mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

… Og så ramte jeg skadestuen.

image

Pludselig fandt jeg mig selv med en læge i røret som sagde “du må hellere lige en tur forbi skadestuen”.

Pis. Det er foden der driller.

Egentlig ringede jeg bare til 1813 for at forhøre mig om hvad jeg selv kunne stille op med min pludseligt voksende og temmeligt smertefulde abcess, inden jeg kunne slå et smut ind forbi egen læge, hvis ikke naturen – måske mere end sædvanligt gavnligt – ville have hjulpet mig i nattens løb.

Det er nok bedre du kommer forbi med det samme.”

Javel doktor. Således sidder jeg nu, i et – gudskelov halvtomt – venteværelse og afventer den skrækkelige pinsel jeg ved venter mig så snart mit navn er blevet kaldt. Jeg kan næsten ikke overskue det, men på den anden side, kan jeg selvfølgelig heller ikke overskue at lade være.

For at fordrive ventetiden, håber jeg at et par af jer – det tossede tidspunkt, hvor de fleste spiser eller klargører aftensmad til trods – vil være med på en omgang “spørg bloggeren”. Stik mig spørgsmål med hvad end I har på hjerte, i kommentarfeltet herunder og så svarer jeg lige indtil det bliver min tur, her på skadestuen. Måske ganske snart, men man kan jo aldrig vide…

OPDATERING:

Klokken 17:48-ish: jeg er blevet indkaldt. Ligger og venter på lægen. Spørgerunde midlertidigt afblæst.

Klokken 19:20: Jeg sidder i det mørke børneværelse, imens jeg kan høre mine drenges tiltagende dybe vejrtrækninger. Det var ikke spor slemt på skadestuen og de var vildt søde til at håndtere den angst jeg havde fået opbygget siden jeg blev skåret under foden sidst, hvor det gjorde så psyko-ondt. Denne gang var det en mild omgang, abcessen blev åbnet op og jeg håber at komme ovenpå ganske snart igen.

Med ønsket om en god aften til jer <3

Skriv din kommentar

Kommentarer (30)

  1. Hej Cana. Håber alt går godt med din fod!!
    Mit spørgsmål lyder således: Der er mange delte holdninger om at vise billeder af sine børn på nettet. Jeg læser tit, at det er usundt og at det ikke er i barnets interesse og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad dig og din mands holdning er til det? Jeres børn virker super charmerende vil jeg lige påpege! Men hvad får børn ud af at skulle posere hele tiden foran kameraet?

    1. Hej Lærke,
      Skide godt spørgsmål!
      Jeg kan selvfølgelig kun svare for egne vegne og jeg vil allerførst gerne lige fastslå, at mine børn ikke skal posere for noget som helst kamera 🙂
      Til gengæld tager både Thomas og jeg en del billeder af dem, hvoraf vi lægger nogle på de sociale medier og bloggen her.
      Jeg ser de sociale medier som en del af den virkelighed der findes i 2016 og jeg synes ikke det er mere mærkeligt at lægge billeder af mine børn til fuldt skue på nettet end det er, at “vise dem frem” i netto. På internettet er det ovenikøbet så heldigt, at vi jo selv vælger hvad vi lægger ud og jeg lægger selvfølgelig altid kun respektfulde billeder ud af andre end mig selv, herunder også mine børn.
      At andre har det på en anden måde, er helt fint for mig, men jeg ser intet problem i det 🙂
      Hvis de en dag selv melder fra, vil jeg selvfølgelig respektere det.

  2. Åh nej din stakkel altså.
    Jeg synes ellers vi var enige om at det var slut med den dumme fod. Men det var åbenbart kun mig der var enig i det.
    Jeg håber du kommer på en stærk antibiotika kur også går der nogen dage også er det slut med det pjat.
    Jeg sender dig lige et et virtuelt kram og god bedring tanker.

    1. Tak! Jeg var også helt på din side, men foden var åbenbart uenig. NU går det forhåbentlig fremad!

  3. Åh nej, en byld er bare ikke til at hamle op med…. Håber ikke det bliver ved med at genere…
    Og håber ikke, at det gamle udsagn om, at man skal have 7 bylder før det stopper er gældende for dig….

    God bedring 🙂

  4. God bedring til dig. Hvordan har du dog fået en byld på foden? Og hvilken behandling modtog du i skadestuen?

    1. Tak 🙂 Ingen ved hvordan den er opstået, men det være noget med en splint, som jeg ikke har opdaget, der har skabt bøvl. Abcessen blev skåret godt og grundigt op, så den forhåbentlig ikke lukker sig igen, før dem er helet indefra 🙂

  5. Uf uf uf…

    Jeg havde en big-ass byld under armen for nogle år siden, som gjorde så ondt, at jeg sagde ja til at få den skåret op uden bedøvelse e.l. (“Bare gør det NU!”). Anyway, da fik jeg noget rense-salve af en slags, som jeg simpelthen skulle sprøjte ind af åbningen dagligt… Altså, trykke betændelse ud og sprøjte grej ind og så forfra næste gang.
    Bare hvis skidtet fremturer…

    1. Aaaav! I dag var også uden bedøvelse her, men gudskelov var det ikke nær så slemt som som sidst.

  6. God bedring, søde Cana! Der er ikke noget værre end abscesser! Tag det fra én som lider af en kronisk sygdom, hvor jeg har dem konstant og bliver opereret ca. hvert halve år… Ouch! Håber du er ved at være ovenpå igen 🙂 Kh

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven