Flere boller og en snak om hår imellem benene – forbudt for mænd!

Ganske som forventet, skulle det vise sig at være intet mindre end fuldstændigt fortræffeligt, at servere nybagte boller for frugten af min kærlighed, da de vågnede søndag morgen. Bollerne blev præcis som jeg husker dem og I kan selvfølgelig få fingrene i opskriften lige HER.

Weekenden har, fordi min fod stadig ikke virker helt efter hensigten, været endnu én af de mere rolige af sin slags, men ikke desto mindre, har det været hyggeligt. Vi har ikke lavet dagens gode gerning andet end at gå på legepladser, klappe geder, gå på café og bage både ovennævnte- og fastelavnsboller, som nu muligvis bliver grunden til at jeg snart ikke længere kan passe mine bukser, medmindre foden beslutter sig for at hele, så jeg igen kan komme til at røre mig mere end fra sofaen til køleskabet. Des mere inaktiv jeg er, des mere sukker kommer jeg til at proppe med mig og lige præcis dén kombination har sjældent et særligt kønt udfald, men for nu, lader jeg stå til. Det er nemlig hvad 2016 for mig handler om – at gøre mest af dét der gør godt og lige nu, vinder fastelavnsboller med tyk glasur flere banelængder over selleri og en svindende talje

Som en henkastet bemærkning foreslog jeg her, om vi ikke skulle tage snakken om kussehår i plenum og en enkelt af jer stemte i og lagde en kommentar, hvor hun skrev at en “kussehårsdiskussion i plenum vil være på sin plads”. Den slags skal selvfølgelig ikke stå øde hen og med tanken om, at den der tier samtykker, vil jeg i dag derfor gerne overskride nogle grænser – i hvert fald mine egne – ved at bede om, at vi lige bruger et par sekunder på, i fællesskab, at tænke lidt på vores kønslige behåring. It’s time for a girl talk, ladies! – Som det forøvrigt altså er helt fint, hvis man ikke har lyst til at tage del i; så springer I bare videre til næste indlæg, ikke? Det er trods alt et noget intimt emne.

For at gøre det så let som muligt, har jeg lavet et lille spørgeskema, som jeg håber at I vil besvare. På den måde er I selvfølgelig 100% anonyme og I behøver altså kun give jeres mening til kende i kommentarfeltet hvis I har lyst; ellers håber jeg at spørgeskemaets resultater vil guide os lidt hen i mod en fælles forståelse for, hvordan vi kvinder egentlig har det med vores kønsbehåring.

Hvad skidtet ender ud med, aner jeg ikke, men jeg synes nu engang det er meget interessant at undersøge lidt nærmere, for ærligt talt, så synes jeg det er ret fascinerende at en kultur for hvordan vores venusbjerg helst skal tage sig ud når vi går i svømmehallen, overhovedet kan indfinde sig. Hvad siger I d’damer? Betyder kussehår – eller manglen på samme – overhovedet noget for jer? Og hvad tror I jeres mænd siger?

Skriv din kommentar

Kommentarer (49)

  1. Nu er det jo, som med så meget andet – fx. tilstanden af kærlighedshåndtag og deslige, at det til en vis grad er årstidsbestemt. Så stubbe og mangelfuld pleje – er også lidt et vinter fænomen. Omvendt har jeg lidt svært ved at se hvorfor det hele skal væk – for mig bliver det lidt som et barns nedre dele – og det er jo helt forkert. På alle mulige planer :-).

  2. Fantastisk emne! Jeg tænker dog at der godt ku være en svarmulighed i sidste spørgsmål der hed “for både min partners og min egen skyld ” .

  3. Altså, jeg har hørt/læst et eller andet sted at unge pigers kønslæber vokser, fordi de fjerner alt, og derfor er der ikke noget til at “beskytte” dem. Ved ikke om det er rigtigt, men synes det blyder lidt vildt at nogle bliver nødt til at få dem opereret mindre .. :-).
    Nå, bare lige mit indspark til snakken.
    Sjov og befriende blog du har. 🙂

    1. Really?! Det lyder alligevel voldsomt hvis kønslæberne ligefrem skulle vokse af at blive barberet? Jeg mener, selvfølgelig er det der for en årsag, men sådan er det vel med det meste hår på kroppen – og mig bekendt vokser overlæben ikke hos mænd der barberer sneglen af, men det er måske en anden snak. Det er i hvert fald ret interessant 🙂

