Chili sin carne i burritos

 

Jeg elsker, elsker, elsker simremad i alle afskygninger og jeg elsker især, når det kan bruges i flere slags retter, gerne flere dage i træk. Det er enhver moderne kvinde (eller mand)s drøm, tænker jeg! Det er selvfølgelig lidt en udfordring, når jeg helst ikke spiser kød, men for nyligt lavede jeg en chili sin carne, som blev spist både med ris og creme fraiche og som fyld i en snasket burrito og som storhittede hos både børn og voksne.

chili sin carne

Chili sin carne

2 løg

1 fed hvidløg

1 chili

1/2 tsk kanel

1 tsk stødt spidskommen

1 dåse chili beans

1 dåse baked beans

1 dåse hakkede tomater

30 gram chokolade 70%

600 gram finthakkede svampe

Salt og peber

Olie til stegning

Løg, hvidløg og svampe ristes af i olien, inden krydderier og chili røres i og omrøres indtil der dufter skønt i køkkenet. De hakkede tomater tilsættes og retten simrer i mindst et kvarters tid, inden bønnerne røres i og retten simrer videre cirka et kvarter. Gryden tages af varmen, chokoladen røres i og retten smages til med salt og peber. 

Serveres med cremefraiche, avocado og ris eller eventuelt som her forklædt som burrito i en majspandekage med smeltet ost. Velbekomme!

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. I hear you. Jeg ELSKER de kridhvide verona-boller fra vores bager. Med tandsmør. Og varm cacao med rigeligt flødeskum. Og simremad. Og klodsmajor.
    Hvis I skal låne spil, dog desværre ikke klodsmajor, så sig til. Vi har indtil flere skabe fyldt.

  2. Hi hi ku ik lade være med at trække på smilebåndet:-) Definer sove længe…:-) Sove længe her, er desværre for lyst til at man mærke den der fantastiske hygge v stearinlyset skær, som dit skønne billede viser:-)) men uanset er det altid hyggeligt m stearinlys til morgenmaden-lyst udenfor el ej.