Om et mærkeligt barn og om læselyst

imageSkærmbillede 2015-09-16 kl. 20.13.20

Jeg tror på mange måder at jeg har været et mærkeligt barn. I hvert fald et barn, som skilte sig lidt ud fra mængden. Jeg var så vidt jeg husker lige dele komplet uregerlig og dybt koncentreret; mest af alt, om bøger. I særdeleshed dem, som handlede om heste, som var min helt store passion indtil jeg startede i gymnasiet og fik smag for byturene i stedet.

I skolen havde jeg mange yndlingsfag og ét af dem, var bibliotek. Hver uge var der af læreren udvalgt nogle børn, som skulle berette om den bog de havde haft som opgave at læse og hver eneste uge sad jeg – formentlig til stor irritation for de andre, fordi situationsfornemmelse dengang ikke var min stærkeste side – med hånden oppe og higede efter at få lov til at fortælle om de to-tre bøger jeg havde læst. Igen.

Vi boede på landet og jeg havde ikke fjernsyn på værelset, så for mig gav det sig selv, at jeg måtte læse, når jeg om aftenen trængte til ro og alenetid på mit værelse.

Sidenhen har jeg lagt de skønlitterære bøger på hylden – i virkeligheden til min store ærgelse, fordi jeg ved, hvor gribende personligheder og beskrivelser jeg kan finde, ved at dykke tilbage ned i bøgernes univers, men min hverdag som mor til to små børn, tillader mig ikke at bruge et par timer hver aften, eller en hel søndag under dynen sammen med en bog. I virkeligheden kunne jeg måske godt læse om aftenen, men jeg får det slet og ret ikke gjort.

Derfor blev jeg overmådigt begejstret, da jeg forleden blev tilbudt at prøve den – for mig – nye app, Storytel, hvorfra jeg nu kan både høre og læse den ene bog efter den anden. Det er virkelig smart!

Desværre har familien den seneste uge både været ramt af både sygdom, travlhed og en dum, dum IKEA-tur, men når vi i næste uge går på juleferie sammen med (næsten) resten af Danmark, så jeg jeg love for, at jeg skal spankulere rundt om kastellet med min sovende tumling i barnevognen og noget lækker socialrealisme i ørerne. Jeg sluger bøger som Submarino og Westend, som begge (blandt andet) skildrer nogle barske skæbner fra Vesterbro, ligesom jeg er vild med den meget barske og meget gribende “Et glas mælk, tak” om en ung kvinde som nådesløst bliver offer for trafficking af værste skuffe. I den mere letfordøjelige ende kan jeg anbefale “Doppler”, som er en samfunds-småkritisk roman, som sætter hverdagen i et finurligt perspektiv med sans for detaljen, humoren og ikke mindst den store pik, som hovedpersonen i bogen – som altså ingenlunde bærer noget særligt seksuelt præg – går højt op i at være i besiddelse af. Den er hylende morsom og let læst og kan, ligesom de øvrige jeg har nævnt, findes i app’en.

image

Hvis I, ligesom jeg har fået lyst til at bruge juleferien, tømmermændene 1.januar eller busturene til og fra job – eller hvad I end har af planer for den næstkommende måned – på at enten læse eller lytte til bøger, så kan I ved at trykke HER få én måneds gratis abonnement på Storytel. I den måned kan I frit læse eller høre alle de bøger I vil og I kan downloade op til fem bøger, således I ovenikøbet kan tage dem med jer på ferie, hvis I skal flotte jer med den slags. Som en lille bonus, kan I også sende en bog i gave, til én I holder af – helt gratis.

I skal blot være opmærksomme på, at jeres abonnement automatisk fonyes efter den første måned og I skal derfor selv afmelde jer, hvis lydbøgerne mod forventning alligevel ikke vandt jeres hjerter – eller ører, om man vil.

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Jeg ELSKER storytel, har været fast abonnement siden de startede op. Jeg bruger det især når jeg går lange ture, eller gør rent. elsker at få historierne. Og selv om jeg holder ufattelig meget af at læse, så holder jeg også af at optimere min tid, dvs god historie samtidig med motion eller noget praktisk hjemme.

  2. startede med at høre lydbøger sammen med min bedstefar, da han blev blind for 30 år siden. har hørt dem lige siden. kan ikke gå, cykle, køre bus eller gøre rent uden.

  3. Jeg fungerer slet ikke med lydbøger. Jeg kommer til at lave alt muligt andet imens og så mister jeg koncentrationen. Jeg fortrækker derfor de fysiske bøger! 🙂 Der bliver jeg så også totalt opslugt, så jeg er uden for rækkevidde.

    1. Sådan har jeg det også når jeg er hjemme, men på gåture eller med offentlig transport, tænker jeg at de er geniale!