      1. Det handler om at man pludseligt kan SE hvordan man ser ud forneden når du er barberet, og så er der mange der synes det ser forkert ud, fordi man måske ikke ved at man ser meget forskellig ud Down there. Og at det er lige så normalt at de små kønslæber går uden for de store, som det er at man ikke kan se dem (det har de decideret målt i et studie, tror det var i Kolding). Så tror det handler om at føle sig forkert/unormal, fremfor at der reel er grund til at operere (der er selvfølgeligt enkelte der har store gener, hvilket er en anden snak)

  4. Jeg er en af dem som har en kontrolleret busk. Altså som i behåringen er forbeholdt bermuda-trekanten. Er simpelthen blevet for gammel til at fjerne det hele – jeg synes det er vildt usexet og det er noget der hører start 20’erne til.
    Jeg havde en lille fartstribe og svor til voks, inden jeg mødte min mand. Han synes det er langt frækkere med naturligt kpnsbehåring. (og der mener jeg selvfølgelig en velplejet busk – det kan også blive for vildt. Det kan jeg ikke lige overskue).

  5. Jeg ved at min mand synes den helt glatbarberede version er forbeholdt pigebørn og ikke voksne kvinder. Derfor skal der være hår på. Trimmet inden for trussekanten- bevares… Helt hulemand er han dog alligevel ikke trods alt 🙂
    Jeg deler faktisk hans holdning, jeg synes det ser lidt komisk ud til voksne kvinder hvis der slet ikke er noget hår på. Jeg vil egentlig gå så vidt og sige at en full Bush ser rigtig flot og mor-karma agtigt ud.

  6. Nu kan jeg jo komme med forklaringer som at, der er en årsag til vi har hår forneden. Eller at vi nemmere får infektioner hvis vi er glatte.
    Men i bund og grund gider jeg bare ikke glatbarbere mig. Det klør af helvede til, jeg får knopper og det ser ikke særligt pænt ud:-0
    Så istedetfor en glat mis får min kæreste en studset kat. 🙂

    1. Haha.. En studset kat, er også hvad der bor i mine bukser. Jeg har én gang forsøgt at fjerne det hele, men jeg synes det klør og er sindssygt ubehageligt, så det sker aldrig igen. Heldigvis synes min mand, at jeg er præcis som jeg skal være.

  7. Nu er jeg højgravid med termin på lørdag, så at barbere mig dernede nu ville jo være som decideret at fægte i blinde.
    Normalt trimmer jeg lige kanterne, så halløjet holder sig inden for trusserne. Men må samtidig indrømme at jeg er blevet langt mere tilfreds med at have en naturlig hårvækst, jo ældre jeg er blevet. Min mand er heldigvis ligeglad.

    Min datter på 3 kiggede dog på mig i går efter bad og sagde “aaaad! Du har hår på tissekonen. Hvorfor?”

      1. “Øhhh… Ja! Det har voksne damer”… Og så tilføjede jeg faktisk, at nogen fjernede det, men at jeg ikke syntes, at det gjorde noget. Og så sagde hun selv, at når hun blev voksen, ville hun også få hår på tissekonen men ikke nu.. 😉 syntes det endte ret fint!

  8. Synes på ingen måde at en helt skaldet mis har noget med en voksen kvinde at gøre. Der skal lige være en lille stribe.
    Når jeg barberer er det for min egen skyld. Bevares, manden er såmænd helt enig i tingenes tilstand, men mener det kun er noget jeg skal gøre for min skyld.
    Rent hygiejnemæssigt, ved jeg godt at håret faktisk er der for at beskytte mod diverse bakterier, men alligevel føler jeg mig let beskidt med en fuld måtte hvor “alt kan hænge i”

  9. I mine tidlige teenage-år røg det hele væk – indtil jeg på et tidspunkt var sammen med en betydeligt ældre mand, der helst så, at det voksede vildt dernede. Så jeg lod det gro for hans skyld – og det var faktisk dejligt!
    Da jeg ikke længere var sammen med ham, forsøgte jeg at tage det hele af igen, men jeg syntes simpelthen, det så fjollet ud. Så nu vokser jeg det selv ude i siderne og trimmer resten!
    Jeg er 22 og har stadig mange veninder, der fjerner alt, men jeg kan simpelthen ikke se det sexede ved, at der ingenting er 🙂
    Mit indtryk er, at mange bl.a. fjerner det for deres partneres skyld, men også fordi de synes, det er mere hygiejnisk at fjerne hårene.
    Interessant emne at tage op – tak for det 😀

    1. You go, girl! Har du selv nogle tanker i forhold til hygiejne, som du beskriver at mange bruger som argument for at fjerne kønsbehåringen?

