Det ærlige og nuancerede billede

PMTRLRBGPU

Ovenpå min tur på skadestuen i går, fik jeg aldrig skrevet om det møde jeg i forgårs havde med en journaliststuderende, som havde undret sig over det tilsyneladende massive frembrud af fødselsberetninger ude på det hersens internet. Hun skrev til mig for nogle dage siden og bød på en kop kaffe og en snak om fødselsfredag, som jeg for ganske nyligt har indført her på domænet. En, for mig, vindende kombination, som jeg ingenlunde kunne takke nej til.

Kaffen var ganske fortræffelig, men kunne på ingen måder måle sig med den refleksion det interesserede og gode selskab jeg var havnet i, skabte i mig.

“Hvad er årsagen til at du har startet fødselsfredag?” spurgte hun indledningsvist.

Det var noget med en læser der skrev til mig og direkte opfordrede mig til at dele andres fødselsberetninger, qua min jordemoderuddannelse og umættelige interesse for emnet, startede jeg med at sige, inden det blev til en lang smøre om, at jeg synes det er enormt vigtigt at belyse, hvor forskellige fødsler er og at en fødselsoplevelse ikke nødvendigvis er betinget ud fra fødslens rent fysiske forløb, men nærmere ud fra den psykiske forståelse og accept – som Elisabeths fødselsberetning HER for eksempel er et ganske glimrende bevis på, ligesom dén jeg, i ugedagens anledning, planlægger at udgive senere i dag, er det.

Jeg vil gerne dele alle slags fødsler. Dem hvor alt går lige efter bogen, dem der tager lang tid, dem der går for stærkt, dem der ender med et kejsersnit og dem der starter med ét. Jeg vil gerne dele dem hvor det går godt og dem hvor det går mindre godt. Allerhelst vil jeg nemlig gerne give et nuanceret og ærligt billede af, hvad fødsler er. Eller altså, hvad fødsler kan være, for der findes ingen endegyldige svar og ingen kan spå om et fødselsforløb.

Jeg har selvfølgelig ingen intentioner om at skræmme nogen, men jeg ønsker samtidig heller ikke at føre nogen bag lyset, ved kun at bringe de positive fødselsoplevelser og ukomplicerede forløb. Der skal være plads til alle slags beretninger, fordi alle fødsler er forskellige.

Jeg håber på, når fødselsfredag i løbet af de kommende måneder folder sig ud til at være en vifte af mange forskellige fødselsberetninger, -forløb og -oplevelser, at vi kan tage en snak om, hvad der i virkeligheden bidrager allermest til den gode fødselsoplevelse, som jeg synes at alle kvinder (som får børn) fortjener at få. Der er så mange faktorer der spiller ind i jagten på den gode fødsel og jeg er meget, meget nysgerrig på at finde ud af, om fødselsfredag – udover at være glimrende underholdning til de af os, der elsker at læse om andres fødsler – kan bidrage til en øget forståelse af fødsler for den enkelte  – og måske endda en ekstra balast i forhold til at få en god oplevelse med at føde. Jeg tror nemlig, at den gode fødselsoplevelse i langt højere grad opstår i hjernen, end i kroppen og at fødslens forløb ingenlunde behøver at betinge, om man får en god fødselsoplevelse eller ej.

Jeg håber at de mange forskellige fødselsberetninger kan gøre en forskel – og hvis, så stiller jeg mig sgu op på rådhuspladsen og byder på bobler, kram og kys – naturligvis med knaldrøde læber og et træstetoskop i hånden.

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Kære Cana,
    Jeg er overbevist om, at du har ret! Hvordan en fødsel opleves er noget individuelt og ikke to fødsler kan sammenlignes. Når jeg fortæller folk om min første fødsel, får jeg altid kommentarer om, at, “puha, det var godt nok også en hård fødsel!“. Sådan havde jeg det bare slet ikke selv 🙂 anden gang gik fødslen fint, men jeg endte med en udskrabning der efter – en rigtig dårlig oplevelse, som i folks øjne sjovt nok ikke tæller, når nu fødslen gik godt…
    Så stort HURRA for fødselsfredag! Tror fuldt og fast på, at det er vigtigt at se og anerkende, hvor forskellige fødsler kan tage sig ud. Tak for det!

