Juleinspiration: Ideer til drillenissen

Hvis nogen, som jeg, har mindre børn, som af og til får besøg af en drillenisse, må I også vide, at det være noget af en udfordring at finde på nye genialiteter til hvad nissen skal drille med. Derfor har jeg de seneste dage støvsuget min lunkne decemberhjerne for idéer til nissedrillerier, som ikke kræver den store forberedelse, som I skal være så hjerteligt velkomne til at bruge alt dét I overhovedet lyster. I hvert fald kommer de mig til gavn i dag, hvor Jens har fået én af børnehavens drillenisser med hjem…

PC080361

 

På børneværelset:

  • Nissen har i nattens løb pyntet op på værelset med guirlander og jylelys, oftest til barnets store fornøjelse.
  • Nissen har lagt neglelak på barnet. Eventuelt på tæerne.
  • Nissen har samlet alle bamserne til the-selskab, med en skål risen(-eller havre)grød i midten.
  • Nissen har hængt mandariner op i lamperne
  • Nissen har linet legetøj op på en lang linje igennem hele værelset.

 

På badeværelset:

  • Nissen har byttet barnets tandbørste ud med en gulerod
  • Nissen har hængt tandbørster og tandpasta op i brusekabinen
  • Nissen har viklet toilettet ind i toiletpapir
  • Nissen har tegnet en nisse/et juletræ på spejlet
  • Nissen har stablet et tårn af toiletpapir, lige indenfor døren

 

I køkkenet:

  • Nissen har farvet mælken
  • Nissen har byttet om på havregryn/pastaskruer
  • Nissen har dækket bordet, hvor alt står på hovedet
  • Nissen har taget bidder af maden
  • Nissen har pakket madpakken ind i gavepapir
  • Nissen har lavet “juletræs/hjerte/stjernehuller” i rugbrødet (gøres nemt med en småkage-udstiksform)
  • Nissen har lavet en sti af pebernødder hen til en gave
  • Nissen har byttet gaven ud med kartofler, hvis barnet har glemt at give den mad

 

I entréen:

  • Nissen har bundet skoenes snørebånd sammen.
  • Nissen har byttet om på de voksnes og børnenes jakker på knagerne
  • Nissen har stillet alle skoene hen foran døren
  • Nissen har puttet appelsiner i jakkeærmerne
  • Nissen har puttet grødris/pastaskruer/nødder i skoene

 

I stuen:

  • Nissen har sat gavepapir op foran fjernsynet.
  • Nissen har lagt mandariner overalt i sofaen
  • Nissen har gemt fjernbetjeningen
  • Nissen har stillet stolene på hovedet
  • Nissen har hængt julepynt op i lamperne
  • Nissen har bundet gavebånd om gardinerne
  • Nissen har bundet gavebånd imellem alle møbler.

… Og jeg kunne blive ved. Der er uanede muligheder, som ikke kræver den store forberedelse – sådan som det i hvert fald passer bedst til mig.

PC080363

Skriv din kommentar

Kommentarer (13)

  1. Wuhuuuu tak for tips…. i lørdags havde nissen hældt pebermynteessens i mælken… Alfreds (4år) ansigtsudtryk kostede mig et hosteanfald af de større – hold nu karrysuppe det var skægt..
    Hygger mig så meget med nisserier

  2. Vi har en julefe, fordi nogen i huset syntes, at det var sindssygt uhyggeligt med en lille ældre mand, der lavede ballade, mens man sov 🙂 Vores julefe ynder at komme rigeligt tandpasta på børsterne og så rulle dem i krymmel. Hun binder også tøjet sammen til en tøjkæde og sætter Kajbamsen på potte med rosiner som “bæh”….

  3. Super god timing på det her indlæg da vi også her snart får nissen fra børnehaven med hjem og så skal der jo ske noget sjovt 🙂 sidste år havde nissen leget i stuen og sat legetøj i en række fra værelset, puttet pebernødder i støvlerne, spist risengrød med bamserne og til sidst faldet i søvn i lampen i stuen 🙂 min dengang 4 årige dreng elskede det. Desuden havde vi taget billede aftenen før af nissen og min dreng der spiser risengrød sammen og sat i nissebogen sammen med historien om hvad den havde lavet herhjemme. Det er en skøn tradition men ikke altid lige nemt at finde på nisse streger så derfor mange tak 🙂

  4. Hos os har vi drillemus. De tager det tøj på der er fundet frem til børnene, idag havde de viklet toiletpapiret ind i gavebånd og bundet hårbørsten fast til skuffen.

  5. Drillenisssen har, til stor morskab for den mindste på 4 år, tegnet overskæg på ham (et rigtig cykelstyrs overskæg) . Med en eyeliner blyant. Han havde det “på” hele dagen i børnehave og bad endda selv om at få det tegnet op igen (det blev lidt udtværet af at være i børnehave) og dagen efter skulle vi også tegne skægget igen.

    1. Super god idé med overskæg. Men sådan helt lavpraktisk: tegnede du det på ham, inden du gik i seng, og kunne det sidde hele natten uden at blive tværet ud?

  6. Her har vi en drillenisse og i dag havde den lavet bunker af ris hen til gaverne og et lille brev hvor der stod at noget manglede fra værelserne —> dynerne var væk og de skulle finde dem inden de måtte åbne gaverne – i brevet stod der også at der hver dag ville ligge noget ris et sted i huset og på lørdag skal de sætte posen foran deres dør og Nissen vil bytte det ud med nyt ris til de vågner søndag så de kan få risengrød om aftenen

  7. Udover meget af det nævnte har Vores nisse har gennem tiden, (vores børn tror ikk på nisser mere, og sys det er tåbeligt, når man som 19 årig, skal tømme sko for ris 🙂 bl.a. byttet stearinlys ud med pølser i lysestagen
    Den har lagt chokoladenisser på en rugbrød i madpakken
    Holdt fest med nisseøl og lidt hø på gulvet i køkkenet
    Klædt børnene ud når de sov
    Lagt sæbe på toilettet – der gjorde hænderne sorte
    Nisseleg er så sjov, tror sørme de bliver ved med at komme her 🙂
    GOD JUL

  8. Pølser i lysestager
    Nutella på tandbørster
    Toiletpapir med nutella på og Nissen på toilettet med en pakke dadler ved siden af
    Avispapir tapet sammen foran hele deres dør til værelset
    Osv.