      1. Umiddelbart tænker jeg, at vi fra naturens side er udstyret med kropsbehåring for at holde skidt og bakterier væk fra kroppen/huden (uden jeg lige umiddelbart kan dokumentere det), så for mit eget vedkommende, er det ikke derfor, jeg fjerner lidt af det – mere fordi jeg synes, det er en rar fornemmelse, og fordi det ikke klør nær så meget (når man vokser det, ikke ved barbering, for så synes jeg netop, det klør).
        Samtidig er det mit indtryk, at der for mange yngre kvinder ligger et pres fra mændenes side af, fordi mændene (i hvert fald de yngre at slagsen) ikke synes, det er seksuelt ophidsende/hygiejnisk/pænt med hår. Det er i hvert fald det, jeg hører fra mange – at de primært fjerner hårene, fordi deres partnere synes, det er det bedste.
        Gav det mening? 😉

  10. Jeg fjernede hele lortet, da jeg var yngre. Sikkert mest fordi det var det, de andre gjorde. Så blev jeg lærer, og det virkede SÅ forkert at stå med en flok 12-årige piger i omklædningsrummet med en glatbarberet ‘mis’. Ikke fordi de ikke må vide, at man hver især er forskellig med forskellige præferencer – jeg ville bare gerne være billedet på, hvordan en kvinde i virkeligheden ser ud. Særligt nu hvor jeg har en datter, ku’ jeg aldrig finde på at være glatbarberet. Jeg napper kanterne i ny og næ (eller gjorde før min graviditet. Nu blev toppen studset ved kejsersnittet.), bare for at tæmme det en smule;)

  11. Herligt emne med mange synsvinkler. Jeg er +50 og syntes du skrivervidunderligt og tager gode emner op.
    Lige nu er jeg gået i vinterhi og plukker blot øjenbryn. Al andet pels får lov til at vokse.
    Jeg barberer ben og armhuler samt trimmer trekanten når det er tid til bare arme og ben. Min mand elsker mig som jeg er og det er skønt.
    Jeg var i England i begyndelsen af firserne, mit arbejde krævede kjole og bare ben. En af de første dage oplevede jeg at en fyr kørte sin hånd op ad mit skinneben – han ville blot prøve at røre ved et behåret pigeben. Jeg røg hjem og fik fat i en blå BIC skraber og væk røg hårene. Næste dag var vi flere der mødte op med lange sår på benene

  12. Mine døtre fjerner det hele, men selv synes jeg det føles forkert, at ligne en 10-årig dernede 😮 men full bush, er nu for meget sf det gode, så ingen hår ved kønslæber, og en lille stribe ( som går fra “sti” til “landevej” om vinteren 😉 ) i “trekants-området” er det jeg synes bedst om. Min mand er ret indifferent, tror jeg nok 🙂

  13. Ej hvor et sjovt indæg! Mega god idé, og hold da fast hvor jeg blev overrasket over, at jeg liiiige i farten blev lidt forlegen. Hahah 😀

  14. Jeg sprang første spørgsmål over. For status pt er, at jeg ikke har set mine kønsdele i et par måneder pga. baby i maven – og af samme årsag er der full bush.
    Hvis jeg nogensinde skulle have været i tvivl, kan jeg så samtidig konstatere at min mand er rasende ligeglad – ergo fjerner jeg normalt hår for min egen skyld!

  15. For nogen år siden barberede jeg det hele af, men mest fordi jeg egentligt syntes det virkede nemmere end at skulle trimme det. Hvordan trimmer man det overhovedet? Med saks? Eller hiver man mandens barbermaskine med i bad?

  16. Jeg fjerner alt “dernede” i øjeblikket. Beslutningen, om at gøre det, grunder nok i min alder. Jeg er ikke nået til det punkt, hvor jeg har fundet mig en fast partner, hvilket betyder, at det endnu ikke er muligt for mig at spørge, hvad han syntes om det.
    Det jeg prøver at sige er, at min glatte mis, nok er en slags sikkerhedsforanstaltning, for ikke at støde på fordomme og gøre andre mennesker utilpas.