    1. Selv tak, Helene! Og tak fordi du deler dine meget forskellige oplevelser her. Hvis du har lyst til at dele dem i mere detaljeret form, må du meget gerne sende dine fødselsberetninger/oplevelser til min mail cana@mortilto.dk – de lyder i hvert fald meget interessante.
      KH

  2. Kære Cana
    Jeg er en af dem der elsker at læse andres fødselsberetninger, og brugte det som fødselsforberedelse da jeg var gravid. Så hurra for fødselsfredag. Det er så lærerigt at læse om forskellige fødsler, så man bedst muligt kan sætte sig ind i, hvad en fødsel egentlig er for noget. Det foregår jo slet ikke som i Hollywood film, som min mand pointerede efter sønnike var født 🙂
    Jeg er enig med dig i, at man psykisk kan påvirke sin fødsel. Jeg var selv overbevist om, at min krop var bygget til at føde, at smerterne er en del af det, og at man kan arbejde med dem (selvom det kan være svært i 10. time). Min egen fødsel så således ud: (i ekstrem kort version)
    1 uge over termin – hindeløsning – veer – 10 timer senere – 1 klip og en baby på 4,7 kg. er født!
    Alle siger ‘Av, stakkels dig’, men helt ærlig, så var det ikke så slemt, at jeg ikke gerne gør det igen og igen 🙂
    Nu et år senere kan jeg dog godt mærke at jeg skal træne lidt flere knibeøvelser 😉

    1. Wauw, det lyder sejt! Og god idé med knibeøvelserne; det gælder formentlig for alle kvinder at lidt flere af dem kun gør gavn 🙂

  3. Jeg er fuldstændig enig med Fru Skov:) Og så er jeg SÅ glad for, at det er sådan, min fødselsberetning er blevet modtaget! Det er nemlig på ingen måde det fysiske aspekt som definerer ens fødselsoplevelse, men derimod det psykiske og måden hvorpå man forholder sig til begge dele! Og det er jeg taknemmelig for at have oplevet på egen krop:)

    1. Og jeg er enig med jer og jeg er glad for at din beretning lige præcis ramte plet ned i hvad jeg mente <3

  4. Hej Cana. Du har skrevet nogle indlæg om at være blive klippet korthåret og at det var et stort hit da du var på barsel og små babyfingre ikke længere kunne hive dig i håret (kan ikke finde indlæggene på min tlf). Jeg har langt hår, er på barsel, og har hver dag den typiske mor-knold… Er endda kommet så langt ud at knolden godt kan holde et par dage! Samtidig med “amme-hår” hvor jeg taber halvdelen hver gang jeg reder det. jeg har dog haft helt kort hår før, og det skal jeg IKKE igen. Har du eller dine læsere mon tips til hvad man SÅ gør? Hvordan får man flot og sundt hår efter graviditet og amning, tips til nemme/flotte frisurer til os med langt hår som ikke tør lade det klippe af??

    PS. Du ser så fin med det halv-lange (også med det korte – og helt lange hår!!)

    1. Jeg har ikke selv tips, da jeg – begge gange – så horribel ud med langt ammehår. Til gengæld har jeg ladet mig fortælle at kiseljord er vejen frem til stærkere og mere hår 🙂
      – ellers kan det altså godt anbefales at klippe skidtet af. Det har været SÅ dejligt og nu er det allerede ved at blive “langt” igen 🙂

  5. Hej Cana:)
    Tak for fødselsfredag (og en lækker blog i øvrigt).
    Jeg er selv en af dem, der led af fødselsangst og faktisk længe inden jeg blev gravid var overbevist om, at jeg aldrig skulle føde vaginalt. Heldigvis var jeg helt ærlig overfor min jordemoder fra dag 1, og hun tog den med ro og stak mig en henvisning til en jordemoderuddannet fødselscoach. Coachen og en omgang god fødselsforberedelse tog angsten inden jeg nåede terminsdato, og jeg fik en helt fantastisk fødsel – jeg glæder mig til næste gang!
    Jeg er så enig med dig i, at selve oplevelsen handler meget mere om, hvordan man har det med fødslen inde i hovedet end hvordan den rent faktisk forløber. Forberedelse, en accept af, at man ikke kan bestemme, hvad der kommer til at ske, og ikke mindst tillid til jordemødrene er de vigtigste faktorer (som jeg oplevede det, i hvert fald). Vi er desuden så forskellige. Jeg havde behov for virkeligt at forstå alle de fysiologiske aspekter af en fødsel, men andre har måske helt andre behov. Derfor er det også så vigtigt at få en masse forskellige historier frem. Helst også nogle gode til at give modstand til alle de rædselshistorier, man som gravid af en eller anden grund er indlagt til;)

  6. Kære Cana
    Jeg er SÅ enige i, at den “gode” fødsel kommer meget an på ens indstilling på forhånd og efter. Som det evige kontrolfreak (som de fleste kvinder er), valgte jeg bevidst at forberede mig på at tage tingene som de kom under fødsel. Det krævede meget mental arbejde, men synes selv, det virkede.
    Nu kan jeg sammenligne fødsel med flere andre kvinder og især en veninde, synes selv, at hendes fødsel var ganske forfærdelig – men når jeg kigger på de hårde facts mht. tid, komplikationer, bristninger etc., så var mit forløb nok værre end hendes. Men vi har vidt forskellige oplevelser af hver vores fødsel. Jeg synes, det var hårdt, men ikke forfærdeligt og hun synes det var det værste hun nogensinde havde prøvet.
    Interessant, hvordan man opfatter det.
    Så! Fortsæt endelig med FødselsFredag!