay, måske lige på nær strømperne, som jeg i forvejen ikke går det fjerneste op i om de matcher eller ej og som alligevel altid bare ligger i en udefineret (og oftes u-foldet) bunke i undertøjsskuffen, hvor jeg ikke aner hverken hvilke eller hvor mange der er.

Til netop dét formål har jeg for nyligt opdaget noget nær verdens smarteste opfindelse. Altså sådan i sæt-navn-i-tøjet-målestokken i hvert fald. Navnelapper!

Navnelapper er små, specialdesignede klistermærker, som man så let som ingenting trykker i tøjet, hvor de så bliver siddende lige indtil de aktivt pilles af. De kan tåle både maskinvask og tørretumbler, vilde lege og for dem der påsættes madkasser eller drikkedunke, kan de sågar tåle en tur i kogeren i opvaskemaskinen. Kæft, hvor er det smart!

Dengang Jens startede i institution vekslede jeg lidt imellem bare at skrive hans navn i mærkerne i tøjet og at bruge nogle temmeligt uhandy strygemærker; begge med resultater jeg aldrig blev helt tilfreds med. Bevares, en tuschstreg er let at have med at gøre, men til gengæld kunne Jens, da han var 1-2-3 år altså ikke kende sit tøj ud fra hvad jeg havde skrevet i nakken på det. Dét kan Peter, fordi navnelapperne er både tydelige at se og lavet med et lille billede af en bjørn, som Jens fik lov til at vælge til sin lillebror, blandt virkelig mange andre motiver. Til sig selv valgte han en pingvin, som han klart syntes var sejere end dødningehovedet, som jeg ellers ville have tippet som værende hans favorit.

Det er SÅ smart og jeg kan slet, slet ikke anbefale det nok. Især fordi de kun koster 149 kroner for 90 stk – ovenikøbet med fri fragt. Køb dem HER.

Efter jeg havde bestilt navnelapperne gik der i omegnen af 3-4 hverdage før de landede i min postkasse, sammen med en lille folder som ovenikøbet viser mig, at de jo nærmest kan bruges på alt. Værktøj, elektronik, musikinstrumenter, skønhedsprodukter og sportsudstyr. De eneste de – lidt sat på spidsen – ikke kan bruges til, er dyr og mennesker og jeg tænker virkelig, at de er gode for alle der har tendens til at miste deres ting. Til de store piger der deler hårbørster og pudderkvaster, til drengene der leger med hinandens biler og til familien med de mange iphones eller hvad end der måtte gøre sig gældende. Jeg er pjattet med dem.

I en ruf fik jeg i hvert fald markeret lidt af Peters tøj, som I kan se nedenfor og jeg tænker, at en times tid med tøj, navnelapper og den der Søren Ryge dokumentar som alle tripper over lige nu i flimmerkassen, kommer til at gøre noget ved resten af hans tøj, så både barn og tøj kan blive klar til vuggestue i morgen.

… Så må vi om ikke jeg også selv når at blive helt klar, eller om jeg (garanteret) bliver et værre tudefjæs.

image

Motivet med bjørnen er simpelthen for cute, synes jeg.

image

Navnelappen sættes bare direkte på, ligesom et klistermærke – helst på mærkerne i tøjet, for at opnå den bedste holdbarhed.

image

Voila! Så er tøjet klar til brug og skal bare undgå vaskemaskinen de næste 3 døgn, for at fæstne navnelappen ordentligt.

image

Det er simplethen så nemt, så fint og så smart! Tip hermed givet videre.

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Hej Cana
    Jeg bruger med stor glæde navnestempel til begge børn og navnelapper til at der ikke kan stemples 🙂 Man kan stemple mange gange i forhold til navnelapper, det holder også i vask 🙂
    Men det er genialt, så kuglepennen ikke skal frem hele tiden 🙂

  2. Smart! Også dit, Johanne! Jeg er nu vældig stor tilhænger af en ganske almindelig tekstil-tusch også…. Gys, ja de der skift fra det ene til det andet med de små størrelser er altid noget af en overvindelse – for forældrene, i hvertfald! Held og lykke med det 🙂

  3. Jeg er også stor fan af navnelapper (både personligt og som vuggestuepædagog) – mine børn har med fornavn og tlf nr på. Vi har ikke selv haft brug for tlf nummeret (endnu? ;-)), men sidste år mødte vi en ked pige på en campingplads, der var blevet væk fra sin mor. Så var det virkelig smart, at der stod nummer i hendes tøj – hun kunne nemlig kun huske 6 af de 8 cifre.

    Pøj pøj med vuggestuestarten :-).

  4. De er fuldstændig geniale! Alt får en navnelap herhjemme med det samme det kommer ind ad døren. Og det fede er at man bare kan hive dem af igen når man sælger ting videre.

  5. Som mor og vuggestue – pædagog kan jeg kun tilslutte mig!! Det er dejligt ikke behøver bruge energi på at huske hvem der ejer hvad. Og som forælder er det rart, at man nemt kan finde og kende sit eget barns tøj! Vi har mærker fra et andet sted, der valgte mine drenge hver sin traktor (den ene rød, den anden grøn) så de kan selv genkende deres tøj fra andres, og hinandens 🙂

  6. Vi elsker dem 🙂 jeg kan dog anbefale at sætte telefonnr på også, hvis man nu skulle miste yndlingsbamsen eller andet vigtigt… jeg kan huske at jeg fandt en tydeligt elsket nusseklud på gaden,og blev så glad da jeg så et navnemærke i – men der stod kun barnets navn,så jeg kunne kun hænge den på et synligt sted i håb om at den blev fundet igen… 🙂

  7. Et tip er at bruge efternavnet fremfor fornavnet, hvis ens efternavn er specielt nok. Det gør det hele lidt nemmere når tøjet går i arv fra den store til den lille. Jeg har brugt mange mærker mens børnene var små og nu, hvor den ældste er kommet på efterskole, er de kommet i brug igen

    1. Det gør det bare meget nemmere, at der også er fornavn i, når man samler et stykke tøj op på gangen i bhv/vug – både for fastansatte og vikarer :-).