    Dog vil jeg meget gerne understrege, at for mig er kønsbehåring lige så smukt. Jeg syntes, at det er ærgerligt, at unge piger som mig, er blevet så “bange” for behåring forneden, det er jo en naturlig del af kvindekroppen.
    Jeg håber, at kønsbehåring kommer på mode blandt unge piger engang, det ville, for mig, være en hæder for kvindelige køn.

  17. Hej. Min mand er ligeglad med hvor trimmet og friseret jeg er. Dog kan jeg røbe at han er meget bedre til “at finde vej” når der er frit udsyn og en lille guide i form en en trimmet stribe over hovedatraktionen 🙂

  18. He he,sjovt emne 😉
    Er til det glatte med udvoksninger til tider,tror egentlig bare det mest er vane og ikke fordi min mand eller jeg har en tanke om at det SKAL være sådan.
    Har været sådan i 20 år og tja måske man bare skulle smide skraberen ud,sikke en tid man kunne spare,men føler selv den er lidt frækkere uden hår 🙂

  19. Jeg falder så åbenbart udenfor kategori – ihvertfald mangler jeg valgmuligheder såsom: “trimmet og styr på måtten” samt “epilering” – men da det ikke fandtes måtte jeg vælge “vokser selv”.

  20. Når vi er færdige med at tale om vores egen kropsbehåring, kan vi så ikke snakke lidt om mændenes? Jeg er nysgerrig efter om det er for vores skyld de trimmer/barberer sig selv (men lader skægget stå!!), eller for deres egen.. Personligt savner jeg en mandlig full bush 😉

  21. Jeg fjerner det meste dernedefra, efterlader kun en enkelt stribe fra trussekanten til “missen”, men ikke for min egen skyld. Min kæreste foretrækker det sådan, og selvom jeg har forsøgt at få ham med på ideen om mere hår dernede har det ikke virket. Jeg er selv mere til naturlig kønsbehåring.
    Han siger han ikke bryder sig om hår dernede, men det gør ingen forskel for, om vi har sex eller ej f.eks. at jeg har mere hår end normalt dernede, så jeg kan ikke helt finde ud af ham på det punkt 😉 Han har aldrig tvunget mig til at barbere mig dernede, bare sagt, at han foretrækker det.
    Jeg har de sidste mange år bare taget det, når jeg har følt det er blevet langt, og så har han måttet leve med at se på det resten af tiden 😉
    Min kæreste barberer sig selv om sine nedre dele engang imellem, hvilket jeg altid ærgrer mig over (har han fået af vide), men det er hans krop, så det skal jeg selvfølgelig ikke bestemme 🙂

  22. Får en brazilian med sugaring metoden en gang om måneden, og mest for min egen skyld. Men jeg synes også det øger følsomheden, når jeg er helt glat.
    Men fordi det er sugaring, så kommer der ca. 2 uger efter stubbe, som ham min måske kommende kæreste må finde sig i, i 2-3 uger (han har heller ikke brokket sig) 😀
    Jeg har valgt den metode fordi jeg ikke kan tåle at barbere mig, jeg slår ud og det klør helt sindssygt.
    Blev i mange år kun bikinivokset, og det betyder også, at jeg næsten ikke får hår i det område mere, så det er mere hårerne på skamlæberne der gør, at jeg fastholder aftalen med voksdamen en gang hver 4-5 uge 🙂

      1. Sugaring er en mildere udgave af voks. Det er en sukkermasse der bruges, og hiver ikke lige så meget i huden som voks.
        Min hud er ret sart, og jeg tåler sugaring bedst 🙂

  23. Sugaring kan anbefales! Der bruges en form for lun sukkermasse til at fjerne hårene. Det er lidt samme metode som ved voks, det gør bare minder ondt og er mere effektivt! Får aldrig voks, ALTID sukker! 🙂

  24. Fantastisk emne – og endnu mere fantastisk at læse alle kommentarerne! Det giver mig mod til at give mit besyv med.
    Jeg er nemlig også en af dem, som barberede hele molevitten, da jeg var teenager. Nu synes jeg egentlig, det er meget pænere med en velholdt dusk, dog inden for trussekanten. Mit problem er bare, at jeg ikke ved, hvordan man trimmer det.. For ja, jeg har prøvet at tage en trimmer (min kærestes oven i købet) og til det kan jeg bare sige – AV og aldrig igen! Nej, det var virkelig ikke mit kønneste øjeblik (apropos en kvindes bekendelser). Så gode råd til trimning er endnu et emne, der kunne belyses 😉
    Meget lang kommentar – det greb pludselig om sig. Men det bekræfter vel bare emnets relevans 😀